Mediekommentar

Jeg shopper, derfor er jeg

”Jeg er selv den tilfredse ejer af en iPhone, men at se det hysteri, der udspiller sig omkring frigivelsen af en ny iPhone, maner til eftertanke,” skriver Jesper Bacher. - Foto: Bobby Yip/Reuters/Scanpix

Mennesker står i dagevis i kø for at købe en telefon, som ikke er væsentlig bedre end den seneste

DEN SENESTE TID er flere af præstegårdens hårde hvidevarer afgået ved døden eller blevet pensioneret grundet manglende ydeevne. Elektrikeren og jeg har set på de kære maskiner og konstateret, at den slags har begrænset levetid. Som menneske så elektronik.

Men spørgsmålet spøger. Er der mere end almindelig slitage på spil? Er der måske installeret planlagt forældelse i opvaskemaskine, tørretumbler og køleskab, så de ikke holder for længe, og man nødes til at købe nye?

Mistanken blev blandt andet vakt ved BBC-programmet ”Dem, som gjorde os til forbrugere” søndag aften på DR 2. Programmet fortalte historien om det tyske kartel, som i 1920'erne besluttede sig for at reducere glødelampens levetid fra 2500 timer til 1000 timer for at holde forbruget oppe og profitten større.

FÆNOMENET ”planlagt forældelse” kendes også fra andre produkter, men BBC-programmet fortalte historien om, hvordan forældelse ikke bare var noget, som blev indlagt i tingene, men også indprentet i forbrugernes bevidsthed.

I 1950'ernes USA begyndte man at tilrettelægge utilfredsheden hos forbrugerne, så folk blev trætte af det gamle og velfungerende og til stadighed købte nyt, fordi det var nyt. Der gik mode i alting, og moden skifter som bekendt hurtigt.

Nu har mennesker vel alle dage været fascinerede af nye ting, men moderne markedsføring har udnyttet dette træk, og forbruget er mangedoblet sammen med skrotning af de forældede produkter. Denne udvikling kan ganske vist være svær at skille fra den almindelige udvikling.

VERDEN STÅR IKKE STILLE, og udvikles der nye og bedre produkter, er det selvfølgelig dem, man griber til. Vores liv ville ikke være det samme, hvis ikke vi havde lagt flinteøksen bag os. Som andre forbrugere vil jeg også have valgmuligheder og forventer tidssvarende kvalitet og ydeevne.

Men forbruget bliver forvildet, når det bliver forvokset. Når tingene tager magten over os, og vi henter vores glæde og tryghed i det, vi køber. Jeg er selv den tilfredse ejer af en iPhone, men at se det hysteri, der udspiller sig omkring frigivelsen af en ny iPhone, maner til eftertanke.

Mennesker står i dagevis i kø for at købe en telefon, som ikke er væsentlig bedre end den seneste, men som en ung mand sagde til intervieweren, så ville han ikke sakke bagud. Det gælder om at have det nyeste nye og være med på moden. Moden er en mare, når den rider mennesker til tøjlesløst forbrug, mange gange hinsides deres økonomiske formåen. Forbrugerismen kan udarte sig ud til en religion, og så er der brug for blasfemikere, som fornægter den materielle andægtighed og ler ad de nye tings magt over sindene.

Engang for længe siden, før forbrugersamfundet, var der en konge, kaldet Prædikeren i Det Gamle Testamente, som ”ikke sagde nej til noget af det, mine øjne begærede”, og alligevel endte han med at konkludere, at det alt sammen var tomhed og jagen efter vind. Det kan også ske den dag i dag.