Klaus Levinsen, ph.d. og lektor i politisk sociologi

Flere danskere ser i dag igennem fingre med socialt bedrageri stik imod den politiske virkelighed, hvor kursen over for sociale bedragere er blevet skærpet

"Man snyder da ikke med kontanthjælpen, SU'en og børnebidraget!". Sådan har holdningen været de seneste 30 år, hvor forskere har undersøgt danskernes moral i forhold til socialt bedrageri. Dommen er i dag stadig relativt hård sammenlignet med andre lande, men en tendens er alligevel klar: Moralen er for nedadgående.

81 procent af en gruppe adspurgte danskere mente i 1997, at man slet ikke kunne acceptere "at modtage sociale ydelser, man ikke har krav på". Det tal var i 2010 faldet til 72 procent. Med andre ord er andelen af de adspurgte, der ikke ser det som noget entydigt forfærdeligt at fifle lidt med ydelserne, steget.

Men tendensen er umiddelbart uforklarlig og stik imod dels den politiske stramning, hvor flere regeringer siden midten af 1990'erne har præket sociale pligter og mindre tagselvbord-mentalitet, dels den stigende tillid til offentlige institutioner, mener Klaus Levinsen, ph.d. og lektor i politisk sociologi ved Syddansk Universitet.

Alligevel anerkender han resultatet af undersøgelsen fuldt ud.

"Intuitivt strider undersøgelsen imod det, man kunne forvente. Men det kan tyde på en øget grad af hverdagspragmatisme, og det er ikke usandsynligt, at en lavkonjunktur som den nuværende økonomiske krise spiller ind på vores forhold til snyd med sociale ydelser," siger han.