Moralens mange ansigter

Halvt menneske halv robot. Foto: Ulrik Jantzen Denmark

DIN MORAL - VORES MORAL: De to store danske teologer Johannes Slk og K.E. Lgstrup var begge enige om, at der ikke gives en specifik kristen moral. Men bde Luthers skrifter og nutidens multireligise Danmark peger i en anden retning

Ordet moral har en ambivalent betydning. Det fremgr klart af dets brug. Den humoristiske og kulturradikale Poul Henningsen skal have sagt, hvis moral er godt, er dobbeltmoral dobbelt s godt!

Her har vi den negative betydning af moral: (sm)borgerlig velopdragenhed, selvretfrdighed og moralisme. Moral som overfladisk efterlevelse af normer, en ydre livsform uden indre dkning.

Men vi kan jo ogs tale om, at moralen er god hos besttelsesstyrkerne, eller at det undertippede hold viste hj moral"Y
� vanskelige kamp. Her betyder moral styrke og selvdisciplin.

I den sidstnvnte, positive betydning af moral ligger der reminiscenser af, hvad man kunne kalde det klassiske moralbegreb, sdan som det er formuleret hos de antikke filosoffer. Mennesket er her opfattet som et vsen, der str i konflikten mellem lyster og drifter p den ene side, og fornuften p den anden.

Et centralt begreb i den klassiske moraltnkning er dyd. Dyderne er positive egenskaber, som den moralske person tilegner sig ved at tage udfordringen fra drifter og flelser op og forme dem med sin fornuft.

Dyderne er et resultat af dannelse. De klassiske, skaldte kardinaldyder er mod, besindighed, retfrdighed og visdom. Mod er f.eks. evnen til at handle p trods af frygt.

I den klassiske dydsetik findes modstningen mellem egoisme og altruisme ikke. Den dydige former og danner ganske vist sig selv, men det sker ikke p andres bekostning. Der er tvrtimod harmoni mellem sund egenkrlighed og genersitet mod andre. Dydsetikken er en fllesskabsetik.

Den borgerlige morals tid synes endegyldigt at vre forbi. Det betyder ikke, at man ikke stadigvk kan stde p overfladiske omgangsformer, der minder om gammeldags velopdragenhed. Nogle steder risikerer man f.eks. stadigvk at blive tiltalt med De.

I dag er alle klar over, at omgangsformer er rent spil. Det viser sig ogs i den udbredte sport at kolportere rygter om privatlivet i samfundets allerhjeste kredse. Det interessante er ikke, om disse rygter taler sandt. Det interessante er, at det egentlig ikke interesserer folk, om de gr. Vi forventer ikke, at der er personlig dkning bag en anstndig overflade. Men i visse sammenhnge holder vi fast ved en overflade, der kan minde om den gammeldags moral.

Man kunne godt forestille sig, at borgermoralens bortfald gav den klassiske moral en ny chance. I moralfilosofien har dyds- og fllesskabsetikken da ogs haft en renssance de seneste 20-30 r. Men denne tendens har nppe en parallel i den konkrete moraludvikling. Nr vi taler om fodboldholds og soldaters moral drejer det sig jo om en instrumentaliseret adfrd: Moralen er underordnet nsket om sejr og dermed konomiske eller politiske interesser. De samme politikere, der roser troppernes gode moral, giver dem jo officielt lov til at opsge prostituerede.

Hvad er kirkens rolle i relation til den herskende moral? Betragter man dansk teologi de sidste 50 r i et fugleperspektiv, kan man sige, at der har vret strk skepsis mod begge former for moral. Et eksempel p kritikken af borgermoralen er Johannes Slks bog Kristen moral fr og nu fra 1959. Slk konstaterer, at kirken i historiens lb har allieret sig med moralen, s kristen moral er ensbetydende med borgerlig moral med kristen sanktion. Over for denne forvrngning stter Slk Jesu radikale krlighedsbudskab som et kald til et autentisk liv uden konkrete moralske anvisninger. P dette punkt var der for vrigt ikke nogen afgrende forskel mellem Slk og K.E. Lgstrup. Ogs hos Lgstrup er Jesu nstekrlighedsbud en radikal fordring, der ikke indeholder bestemte moralnormer.

De to rhusteologers afvisning af begrebet kristen moral er udtryk for en bestemt form for luthersk tnkning. Hvad vi kalder etik og moral, hrer hos Luther for en stor del ind under hans lre om loven.

Loven er den hebraiske bibels tora, dvs. Guds vilje for menneskers handling, sdan som den er tilkendegivet i skriften.

Luther mener nu at lre hos Paulus, at med Kristus er lovens tid til ende. Og sprgsmlet er da, om kristne overhovedet har brug for loven. Luthers svar er, at der er to brug af loven: den politiske, dvs. den retlige, magtbaserede opretholdelse af lov og orden - og den teologiske, dvs. det du skal, der afslrer for den enkelte, at han eller hun ikke kan leve op til Guds vilje. Loven afslrer her menneskets syndighed og gr det modtageligt for evangeliet som det ord, der genopretter det brudte forhold til Gud.

Den lutherske tanke om lovens teologiske brug strider umiddelbart mod det, jeg kaldte den klassiske moral. Denne tiltror jo mennesket og dets fornuft styrke til at tage udfordringen op fra drifter og lyster. Men iflge kristendommen er de farer, der udgr fra drifterne, et udtryk for synden. Den moralske tro p evnen til at mestre den fare er derfor teologisk set udtryk for enten syndsforngtelse eller gerningsretfrdighed. Men netop disse indstillinger er det, loven i dens teologiske brug afslrer.

Det var alts nrliggende at tolke den lutherske opfattelse af loven som en afvisning af moralen i begge dens former. Moral var dybest set udtryk for en selviskhed, der skulle nedbrydes gennem forkyndelse af loven. Og nr et menneske sledes var blevet sat p plads, kunne det g i gang med sin egentlige opgave: at udfylde sin rolle i den virkelighed, hvor det nu engang var sat. Her mdte det loven i dens politiske funktion: gldende lov og ret. Historisk udviklede lutherdommen sig til en accepterende og til tider underdanig indstilling i forhold til de herskende politiske og retlige forhold.

I dansk teologi og kirkelig praksis har den lutherske opfattelse af loven sledes udvirket sig dels i antimoralisme, dels i en vidtgende bekrftelse af de herskende politisk-retlige forhold. Andet var der ikke at sige om moralen. Den version af luthersk teologi er imidlertid angribelig af mange grunde.

For det frste forudsatte den, at der i samfundet herskede nogenlunde konsensus om, hvordan lov og ret skulle udformes. Lgstrups og Slks version af luthersk etik blev udformet i et temmelig homogent Efterkrigsdanmark. Men sdan ser dagens samfund ikke ud. Vi lever i et multikulturelt og multireligist samfund, uanset om vi kan lide det eller ej. Dermed er det yderst uklart, hvad det vil sige for en kristen at virke p sin plads i livet. I nutidens samfund findes faste pladser ikke.

Men for det andet var det en temmelig reduceret udgave af Luthers teologi, der prgede opfattelsen af kristendom og moral. Loven er ikke alt, hvad Luther har at sige om det moralske liv. Det er ikke engang det vigtigste. Det er derimod den centrale tanke, at den rette handlen og livsfrelse er en selvflgelig virkning af selve troen. Troen p at have fundet nde for Gud i kraft af Kristus hnger ulseligt sammen med krlighed til nsten. Nstekrlighed er ikke moral i betydningen regler for velopdragenhed. Men den er moralitet i betydningen ressource for konkret handlen i menneskelige grundrelationer. Luther viger ikke tilbage for at sige meget konkret, hvordan en kristen viser nstekrlighed som kbmand, gtemand, krigsmand osv.

P en mde indbygger Luther ogs den klassiske moralopfattelse i sin forstelse af nstekrlighed. Nr troen er blevet indsat som krlighedens drivkraft, kan man godt tale om en styrkens moral. Nu skyldes styrken jo ikke egenmgtighed, men begavelse udefra. Og et kristent menneske dannes af evangeliet, af gudstjeneste, bn, altergang og fromhedslivet i det hele taget. Dannelsen til kristenliv fandt i rhundreder sted ved hjlp af Luthers katekismer.

Kan der udformes en nutidig konkret krlighedsmoral i stedet for den herskende lovretorik? Det er et af de ptrngende sprgsml for luthersk teologi.

Svend Andersen er professor i etik og religionsfilosofi ved Aarhus Universitet og bl.a. forfatter til bogen Som dig selv. En indfring i etik

Ls kronikken i morgen: Angola - tid til at vende hjem af generalsekretr Peter Lodberg