Sort arbejde accepteres mindre

62 procent af danskerne mener, at de har pligt til ikke at medvirke til sort arbejde. Men de fleste mennesker har deres personlige bagatelgrænse

Hvis en håndværker udfører et reparationsarbejde for en borger, uden at arbejdet opgives til skattevæsenet, er det ikke alene en lovovertrædelse, men også et brud med moral- og pligtopfattelsen hos knap to tredjedele af danskerne. Men danskernes følelse af ret og pligt i forhold til sort arbejde bygger i høj grad på den enkeltes personlige fortolkning af, hvor bagatelgrænsen bør gå, og hvornår der ikke er tale om arbejde, men om en vennetjeneste.

I en ny meningsmåling, som analyseinstituttet You-Gov har udført for Kristeligt Dagblad, svarer 62 procent af danskerne, at de har pligt til ikke at medvirke til sort arbejde, mens 24 procent påberåber sig retten til ikke at blande sig i, om andre udfører sort arbejde for dem.

LÆS OGSÅ: Arbejde i Danmark bliver langsomt hvidere

Den stærke afvisning af sort arbejde overrasker Camilla Hvidtfeldt, cand.scient.soc., som forsker i sort arbejde ved Rockwoolfondens Forskningsenhed, for traditionelt har sort arbejde været langt mere accepteret af danskerne end de andre måder, man kan snyde skattevæsenet og statskassen på.

Vores undersøgelser har vist, at der fra 2005 til 2010 skete et fald i accepten af sort arbejde, fortrinsvis blandt yngre danskere. Men de 62 procent er et højt tal i forhold til, at vores seneste undersøgelse fra 2010 viser, at halvdelen af danskerne har medvirket til sort arbejde ved enten at have købt eller byttet sig til ydelser, der ikke blev opgivet til Skat, siger hun.

Det kunne altså se ud, som om danskerne er temmelig dobbeltmoralske, når det kommer til sort arbejde. Men en del af forklaringen er, at danskerne har, hvad Camilla Hvidtfeldts forskningschef, Torben Tranæs, har kaldt en avanceret moral, hvor den enkelte borger fra tilfælde til tilfælde tager stilling til, om det sorte arbejde har et omfang og en art, som kan accepteres.

Her står det klart, at meget arbejde, som Skat ville definere som sort arbejde, af borgerne ses som vennetjenester, der ikke kommer nogen ved. Moralen gradbøjes også efter, hvem synderen er, påpeger Camilla Hvidtfeldt:

Der er en større accept af, at en skolepige arbejder med at passe andres børn mod betaling, men uden at opgive det til Skat, end hvis en voksen håndværker udfører et reparationsarbejde sort for det samme beløb, siger hun.

Sanne Lund Clement, lektor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet, har også forsket i sort arbejde, og hun tror ikke, at danskerne er blevet mere moralske, hvad angår sort arbejde.

LÆS OGSÅ: Danske unge uden uddannelse arbejder som sundhedspersonale i fattige lande

Medmindre det sorte arbejde er noget, der foregår i stor stil og i organiseret form, så er der som regel ikke nogen tendens til, at det afskrækker folk. Det er mere socialt bedrageri, der afskrækker, fordi folk her modtager ydelser, de ikke har krav på. Sort arbejde afhænger meget af det konkrete tilfælde. Hvis det er kæmpestort og til mange millioner, så er det noget, folk tager meget afstand fra, men hvis det lige er en ven, der kommer og maler et plankeværk, så er der ikke mange, der reagerer på det. Så længe, det virker som en vennetjeneste og er noget, der sker i det små, så er det ikke noget, folk har de store problemer med, vurderer hun.