Skred i mediernes syn på døde

Afbildninger af døde mennesker har nået hidtil usete højder i kølvandet på katastroferne i Myanmar (Burma) og Kina, mener medieforskere. - Foto: LISANDRU Denmark

Pressen viser billeder af lig som aldrig før, lyder det fra medieforskere, der peger på, at danskerne er blevet mere tolerante over for voldsomme billeder især når det gælder billeder af ofre fra Den Tredje Verden

Døde børn i Myanmars floder og knuste kroppe under murbrokker i Kina. Billeder af lig er ikke længere et særsyn i de danske medier.

Sådan lyder det fra en række medieforskere, der alle peger på, at afbildninger af døde mennesker har nået hidtil usete højder i kølvandet på katastroferne i Myanmar (Burma) og Kina.

Udviklingen skyldes først og fremmest, at katastroferne udspiller sig i fjerne verdensdele og rammer mennesker fra andre kulturer, som vi har svært ved at identificere os med, lyder det fra blandt andre Kirsten Mogensen, der er lektor i journalistik ved Roskilde Universitetscenter og tidligere har forsket i den amerikanske dækning af terrorangrebet 11. september.

Dengang tog de amerikanske journalister et bevidst valg om ikke at bringe billeder af brændende mennesker, lig og afrevne lemmer af hensyn til ofrene selv og deres pårørende. De hensyn tager man ikke i dag, hvor vi kan se det hele nogle gange også de døde menneskers ansigter. Og det kan godt ligne en form for respektløshed over for ofre i Den Tredje Verden. Vi behandler dem ikke som menneskeskæbner, der aftvinger respekt og hensyntagen, men som objekter og eksempler på en journalistisk historie, siger Kirsten Mogensen.

Hun bakkes op af professor Ib Bondebjerg fra Institut for Film og Medievidenskab på Københavns Universitet, der ligeledes har registreret en markant stigning i antallet af billeder af døde mennesker i dansk presse. Han er dog ikke enig i, at udviklingen nødvendigvis er udtryk for mangel på respekt.

Så længe der er en fornuftig hensigt med at vise brutal realisme i billeder, er det ikke et etisk problem. Tværtimod er den barske virkelighed med til at åbne vores øjne for andre menneskers skæbner. Og det er jo netop pressens opgave at dokumentere virkeligheden også når den er frygtelig, tragisk eller frastødende, siger han.

Den udlægninger er medieforsker Heidi Philipsen fra Medievidenskab på Syddansk Universitet imidlertid ikke helt enig i. Ifølge hende er den seneste udvikling bekymrende, fordi overeksponeringen af død og ødelæggelse kan betyde, at seere og læsere distancerer sig fra ofrene i stedet for at identificere sig med dem og udvikle forståelse for deres situation.

Når vi konstant konfronteres med ekstremt voldsomme motiver og billeder, risikerer vi at lukke af for dem, fordi det hele bliver for abstrakt. Vi kan ikke længere få øje på den enkelte menneskeskæbne i det store billede af død og ødelæggelse, og det kan medvirke til at nedsætte vores indlevelsesevne og empati, siger Heidi Philipsen.

Eksperterne er dog helt enige om, at det voksende antal ligbilleder er udtryk for en større tolerance blandt danskerne over for voldsomme billeder og motiver. Og det skyldes ikke mindst den stigende brug af billeder fra mobiltelefoner og nettet, der er lagt ud af private, og derfor ikke kommer gennem et presseetisk filter.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk