Skal moral bestemme lovgivning eller omvendt?

@Fotobyline: -- ILLUSTRATION: PETER M. JENSEN.

Vi accepterer med tiden love, vi oprindelig var imod. Og vi gør det relativt hurtigt, viser en stor undersøgelse af danskernes lovmoral

Når en lov vedtages af Folketinget, er det ikke altid, vi bryder os om den. Nogle kan finde den urimelig, men er lovlydige nok til alligevel at overholde den. Andre kan være så uenige og kontrære, at de simpelthen vil bryde loven. Men med tiden retter vi til og accepterer lovene. Og i nogle tilfælde adopterer vi oven i købet den holdning, der ligger til grund for loven – vi ændrer vores moral.

Det viser Rockwoolfondens forskningsenheds seneste store undersøgelse af danskernes lovmoral.

Jørgen Goul Andersen, professor i statskundskab og forsker i blandt andet holdningsdannelse ved Aarhus Universitet, har været tovholder på sidste års store undersøgelse, der også baserer sig på undersøgelser tilbage til 1981. Han forklarer, at man i udgangspunktet havde en tese om, at love uden opbakning i befolkningen ville skabe manglende respekt for loven. Og da man fik mulighed for at afprøve teorien, slog man til, da den nye lov mod arbejde for børn under 13 år blev vedtaget i 1996. De nye regler var først i strid med normerne hos mange borgere, og i 1997 svarede 64 procent, at de selv ville bryde loven og lade deres yngre børn arbejde. Men allerede i 2000 var accepten af et brud på loven om børnearbejde langt lavere, og sidste år var accepten faldet så kraftigt, at danskerne fandt det på linje med at bryde færdselsloven.

"Det viser, at der er en stor tilslutning til, at lov er lov, og det vidner om et politisk system med en stor legitimitet. Jeg vil gætte på, at man også har ændret syn på indholdet af loven, så man i dag ikke bare mener, at man ikke skal bryde den, fordi det er en lov, men fordi loven giver mening," siger Jørgen Goul Andersen.

Det samme gælder loven om salg af alkohol til børn under 16 år, viser undersøgelsen. Også her finder de adspurgte danskere det for hvert år mere og mere uacceptabelt at bryde loven ved at sælge øl, vin og spiritus til mindreårige. Og det, selvom der her i høj grad er tale om signalpolitik, der er svær at håndhæve og straffe efter, påpeger Jørgen Goul Andersen. Han mener, at loven også har været med til at ændre forældres syn på kombinationen af børn og alkohol, ligesom det har været tilfældet med forældres syn på fysisk afstraffelse i børneopdragelsen. I 1980 mente 70 procent af danskerne, at det var i orden at stikke sit barn en lussing, men efter revselsesrettens afskaffelse i 1997, mente kun knap hver femte dansker, at det kunne gå an i 2010.

Så umiddelbart holdt Jørgen Goul Andersens tese om modstand mod love ikke. Danmark ligner mere og mere det opdragende "forbuds-Sverige", vi plejer at pege fingre ad, mener han. Men der må alligevel være en vis grænse for, hvad vi vil acceptere.

"På et eller andet tidspunkt kan det blive kontraproduktivt, hvis man griber voldsomt ind i folks liv, og de ikke er enige i lovgivningen. Så kan respekten for systemet forsvinde. Men grænsen ligger noget længere ude, end vi troede," siger Jørgen Goul Andersen, der peger på en større kollektiv ansvarsfølelse som mulig årsag.

Men er det overhovedet rimeligt at vedtage love imod den mest udbredte opfattelse? At en (folkevalgt) elite bestemmer ret og vrang imod samfundsmoralen? Eller bør lovgivningen formes efter den allerede gældende moral? Spørgsmålene ligner lidt diskussionen om hønen og ægget, og det er et af de store og kontroversielle emner i filosofien: Er al moral alligevel konstrueret, eller findes der et almengyldigt moralkodeks? Og hvis moralen konstrueres, hvem skal så konstruere den?

Sune Lægaard er ph.d., lektor og forsker i praktisk filosofi i enheden "Straf og etik" ved Roskilde Universitet. Han mener som udgangspunkt, at lovgivning skal være for borgernes skyld og ikke lovgivningens eller statens alene.

"Loven er ikke i sig selv god, den bør passe til befolkningen. Men borgernes moralopfattelse er ikke nødvendigvis den rigtige," siger han med henvisning til, at menige borgere kan mangle det store overblik og informationer i en sag for at kunne træffe det rette, eller mest moralske, valg.

Samtidig finder Sune Lægaard det ganske naturligt, at vi tilpasser os de vedtagne love moralsk både i form og indhold. Vi er ikke kun pragmatikere, der vil undgå lovens tilhørende straf, vi accepterer også loven, fordi den er en lov.

"I en eller anden udstrækning er det simpelthen lettere for os at leve vores liv, hvis vi ikke ser os selv og vores meninger som værende i strid med den gældende moral, der kommer til udtryk gennem lovgivningen. Det bevarer vores sjælefred," siger han, men påpeger samtidig, at accept af love forudsætter en respekt for og tillid til staten som autoritet.

Helt sådan ser Erik Bendtsen, ekstern lektor i filosofi ved Roskilde Universitet, ikke på spørgsmålet om lov og moral. Han forklarer, at man kan se lov og moral som to alen af ét konstrueret stykke, men man kan også mene, at der findes en almengældende og evig moral, der er hævet over loven og begrundet i eksempelvis religion eller naturret. Et udtryk for universel, men også formuleret fælles moral er menneskerettighederne, mener han.

"Efter min mening er der en moral, som man skal rette ind efter, hævet over loven. Og den er ikke utilgængelig. Vished om moralen kan opnås ved refleksion og en stræben efter sandhed," siger han og opdeler den overordnede moral i frihed, sandhed, velfærd og ligeværd.

Men udbredelsen af den grundliggende moral ændrer sig rigtigt nok, mener Erik Bendtsen med henvisning til ligeværd for mennesker. Engang mente vi, at det kun gjaldt hvide, i dag har netop den moralske værdi for langt de fleste spredt sig til at gælde alle mennesker.

"Det er forskelligt, hvor stort et område den overordnede moral breder sig over i praksis. Den ligger så at sige i svøb. Men den findes, og vi skal blive ved med at lede efter den og skabe love efter den," siger han.

dalsgaard@k.dk