Manden bag "I have a dream" ville være fyldt 75 år

Borgerrettighedsforkæmper Martin Luther King, Jr. vinker til tilhængere fra trapperne til Lincoln Memorial 28. August 1963 i Washington DC. Foto: AFP PHOTO/FILES.

Martin Luther King gjorde det rigtige og betalte med livet - det gjorde ham til moralsk forbillede for senere generationer

Det var lige hér, han døde, Martin Luther King. Den 4. april 1968, stående på en balkon på første sal af Lorraine Motel i en fattig og trøstesløs del af storbyen Memphis i sydstaten Tennessee. 39 år, men en olding i udførte gerninger. Motelværelset står, som han forlod det. Den vestlige verdenshistories mest berømte borgerrettighedsforkæmper og baptistpræst efterlod en halvtømt kaffekop, sengen uredt og et askebæger fyldt med skod. Da han gik ud på balkonen for at tale, blev han skudt. "Han var uden tvivl den vigtigste kristne stemme i den vigtigste sociale protestbevægelse efter Anden Verdenskrig", er hans både samfundsmæssige og kirkehistoriske eftermæle.

I år ville Martin Luther King være fyldt 75 år. Det kan godt være, at kaffe og cigaretskod ikke er fra 1968. Men man får gåsehud af historiens vingesus, når man ser ind i det usle motelrum, som er sidste stop på vejen gennem det store borgerrettighedsmuseum i Memphis.

Martin Luther King opkaldt efter den tyske reformator

Michael King blev født den 15. januar 1929 i Atlanta, Georgia. Det var først senere, at faderen, som også var baptistpræst - traditionen gik yderlige to generationer tilbage - i beundring for den tyske reformator ændrede både sit og sønnens navn til Martin Luther King. Efter studier i nordstaterne på hvide og liberale universiteter fik nygifte Martin Luther King sit første embede i Montgomery, Alabama, i 1954. Samme år erklærede den amerikanske højesteret, at adskillelse af sorte og hvide i skolerne stred mod forfatningen. I 1955 blev en sort kvinde i Alabama arresteret, fordi hun nægtede at overlade sit sæde i bussen til en hvid mand. De lokale præster samlede de sorte menigheder om en busboykot, og formand blev Martin Luther King jr. I de afroamerikanske menigheder er der en lang tradition for, at præsten tager sig af både åndelige og poltiske spørgsmål.

Kritikerne mente ikke, at gejstlige burde blande sig i jordiske problemer. Til det svarede King, som mente, at borgerrettighedskampen var en del af hans præsteforpligtelse: "Det kristne evangelium har to spor. På den ene side søger det at ændre menneskets sjæle for dermed at forene dem med Gud; på den anden side søger det at ændre menneskets livsbetingelser, så sjælen får en chance, efter den er ændret".

Busboykotten ændrede efter et års "værdig gang frem for ydmygelse i bussen" diskriminination mellem sorte og hvide i busserne. Men der var lang vej endnu, selv om også den sort-hvide adskillelse af buspassagerer blev underkendt i højesteret i 1956.

Talegaver og karisma var Kings stærkeste våben

Martin Luther King var blevet inspireret af Mahatma Gandhis ikke-voldsaktioner allerede på universitetet. Han besøgte Indien i 1959 - ikke som turist, men som pilgrim, som han udtrykte det. Han og fru Coretta var officielle gæster hos Indiens præsident Nehru. King mente, at Gandhi i sit virke havde formået at løfte Jesu kærlighedsetik fra en mellemmenneskelig relation til en social kraft. Og at Kristus udstyrede mennesket med ånden og motivationen, mens Gandhi udstyrede mennesket med metoden.

Martin Luther King var langtfra et amerikansk moralsk forbillede, mens han levede. Mange sorte præster frygtede, at deres kirker ville blive bombet, hvis de lod King tale - og en del mente også, at han var en ballademager, der tiltrak for meget opmærksomhed. Kings hus blev bombet, han blev arresteret adskillige gange for civil ulydighed (skyldig) og en enkelt gang for skattesvig (han blev frikendt), han blev forsøgt dræbt i New York, og han blev stenet ud af et hvidt kvarter i Chicago. Og jo mere nationalt kendt han blev, desto værre blev det. Og ifølge presseforlydender skulle FBI's mangeårige berygtede chef J. Edgar Hoover have foreslået King at begå selvmord. Det skulle også være Hoover, der stod bag rygterne om Luther Kings kvindeforbrug og kommunisttilbøjeligheder, hvoraf det første holdt vand, det andet ikke. Og helt officielt mente Hoover, at King var den "notorisk største løgner i landet". King var med Hoovers fjendskab i godt selskab. Kennedy-brødrene blev udsat for samme retorik.

Men for mange var han også i levende live en helt og et håb. Han organiserede fredelige protestdemonstrationer i flere sydstatsbyer. Hans march til Washington i 1963 samlede 250.000 mennesker, som hørte den verdensberømte indledning "I have a dream" til Luther Kings tale foran Lincoln Memorial. Man kan også kalde det en verdensberømt improvisation, for sætningen stod ikke i det oprindelige manuskript. Kings talegaver og karisma var hans stærkeste våben.

I 1964 fik han som den yngste nogensinde Nobels fredspris og donerede pengene til borgerrettighedsbevægelserne. Han mødte flere gange præsident John F. Kennedy for at diskutere racesituationen i USA.

Da Luther King fra 1965 udvidede repertoiret til også at omfatte modstand mod Vietnamkrigen mistede han en del af sine støtter - både sorte og hvide. Til det svarede han: "Ved nogle dispositioner spørger Svæklingen: Er det hensigtsmæssigt? Så spørger Hensigten: Er det politisk? Så spørger Forfængeligheden: Er det populært? Og Samvittigheden stiller spørgsmålet: Er det rigtigt?" Det blev posthumt, at King fik en stor del af den amerikanske befolkning med sig i det spørgsmål.

Mordet på Martin Luther King

Men i 1968 mæglede han ved en strejke i Memphis. Den 3. april om aftenen holdt han en tale, hvor han blandt andet sagde: "Jeg når det muligvis ikke sammen med jer, men jeg ønsker, at I i aften skal vide, at vi som folk vil komme til det forjættede land." Martin Luther King tog af sted før de andre. Dagen efter talen om det forjættede land tog den hvide racist James Earl Roy sigte fra badeværelset i sit motelværelse over for Kings balkon. Roy ramte King i halsen. James Earl Roy tilstod mordet, men trak siden tilståelsen tilbage. Han døde i fængslet i 1998, men både hans og Kings familier mente og mener, at der stod en konspiration bag mordet. I 1999 fik de medhold ved en retssag i Memphis, men kun få mener, at beviserne holder i virkelighedens verden. I 1988 udnævnte præsident Ronald Reagan den tredje tirsdag i januar til "public holiday" til minde om Martin Luther King. Ingen præsidenter har opnået den ære - de må nøjes med Præsidenternes Dag.

Kirkehistoriker Mark Noll skriver i "The Old religion in the New World" fra 2001: "Kings evne til at trække på sofistikeret filosofi, Mahatma Gandhis pacifistiske sociale teorier, et dybt kendskab til Skriften og prædikentraditionen fra de afro-amerikanske kirker gjorde ham til ekstraordinær magtfuld og stærk kraft."

Men uanset hvem der stod bag mordet på Martin Luther King, uanset hvor promiskuøst hans privatliv var - og hvor meget i strid med hans religiøse basis - og uanset om kaffen på Lorraine Motel er farvet vand og ikke fra den 4. april 1968, så blev en myte skabt, da han faldt.