Sponsorater til journalister er en succes

MEDIEETIK: Folkekirkens Nødhjælp har haft succes med at betale danske journalister for at rejse til Gaza og Vestbredden og vil nu gentage metoden i Eritrea og Malawi. Mediefolk advarer imidlertid om, at betalte rejser kan gå ud over

Med økonomisk støtte til syv journalister og fotografers ophold i Gaza og på Vestbredden har Folkekirkens Nødhjælp fået sat fokus på den palæstinensiske side af konflikten i Mellemøsten. Ideen med at give såkaldte stipendier til journalister fra blandt andet Danmarks Radio, Politiken og Jyllands-Posten for at få historier ud fra det konfliktramte område har været en succes. Derfor har organisationen nu besluttet at bruge samme model for at øge danske mediers dækning af forholdene i Malawi og Eritrea.

- Vi ville lave et alternativ til mediernes kraftige fokusering på volden, som begge parter i konflikten står bag, og forsøge at få hverdagshistorier frem fra området. Resultatet er, at vi i danske medier har fået et mere nuanceret billede af konflikten, siger Thomas Ravn-Pedersen, informationschef hos Folkekirkens Nødhjælp.

- Med stipendierne har vi været i stand til at tiltrække dygtige journalister og fotografer, og samme ide vil vi nu bruge i Eritrea og Malawi for at få beskrevet konsekvenserne af den danske regerings stop for bistanden til de to lande, tilføjer han.

Men Folkekirkens Nødhjælp skal ikke regne med Jyllands-Posten næste gang, siger avisens chefredaktør Carsten Juste til Kristeligt Dagblad.

I Jyllands-Posten brød en læserstorm for nylig ud, efter at et læserbrev havde påpeget, at Folkekirkens Nødhjælp delvis finansierede en af avisens journalisters ophold i Gaza, uden at avisen gjorde opmærksom på det. Læserstormen betyder, at Jyllands-Posten fremover ikke vil sende journalister af sted på længere ophold med finansiering fra Folkekirkens Nødhjælp.

- Vi ser stipendiatet til Gaza som et isoleret tilfælde, og jeg bryder mig principielt ikke om, at vi har haft sendt en journalist derud på de vilkår, siger Carsten Juste.

Læserbrevene fik avisen til noget tvetydigt at trykke et svar om den økonomiske håndsrækning til journalistens arbejde for avisen, hvor der stod, at »Jyllands-Posten har ikke modtaget støtte fra Folkekirkens Nødhjælp«, men, at journalisten blot havde »modtaget et stipendium fra organisationen til brug i de palæstinensiske områder«.

- I sidste ende handler det om, hvorvidt vi har tillid til vores journalister, om de kan håndtere sådan en situation troværdigt, og det mener vi er tilfældet i denne sag, siger Carsten Juste.

Han påpeger samtidig, at danske aviser generelt har haft tradition for, at journalister kan rejse ud på legater fra Udenrigsministeriets bistandsafdeling, Danida, og at Folkekirkens Nødhjælp blot har taget samme ide op. Grundlæggende er det ikke usædvanligt, at journalister i forbindelse med deres arbejde tager på rejser, som er betalt af andre end avisen selv. For eksempel er artikler i landsdækkende aviser om feriemål ofte betalt af rejsebureauerne. Også Kristeligt Dagblad tager imod rejser. For eksempel bygger en del af avisens artikler om udviklingsprojekter i Den tredje Verden på rejser, som Udenrigsministeriet eller en u-landsorganisation har betalt for.

- Det er altid risikabelt for et medie at lade en anden betale for en rejse, for i det lange løb risikerer man sin egen troværdighed, siger Helle Nissen Kruuse, cand.jur., lærer ved Danmarks Journalisthøjskole og forfatter til bogen »Etik i journalistik«.

Hun mener, at medier ideelt set bør betale enhver form for rejsevirksomhed selv. Og hvis et medie tager imod en rejse, er den næstbedste løsning at indvi læserne i, at den pågældede artikel bygger på en rejse, journalisten fik betalt.

Svær balancegang

Hos Folkekirkens Nødhjælp lægger man ikke skjul på, at målet med at sende journalister af sted er at sætte mere fokus på et område, hvor organisationen arbejder. Dermed kan Folkekirkens Nødhjælp måske få større opbakning til sine projekter. Men organisationen erkender, at denne type støtte ikke bare fremmer egne formål, men samtidig er en reel politisk stillingtagen i en konflikt, som nemt får sindene i kog.

- Vi arbejder med dem, der undertrykkes, og i denne konflikt er det altså palæstinenserne, siger informa-tionschef Thomas Ravn- Pedersen.

Folkekirkens Nødhjælp ønsker ikke at oplyse, hvor mange penge der er blevet givet i støtte til at sende mediefolk til Det Palæstinensiske Selvstyre i en måned ad gangen. Ifølge Kristeligt Dagblads oplysninger drejer det sig om i alt mellem 70.000 og 140.000 kroner. Nødhjælpen har ydet støtte til flybilletter, ophold og har desuden hjulpet journalisterne med at komme i kontakt med gode kilder.

- Det er første gang, vi giver støtte i den her form og selv træder i baggrunden. Vi har ikke haft programmer for opholdet eller stillet krav om, hvad journalisterne skulle skrive om. De skulle blot opholde sig i området, understreger Thomas Ravn- Pedersen.

Netop fordi bare det at komme ind i området er svært, mener afdelingsleder i Verdenspolitik ved Danmarks Journalisthøjskole, cand.scient.pol. Hans Henrik Holm, at metoden kan forsvares, selv om det er en svær balancegang.

- Principielt er det en glidebane at modtage ekstern finansiering fra en interesseorganisation. Men Folkekirkens Nødhjælp kan give adgang til områder og kilder, man ellers ikke har adgang til. I Israel er det umuligt for én person at dække både den palæstinensiske og den israelske side. Det er simpelthen for svært at rejse frem og tilbage. Og aviserne har ikke råd til at udsende to journalister til det samme område, siger Hans Henrik Holm.

Han tilføjer, at Jyllands-Posten netop tilgodeså hensynet til offentligheden, da avisen den samme dag bragte to reportager. Den ene var skrevet fra Gaza af journalisten, der havde fået et stipendiat fra Folkekirkens Nødhjælp. Den anden var fra selve Israel og var skrevet avisens faste Israel-korrespondent.

garly@kristeligt-dagblad.dk

mikkelsen@kristeligt-dagblad.dk