Danskere snyder som aldrig før

Stadig flere svindler og bedrager på jobbet. Det skyldes finanskrisen, men også en generelt stigende griskhed og svagere følelse af ansvarlighed, mener eksperter Foto: .

Stadig flere svindler og bedrager på jobbet. Det skyldes finanskrisen, men også en generelt stigende griskhed og svagere følelse af ansvarlighed, mener eksperter

Vi snyder som aldrig før, både stort og småt. Den seneste måling fra revisionsfirmaet PWC fra 2009 viste, at hver fjerde danske virksomhed har taget en medarbejder i bedrageri i løbet af et år, og siden er det kun gået endnu værre, lyder vurderingen fra flere andre revisionsfirmaer. Hos politiet har man da også sigtet halvanden gang flere personer for bedrageri i 2010 end i 2007.

Det drejer sig om alt fra fiktive regninger på få hundrede kroner til regnskabssvindel på flere millioner. Samlet taber virksomhederne omkring to milliarder kroner årligt, vurderer PWC, og det skyldes især finanskrisen, mener ekspert i virksomhedskriminalitet og partner i PWC, Søren Primdahl.

Efter mange års vækst føler mange medarbejdere sig presset til fortsat at præstere gode resultater, andre har vænnet sig til en livsstil med højt forbrug, som deres bonus ikke længere kan betale. Samtidig er der opstået en mere voldsom og grundlæggende form for griskhed i samfundet, siger han. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at hvor der tidligere primært var tale om simpelt bedrageri med lidt kassetyveri, er der nu en kraftig stigning i antal folk, der smykker regnskaber i stor stil.

Det er nærliggende at tro, at de mange historier om folk, der virkelig har scoret kassen i opgangstiderne, påvirker svage sjæle, der siger til sig selv: Sådan et liv vil jeg også have. Jeg kan høre i retssagerne, at det afgørende for, om folk begår forbrydelsen, er, om de kan retfærdiggøre det over for sig selv. Ønsket om det dyre liv er blevet retfærdiggørelse nok, siger han.

Sven Mørch er dr.phil. og lektor i socialpsykologi på Københavns Universitet. Han ser også et fald i landets moralske bundniveau, men årsagerne til faldet er ikke bare pres på pengepungen eller griskhed. Det er en generelt dårligere opdragelse i ansvarlighed, mener han, som ofte bliver forstærket på arbejdspladsen.

Her er der de senere år sket den grundlæggende ændring, at cheferne ikke længere helt stoler på alt det personlige ansvar, medarbejderne i mange år har fået stadig mere af. Derfor er der opstået et øget antal registreringer, evalueringer og kontrolinstanser, som har skabt en følelse af mistillid og dalende loyalitet. For stadig flere ender det i svindel.

I de tilfælde, hvor bedrageriet gælder millioner, træder dog også en anden mekanisme i kraft, mener Søren Mørch.

Der har udviklet sig en generel amoral, særligt i erhvervslivet, op gennem årene med vækst. Man kan kalde det en legitimering af at gå efter den store gevinst uanset midlerne. I bankverdenen har det medført en række skandaler om chefer, der vidste, at det efterhånden stod skidt til, men alligevel rådede kunderne til at købe bankens aktier. Den moralske linje vil altid sive ned gennem rækkerne og forplante sig, så folk til sidst tænker: Hvorfor skulle jeg ikke have min bid af kagen?

Noget af forklaringen på den øgede svindel i netop krisetider skal formentlig også findes i, at mange virksomheder ikke har samme ressourcer til at kontrollere for svindel, påpeger partner i revisionsfirmaet KPMG, Torben Lange.

Værre er dog, at mange virksomheder af forfængelighed ikke anmelder bedragerne. De får derfor mulighed for at fortsætte deres kriminalitet i et andet firma. Den slags oplever Søren Primdahl fra PWC hele tiden.

Jeg har set masser af eksempler på folk, der bedrager, mens de venter på en retssag for et andet bedrageri. Derfor er det vigtigt, at vi får denne tendens ud i offentligheden, så vi kan diskutere den, siger han.

Til november kommer helt nye tal fra PWC for omfanget af danskernes bedrageri.