Moral er blevet et plusord

For 1960ernes unge var moral lig med undertrykkelse - i dag ser alle generationer etik og moral som en beskyttelse mod overgreb

"Moral er, når man lever på en måde, så det slet ikke er morsomt at leve", skal den franske sangerinde Edith Piaf engang have sagt. Samme holdning var udbredt blandt 1960'erne og 1970'ernes ungdomsoprørere, der opfattede moral som undertrykkelse af den personlige frihed. Men i dag er holdningen vendt. Alle generationer ønsker mere moral og etik i samfundet, fordi det kan beskytte den enkelte imod overgreb.

Det konstaterer Peter Sandøe, professor i etik ved Landbohøjskolen i København. Han har selv oplevet, at etik og moral var stort set fraværende begreber i debatten, da han i slutningen af 1970'erne begyndte at interessere sig for emnet. I dag er der kolossal fokus på etik og moral.

- For 30 år siden havde man en meget stærk tro på, at der kunne findes tekniske løsninger på alt. Hvis alting bare blev sluppet fri, ville menneskers liv automatisk blive bedre. Siden har den stigende miljøbevidsthed og en række store samfundskriser fået os til at fokusere mere på ansvar, forklarer Peter Sandøe, som minder om, at der selv op i 1980'erne var mennesker, der i fuld alvor var fortalere for anarki.

- Men de fleste 1968-oprørere var nok mest ude efter dobbeltmoralen i 1950'ernes borgerlige samfund med »moralsk oprustning«, som det lige er blevet vist i »Krøniken« på tv, konstaterer Peter Sandøe.

Forfatteren Bente Hansen var i 1960'erne folketingskandidat for SF og VS.

Hun mener ikke, at den bevægelse, hun var en del af, forsøgte at afskaffe enhver form for moral.

- Vi kasserede den borgerlige moral, og der er sikkert røget et par gode ting med i badevandet. Men bevægelserne var i høj grad præget af værdier. Solidaritet og kærlighed var to af af de store nøgleord. Det var et opgør mod selvoptagethed og bjergsomhed. Det var meget konsekvent, men måske også naivt at tro, at der ikke kom en modreaktion. Vi havde lidt rygvind i 10 år, hvor vi ikke blev svinet til at de borgerlige, så slog de kolde vinde fra højre til igen, konstaterer hun.

Carsten Ringsmose, som var aktiv i atommarcherne i begyndelsen af 1960'erne og medstifter af Tvinds Den Rejsende Højskole i 1970, mener, at historien om 1968 er forfejlet, fordi det var her, oprøret nåede de forkælede villaejeres børn - og de løb med pressedækningen.

- Det rigtige ungdomsoprør lå tidligere, og det bidrog i høj grad til en god moralsk udvikling. Men selvfølgelig i et samfund, hvor unge ikke længere kunne bruge »du skal bare passe dit arbejde« som eneste ledetråd i tilværelsen. Vi diskuterede os frem til svar på tilværelsens store spørgsmål. Det gav grobund for en anden moral end de forbenede svar, forældre, skole og kirke havde parat, siger Carsten Ringsmose, som dog i bogen »Det naive barnesyns fallit« har kritiseret de forældre og lærere, som helt opgiver at være autoriteter.

Fremtidsforskeren Martin Kruse mener, at 1968-oprøret førte meget godt med sig, men prisen er, at unge i dag må finde deres ben i et samfund, hvor de moralske grænser er brudt ned. Forældrene har overladt de unge til en ubekymrethed, og det er først i dag, man kan se, at den også har en skyggeside.

- Det er blevet konservativt at rejse sig op for ældre i bussen eller at introducere folk for hinanden ved en fest. På den måde er dele af ungdomsoprøret endt lidt uheldigt, fordi det lagde kimen til individualismen, siger Martin Kruse.

Læs mere under Danmark og Debat