Er kopiering tyveri?
MED AFSTEMNING Ophavsretten er under pres både af teknologi og af folkestemningen. Mens mange virksomheder vil have strammere ophavsretlovgivning, finder flertallet af danskerne det i orden at kopiere. Filosof kalder tendensen for moralsk forfald, civilingeniør for det fælles bedste
Kopiering er ikke tyveri. Kopier styrker originalerne. Stop censur, stop ACTA.
Sådan lød nogle af budskaberne i slagord og på skilte, da rådhuspladser landet over sidste weekend fyldtes med demonstranter.
Cirka 7000 danskere viste deres modstand mod en ny handelsaftale, ACTA, der skal styrke virksomheders muligheder for at beskytte deres intellektuelle ejendomsret altså give dem redskaber til at bekæmpe kopier af alt fra modetøj over medicin til musik på internettet.
LÆS OGSÅ: Acta skal dobbelttjekkes ved EU-domstolen
Over hele Europa foregår i disse uger demonstationerne mod ACTA, der beskyldes for at tilgodese virksomhedernes rettigheder på bekostning af ytringsfriheden og privatlivets fred. Protestbevægelsen har bredt sig over landegrænser med, hvad eksperter kalder historisk fart.
Men under Guy Fawkes-maskerne og den tværnationale modstand ligger også et grundlæggende filosofisk og moralsk spørgsmål, der deler vandene. Det handler om ophavsret. Om, hvor ukrænkelig ophavsretten bør være, og om kopiering og tyveri er to størrelser, der rettelig kan sættes lighedstegn imellem.
7 ud af 10 danskere mener ifølge en undersøgelse, som Rockwool Fonden stod bag sidste år, at det i en eller anden udstrækning er i orden at kopiere musik og film til eget brug uden at betale for det. Især unge mener, at kopiering bør være fuldstændig tilladt, og mange handler på den overbevisning: Mere end hver tredje dansker under 30 år kopierer ifølge Gallup jævnligt musik, film eller computerprogrammer ulovligt. Tilsyneladende uden skrupler.
Thomas Ploug, lektor i it-etik og medlem af Det Etiske Råd, mener, at der er sket en holdningsændring i forhold til, hvad tyveri er:
Det er et udtryk for dovenskab og dobbeltmoral, at vi ikke længere gider spare op og købe produkterne, fordi det er lettere at gå på internettet og downloade det. Der er et element af moralsk forfald i det, siger Thomas Ploug.
For ham at se er det tyveri at kopiere.
Hvis man fratager folk deres mulighed for at tjene penge på det, de har lavet, så er det tyveri. Men ikke i den oprindelige forstand, hvor du tager noget fra folk. Du bryder ikke ind og tager et fysisk objekt, når du kopierer musik, men du har stadig taget noget fra dem, nemlig muligheden for at tjene penge. Det er bare produktet, der har ændret karakter.
LÆS OGSÅ: Danskernes moral er høj - men nedadgående
Ifølge Thomas Ploug er der opstået nogle praksisser med internettet og digitaliseringen af alt fra musik til film, som gør, at unge ændrer opfattelse af ophavs- og ejendomsret. Det er blevet norm og praksis at dele kultur på nettet.
Og jo mere normalt det bliver bare at downloade, jo sværere bliver det at forstå, at der er noget galt med det. På den måde presses normerne. Men at praksis er sådan, er ikke ensbetydende med, at det er rigtigt at gøre.
|
Det mener til gengæld den 31-årige ph.d.-studerende, civilingeniør Martin Rytter, at det er. Endda uanset om det drejer sig om kopiering af digitale usynlige produkter som musik eller fysiske ting som mærkevaremøbler og -tøj.
Tyveri er forkert, kopiering er godt, siger han og bruger eksemplet med en cykel:
Hvis Peter stjæler Pouls cykel, så må Poul gå. Hvis Peter derimod bygger en kopi af Pouls cykel, så er der to cykler, og hverken Peter eller Poul behøver at gå. Ergo er kopiering godt.
Hvis jeg kopierer et gode, betyder det ikke, at andre mister det. De oplever måske en tabt fortjeneste, men de mister ikke noget, de ejer. Tværtimod forøger kopiering et samfunds samlede velstand, så flere mennesker får adgang til flere goder.
Folk overvurderer, hvor vigtig ophavsretten er for at tjene penge, siger han og tilføjer:
Desuden kampen mod kopier føres med øget kontrol og overvågning. Det er ikke godt. Og uanset hvor mange ressourcer staten bruger på at forhindre kopier, er det en kamp, der alligevel ikke kan vindes, siger Martin Rytter.
LÆS OGSÅ: Kopiering er ikke tyveri (Netavisen 180Grader)
Den største fare ved at fjerne lighedstegnet mellem kopiering og tyveri er ifølge lektor i it Thomas Ploug, at det vil bremse udviklingen af nye produkter.
Det vil med sikkerhed få omkostninger og konsekvenser for, hvad der bliver udviklet, hvis ikke vi har intellektuel ejendomsret. Fordi det koster penge at lave nye ting. Selvfølgelig vil der altid blive udviklet ny musik, men øget kopiering vil påvirke mangfoldigheden, som vi har i dag, forudser han og peger på dyrere produktudviklinger som for eksempel ny medicin som eksempler på noget, der kan besværliggøres af endnu mere udbredt kopiering.
Det afviser kopitilhængeren Martin Rytter.
Udviklingen af visse idéer vil måske svækkes, men så vil udviklingen af andre til gengæld styrkes, siger han.
Faktisk er kopiering ifølge Martin Rytter så positivt, at det ligefrem kan gavne verdensøkonomien.
Selvom indsats ofte betaler sig, findes der ingen økonomisk lov, der garanterer en sådan sammenhæng. Når et gode er let at kopiere, så er det kun naturligt, at udbuddet øges, og at prisen alt andet lige må falde. Men faldende priser frigør knappe ressourcer i økonomien, som kan anvendes på nye formål, der ellers ikke havde været råd til. På den måde bidrager kopiering til skabelsen af ny velstand, siger han og understreger, at kopiering for ham at se slet ikke handler om moral.
Du bliver hverken et bedre eller dårligere menneske, hvis du kopierer. Jeg synes slet ikke, det er en moralsk diskussion. Jeg er liberal, og når man er det, tillader man folk at gøre, hvad de vil, så længe de ikke skader andre.
Uanset hvem der har ret, markerer både fortalere og modstandere af kopiering sig stadig mere tydeligt. ACTA-aftalen kan på den ene side ses som symptom på, at virksomheder og stater ihærdigt forsøger at styrke indsatsen mod kopivarer. På den anden side ser man en bølge af politisk aktivisme for kopiering. Internationalt har forskellige udgaver af det svenske Piratpartiet bredt sig. Det er en politisk organisation med den mærkesag at legalisere piratkopiering. I Sverige er Piratpartiet på få år blevet det medlemsmæssigt tredjestørste parti og sidder repræsenteret i Europaparlamentet. Kopiering er ligefrem en religiøs handling for nogle, ikke mindst i Sverige, hvor Det Missionerande Kopimistsamfundet blev registreret som religion i januar i år.