Moral er mod

Det krver mod at vre et moralsk menneske. For det er, nr modvinden er strkest, at man skal rejse sig. Desvrre er politikere nogle vrre kujoner

Er du bange?

Ja.

S er du en modig mand.

Jeg kan ikke huske i hvilken film, jeg faldt over ordvekslingen. Men den brndte sig fast. For den er en meget prcis definition af, hvad mod egentlig er. Mod er simpelthen det at vre imod. At indse, at der er en regulr modstand - og s fortstte.

Da vi for nylig bisatte min kun 55 r gamle mor, var det vigtigt for mig, at prsten mindede menigheden om, at min mor var et modigt menneske. For det var hun. Hun var maniodepressiv i mange, mange r. Mt_X
� s alle dmonerne i jnene - og hun fortsatte sit liv helt til den smukke ende, meget pludseligt, midt i en vinterskov, blandt sine bedste venner, p en spadseretur, der og da, punktum.

Det samme ville man kunne sige om alverdens krftpatienter. Det krver mod at vide, at man skal kaste blod op igen i morgen tidlig. At vide, at kramperne kommer tilbage - og s alligevel blive ved. Man kunne sige det om alverdens aids-patienter. Ddsdmte, men stadig pinagtigt spillevende. Fotografen, bssen og aids-patienten Robert Mapplethorpe havde et ddningehoved som hndtag p sin sorte stok. Han sagde, grinende, at nr dden ville ham til livs, s kunne den da i det mindste sttte ham det sidste stykke. Man kunne ogs sige om alverdens misbrugere, prostituerede, gennembankede, forfrosne og hjemlse, at de er modige. Hvornr har du sidst prvet at skaffe 3000 kroner p dit glatte ansigt - imens du har abstinenser? Det krver - p nudansk - at man virkelig har boller.

Men modstanden, modet, er ikke gratis. Ufattelig mange bukker under for psykisk sygdom, skilsmisse, druk, hrg, vold, ensomhed, ydmygelse, nedvrdigelse. Men nr den bliver hndteret, modstanden, s giver den mske mest af alt et par gr hr mere i hovedet. Den helt srlige dybde i blikket. Modstanden laver furer i ansigtets hud. Man kommer sig igen. Men modstanden skaber karakter. Og karakter er faktisk fundamentet for moralsk adfrd. At blive i smerten, at lre den at kende, at have mod til dt. Det er dt, der skal til, hvis man skal udvikle sig til et moralsk menneske. For man skal kende smerten og turde tage imod den. Ellers bliver flugten fra smerten nrliggende. En flugt ind i det umoralske. Fordi det trods alt er lettere for at have det godt selv og skamme sig, uanset om det s er svrere for alle andre og ville have kostet s ufattelig lidt.

Og dt kender vi jo godt. Det kender vi faktisk til ulidelighed. Det er prcis derfor politikerne dag ud og dag ind kan undlade at gre de helt indlysende fornuftige ting og i stedet gr de ting, ingen har godt af.

Der er ingen stemmer i at lukke Foreningen Pdofilgruppen, for brn kan ikke stemme. Der er ikke stemmer i at stte priserne p rdvin op til 200 kroner flasken og i stedet sttte Minnesota-kure konomisk. Der er ingen stemmer i at tage stilling til alle de sociale sager, der fr lov at sejle deres egen s ude p Christiania i skaldt frihed p en skaldt fristad. Der er ingen stemmer i at stte farten p motorveje ned til 90 kilometer i timen. Eller i at hve straffen for hasarderet teenagekrsel i bil til ubetinget frakendelse af kortet. Dde stemmer jo ikke. Det ville krve, at politikerne gjorde noget unsket. Men det ville krve mod. Det ville krve moral.

Det forblffer mig igen og igen, at politikerne kan leve med sig selv. Og at de straks kan finde p et hav af drlige undskyldninger og sforklaringer - i stedet for at gre det, der skal gres. Den flelse af r pligt - den er kernen i al moral.

Jeg talte engang med en tibetaner, der var buddhist. Han lagde meget vgt p, at vi her i livet skal gre det, der skal gres. Det er sdan set ikke noget personligt. Vi skal sdan set ikke tage stilling til, om vi kan lide at gre det eller ej. Det skal bare gres.

Tnk, hvis vi stadig tudede hver gang vi skulle brste vores tnder, ligesom vi gjorde, da vi var brn. Tnk hvis der stadig altid ld et ramaskrig, s snart opvasken kom til syne og vi flte, at hele aftenen var delagt, ligesom der gjorde, da vi var teenagere.

Tnk hvis alle borgere i vrigt passede lige s godt p sig selv, som de gr, nr de brster deres tnder om aftenen. Tnk hvis politikerne gav sig til at rydde op - fra en ende af - ligesom nr man vasker op efter en stor fest.

Problemet er ikke, at man vlger at blive politiker - og s siden hen bliver bange. Det kunne jo tyde p, at man var en ganske modig politiker. Nej, problemet opstr, hvis man partout vil bestemme det hele - og man s viser sig at vre en regulr kujon.

Overdriver jeg? Hvor svrt ville det egentlig vre - ved en simpel politisk beslutning - at gre en ende p al tobaksrygning p offentlige steder i dette land? Hvor svrt ville det vre at rette op p sundhedsvsenet, s f.eks. danskernes krftafdelinger var lige s gode som svenskernes? Hvor svrt ville det vre at redde de f tusinde narkomaner, vi har i Danmark?

Kristian Ditlev Jensen er forfatter