Gruppemoral handler om signaler

Herreløse cykler ved Hovedbanegården i København, december 2004 Foto: Brian Bergmann

Der er en bestemt moral i forskellige grupper i samfundet - men det er et individuelt valg at gå ind i gruppen

Rockere og indvandrerbander har også moral.

Når man ser rygmærkerne, udstrålingen af fysisk magt og villigheden til at bruge den, kan man godt få den tanke, at det ikke er en moral, almindelige danskere deler. Men det passer ikke, siger professor i sociologi Jens Tornboe, Aalborg Universitetscenter.

- Det er ikke så populært at sige det i øjeblikket. Men både rockere og indvandrerbander repræsenterer, når man ser bort fra kriminaliteten, værdier som alle sætter højt: pålidelighed, trofasthed og venskab inden for deres eget system.

Grupper, uanset om det er fodboldfans, hiphoppere, skatere eller altså rockere, har deres egne moralkodekser, som adskiller dem fra de andre. Det kan være tøjet, hvordan man opfører sig eller måden, man taler på. Men moral er, siger Jens Tornboe, altid en social konstruktion.

- I et anonymt samfund, hvor man ikke kender hinanden, signaleres det til andre, hvem man er, med ydre symboler og holdninger. Grupperne fungerer som en slags stammer, hvor der internt i gruppen er et krav om konformitet, mens man udadtil markerer sin forskellighed fra andre grupper. Og man forholder sig kraftigt til andre grupper, se bare på forskellige fodboldholds fanklubber, forklarer Jens Tornboe.

Men selv ikke grupperne er længere fasttømrede enheder, som for eksempel i klassesamfundet, hvor man blev ved sin læst og livet igennem delte moralske holdninger med ligesindede.

- Moralen er individualiseret. I dag er har vi en moral præget af valgfrihed, ikke som tidligere en moral bestemt af omgivelserne. Det ses også i gruppemoral. Man vælger selv at tilslutte sig en gruppe. Det er et såkaldt »rent forhold«, som den britiske sociolog Anthony Giddens kalder det. Når den enkelte ikke længere føler, at gruppen giver en noget, finder man en anden.

De fleste mennesker tilhører bevidst eller ubevidst flere grupper, hvor man opfører sig forskelligt og har forskellige normer.

- En af mine kolleger på sociologi bad på det tidspunkt sine elever om at opføre sig som gæster hos deres forældre. Altså ikke noget med at kaste sig på sofaen og spørge: »Hvad skal vi have at æde« eller selv gå i køleskabet. De studerende kunne næsten ikke klare det, men det synliggør alt det, man ikke får øje på til daglig, nemlig at også familien er en af grupperne med indbyggede moralkodekser.

Jens Tornboe hører ikke til dem, der mener, moralen er i forfald. Tværtimod mener han, at vi i dag bliver mere og mere moralske, også som kollektivt samfund.

- Faktisk er vi i gang med at stramme den fælles moral. Og den proces begynder altid med, at man taler om, hvor dårlig moralen er. Begynder at pege på, hvor mange overtrædelser der sker. I virkeligheden handler det ikke om en dårligere moral, men om, at vi er blevet mindre tolerante.

Jens Tornboe nævner holdningen til kriminalitet som eksempel.

Statistisk har kriminaliteten aldrig været så lav, og alligevel gøres straffene hårdere.

- Lovgivning er en forlængelse af moral. Og det er ikke forkert at påstå, at man kan appellere til folks retsfølelse på dette område. Når man siger, kriminaliteten stiger og bliver mere rå, så kan man stik mod, hvad der foregår, begrunde stramninger. Men som sagt handler det mere om mindre tolerance i forhold til lovovertrædelser, end det handler om, at der er flere af dem.

Forskellene mellem de danske regioner snævres også ind, og det betyder ifølge Tornboe, at der er mere overensstemmelse i normerne.

- Det gælder for eksempel i forhold til religion, hvor jyderne er blevet mindre religiøse og københavnerne mere. Forskellene udglattes. Der er også større enighed i befolkningen i dag om, at skattesnyd og spirituskørsel er umoralsk.

Det eneste sted, Jens Tornboe umiddelbart kan se moralens skred, er i trafikken.

Men ellers mener han, at vi frem for moralsk forfald snarere nærmer os amerikanske tilstande med en nærmest pietistisk holdning til ikke mindst andres opførsel. Og så er det, at man ifølge sociologiprofessoren skal passe på, at det moralske rum ikke bliver så snævert, at ingen kan være der. Hvis moralens vogtere rammes af egne regler, ender det i dobbeltmoral. Og det er også umoralsk.

benteclausen@kristeligt-dagblad.dk