Wikileaks leger med menneskeliv
Kristeligt Dagblad har ved en simpel søgning på internettet fundet frem til flere af navnene bag personer, der har videregivet meget følsomme og hemmelige oplysninger til amerikanske diplomater.
NÅR HEMMELIGE dokumenter offentliggøres i den ucensurerede ytringsfriheds navn, er moral og etik blandt de første ofre. Wikileaks? seneste strøm af amerikanske diplomaters interne kommunikation vækker ikke kun opsigt og skaber overskrifter i verdens medier.
I flere af dokumenterne findes oplysninger, der bringer en række mennesker i fare, til trods for at Wikileaks? grundlægger, Julian Assange, gentagne gange har udtalt, at hans organisation har slettet navne på personer for ikke at bringe dem i nogen fare. Men at slette navne i den sammenhæng er langtfra nogen garanti for, at personerne bag hemmelige oplysninger ikke afsløres.
Kristeligt Dagblad har ved en simpel søgning på internettet fundet frem til flere af navnene bag personer, der har videregivet meget følsomme og hemmelige oplysninger til amerikanske diplomater. Og havde der været tale om en dansk politiker eller borger, der havde givet oplysninger videre til amerikanske diplomater, ville sagen måske afsluttes med en debat i medierne.
Men i et af de tilfælde, Kristeligt Dagblad har fundet, er der tale om en person, der nu er i overhængende livsfare på grund af Wikileaks. Her er tale om en iransk informant, der har givet oplysninger videre til amerikanske diplomater på ambassaden i Baku.
Her er tale om oplysninger, der er yderst skadelige for Iran, fordi de beskæftiger sig med afsløringer af, hvordan iranske firmaer bryder de vestlige landes økonomiske sanktioner. Wikileaks? dokument indeholder så mange oplysninger om denne iranske informant, at det kun tog Kristeligt Dagblad enkelte minutter at finde frem til personens rigtige identitet, selvom Wikileaks havde slettet navnet fra teksten.
Denne iranske informant kan nu vinke farvel til at besøge sit hjemland for ikke at tale om de mulige attentatforsøg, han vil blive udsat for fra den iranske efterretningstjenestes side. Store dele af hans familie bor stadig i Iran, og med erfaring fra tidligere lignende sager er denne del af familien nu også i fare for overgreb fra præstestyrets side.
I et andet tilfælde afslører Wikileaks et dokument, hvor en iransk oppositionsjournalist er blevet forfulgt af den iranske efterretningstjeneste i London. Også her præsenteres alle sagens detaljer frit og især til den iranske efterretningstjenestes fordel, der nu ved præcist, hvor og hvornår de britiske og amerikanske myndigheder fik nys om, at en iransk journalist skulle likvideres i London. Som i det andet tilfælde indeholder dette dokument oplysninger, der kan afsløre informanter for den amerikanske og britiske efterretning.
Den slags sager er nu med til at styrke debatten om den mindre etiske og moralske side af Julian Assanges iver for at vise verden, hvad ucensureret og absolut ytringsfrihed er.
Wikileaks er i forvejen under stærk kritik for kun at offentliggøre dokumenter, der viser bagsiden af de demokratiske landes facade, og ikke den kommunikation, der fører til beslutninger i verdens diktaturer og autoritære stater.