Mennesket, skabelsen og naturen i islam

I serien om natursyn bringer Etik.dk filosofiens og religionernes syn på, hvordan vi kan betragte naturen. Lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet Jørgen Bæk Simonsen deler viden om natursynet i islam

Koranen er muslimernes hellige bog og indeholder de åbenbaringer profeten Muhammad modtog fra Gud gennem ærkeenglen Gabriel fra 610 og frem til sin død i 632. Koranen er derfor en lovprisning af den ene sande Gud, der efter muslimsk opfattelse har skabt den verden mennesket lever i. Den blev samlet som hellig skrift efter Muhammads død og inddelt i 114 kapitler (betegnes Sura). De enkelte Sura har hver sit navn og er igen inddelt i vers (betegnes aya).

Skabelsesvers i Koranen
Koranens tekst har i mange forskellige sammenhænge henvisninger til den måde Gud skabte verden og mennesket på, og én er at finde i Sura 13 vers 2-3:

(2) Gud er den, der har rejst himlene uden synlige støtter. Derpå satte Han sig på tronen. Han satte solen og månen i tjeneste; hver især må løbe sin bane indtil en fastsat tidsfrist. Han styrer altet. Han fremlægger tegnene nøjagtigt. Måske bliver I faste i troen på mødet med jeres Herre. (3) Han er den, der bredte jorden ud og satte urokkelige bjerge og floder derpå. Af alle frugter satte Han et par dér. Han lader natten tildække dagen. Deri er der tegn for folk, der vil besinde sig.

I Sura 2 vers 117 gives et lille billede af, hvorledes Gud skaber: Himmelens og jordens skaber. Når Han har besluttet en sag, da siger Han blot til den: ”Bliv til!” og så er den til. Det samme billede benyttes også i Sura 3 vers 59: Med Jesus er det hos Gud som med Adam. Han skabte ham af jord. Derpå sagde Han til ham: ”Bliv til!”, og så var han til.

Mennesket er som alt andet skabt af Gud, og Koranen nævner Adam ved navn flere steder som det første skabte menneske. Ifølge Koranen blev han skabt til et evigt liv i Paradis. Det fremgår tydeligt af Sura 2 vers 35: ”Adam!” sagde Vi. ”Du og din hustru skal bo i Haven og ubekymret spise deraf, hvor som helst I vil. Men kom ikke dette træ for nær, for så er I blandt dem, der handler uret!”.

Samme Sura vers 36 forklarer så, at Satan lokkede de første mennesker til at trodse det forbud, Gud havde sat og derfor viste dem ud af Paradiset til et liv, hvor døden blev en del af det liv mennesket måtte leve på den skabte jord indtil Dommedag. På denne dag vil Guds skabning gå til grunde, og de rettroende vil, som belønning for et liv levet efter de anvisninger Gud har givet, få plads i Paradis og atter få det evige liv: ”Men Satan førte dem på afveje og fordrev dem fra det sted, hvor de havde været. ”Stig ned!”, sagde Vi. ”I skal være fjender indbyrdes; på jorden skal I have bolig og nyde livet for en tid”.

Koranen forklarer i Sura 2 vers 30, at Gud satte en efterfølger på jorden: Da din Herre sagde til englene: ”Jeg vil sætte en efterfølger (på arabisk en khalifa) på jorden!” sagde de: ””Vil Du sætte nogen dér, som skaber fordærv på den og udgyder blod, når det dog er os, der lovsynger Dig og priser Dig hellig?”. Han sagde: ”Jeg ved, hvad I ikke ved!”.

Vers 34 forklarer videre: Da vi sagde til englene: ”Kast jer ned for Adam!” da kastede de sig alle ned, bortset fra Iblis. Han nægtede og var hovmodig. Han var en af de vantro”.

Bierne
Guds skabte verden er derfor fyldt af liv, og alle arter er efter muslimsk opfattelse skabt af den eneste sande Gud med hver deres indbyrdes opgave, således som det beskrives i Sura 16, der har navnet Bierne. Og derfor er Koranen meget klar i sit krav til mennesket, der er indsat som Guds stedfortræder. Det fremgår tydeligt af formaningen i Sura 6 vers 38: Alle dyr på jorden og alle fugle, der svæver på deres vinder, har fællesskaber ligesom jer. Intet har Vi forbigået i Skriften. Siden vil de bliver ført til deres Herre i samlet flok”.

Dette gøres også gældende i Sura 38 vers 26, det andet af to vers i Koranen, der omtaler en stedfortræder (en khalifa) for Gud. Det hedder her: ”David! Vi har gjort dig til efterfølger på jorden. Døm med sandhed mellem menneskene, og følg ikke begæret, så det leder dig vild, bort fra Guds vej”. De, der forvilder sig bort fra Guds vej, har en streng straf i vente, fordi de glemte afregningens dag. Derfor fremhæves det i det følgende vers (27): Vi har ikke skabt himlene og jorden og alt derimellem for intet. Det mener de, der er vantro. Ve dem, der er vantro, for Ilden”.

De her anførte citater fra Koranen er dokumentation for, at muslimernes hellige bog først og fremmest lovpriser den ene sande Gud, der efter muslimsk opfattelse er alle tings ophav. Det er Gud, der står bag den verden, som det skabte menneske kender den og lever i, og derfor har muslimer lige siden Muhammed modtog sine åbenbaringer diskuteret med hinanden, hvorledes de guddommelige anvisninger skal forstås.

At genskabe den balance, Gud gjorde til skabningens fundament
Gennem de seneste årtier er der i alle dele af den muslimske verden vokset bevægelser frem, der viser, at muslimer verden rundt er bekymrede for de udfordringer, verden står over for som følge af klimaforandringer. De understreger alle, at muslimer verden rundt har et forpligtende medansvar for, at den verden Gud har skabt ikke misbruges.

Og derfor er det en muslimsk pligt at bidrage til, at der i fællesskab tages initiativer til, at genskabe den balance, Gud i sin tid gjorde til skabelsens fundament. Derfor vil mange muslimer verden rundt bifalde de krav, danske unge gennem de seneste uger har fremsat over for landets politikere. Det er nu, der skal handles, for hvis ikke der gribes ind med resolutte initiativer, har børn ikke mange fremtidsperspektiver!

Det er afgørende at huske på, at islam som ramme for forståelsen af tilværelsen og dens mange udfordringer ikke er én ting. Islam har siden sin fødsel i første halvdel af 600-tallet været diskuteret af muslimer, der igen og igen har forsøgt at forholde sig til Koranens anvisninger i relation til de(n) situation(er), muslimer lever i.

Det gør sig også gældende i dag, og derfor er det ikke alle muslimer verden rundt, der engagerer sig i klimaet og naturen. Men det forhold at der er flere og flere kan være et positivt bidrag til den fortsatte debat om den klimatiske globale udfordring, menneskeheden står over for.

Verdens befolkning kan nemlig være ganske uenige om, hvorledes verden skal forstås, men flere og flere er heldigvis enige om, at der må og skal gøres noget – og dér kan forskellige religiøse traditioner bidrage positivt fordi store dele af verden fortsat har rod i levende religiøse traditioner.