Skal adgangen til vold på nettet begrænses?
På internettet florerer en lang række billeder og videooptagelser af virkelige volds- og drabsscener. Senest er videooptagelsen af en ung svenskers selvmord blevet diskuteret
Mandag i denne uge klokken 11.51. En 21-årig svensk mand skriver på et chatforum på internettet, at han vil tage sit eget liv. Han fortæller, at han vil dele selvmordet med internetsidens brugere via sit computerkamera, der hvert andet sekund sender et direkte billede ud i det uendelige, digitale univers. Flere ser med på chatsiden og kommenterer forløbet. De diskuterer med den unge mand, om hængning som metode nu også er en god idé. Nogle opfordrer og udfordrer den unge mand, der på forespørgsel forklarer, at han "har et godt liv, studerer, har sin egen lejlighed og får gode penge af det offentlige."
"Jeg har Aspergers syndrom, er velfungerende autist. Jeg er ekstremt følelsesmæssigt sårbar. Jeg har dårlige sociale evner, og det har gjort mig til en ensom person," skriver han og fortæller, hvordan han har forberedt sig på selvmordet ved kvælningsøvelser og netop har indtaget smertestillende piller.
Han skriver, at han hellere må se at komme i gang, fordi han er ved at fortryde. Han hænger sig. Billederne sendes fortsat. Samtalen på internetsiden fortsætter. Nogen får ringet til politiet. Klokken 14.05 når de frem til lejligheden og forsøger at genoplive ham. Uden held.
Det er ikke første gang, at et selvmord transmitteres live via internettet. Og det er langtfra den eneste form for vold, man kan finde billeder og videooptagelser af, hvis man vil. Henrettelser udført af al-Qaeda-bevægelsen, tilfældigt optagede dødsulykker, bevidst optagede overfald og voldelig sex med døden til følge er en del af udvalget, der blandt andet samles på særlige hjemmesider for de såkaldte snuff-film, der viser autentisk vold.
Men også før internettets udbredelse så man fænomenet, da eksempelvis den amerikanske tv-vært Christine Chubbuck skød sig selv under en live-udsendelse den 15. juli 1974. Forskellen er dog i høj grad, at tidligere tv-billeder ikke er frit tilgængelige, mens næsten alt, der bliver lagt ud på internettet, kan overleve for altid gennem kopiering, fildeling og flytning fra side til side i det uendelige. Samtidig er internettet i dag tilgængeligt for de fleste. Skal samfundet derfor om muligt censurere de virkelige, voldelige billeder og film?
Nej, mener Klavs Birkholm, mag.art., journalist og medlem af Det Etiske Råd. Han mener ud fra et princip om ytringsfrihed, at staten ikke skal blande sig i, hvad folk selv opsøger og sender ud. Desuden er det ikke internettet, der er den store synder.
"Det drejer sig om den moral, vi har i samfundet, og billeder og video af den karakter afspejler en generel forråelse," siger han.
At virkelig vold i måske højere grad er blevet til underholdning, mener Klavs Birkholm nærmere skyldes de etablerede, digitale nyhedsmediers større brug af blodige optagelser.
"Der er generelt en syg billedkultur, som blandt andet tv-medierne har en stor del af ansvaret for. Katastrofer er blevet underholdning, og der er så absolut sket et tydeligt skred i medieetikken på det område," siger han.
Alligevel er nogle voldsomme billeder berettigede, mener Klavs Birkholm med henvisning til den tv-transmitterede hængning af den tidligere diktator i Irak, Saddam Hussein, og billeder fra koncentrationslejre.
Klavs Birkholm bliver i sin umiddelbare beskyttelse af ytringsfriheden bakket op af Lars Peter Melchiorsen, der er landsformand for den fælleskirkelige organisation KLF, Kirke og Medier, der har medieetik som et af sine fokusområder.
Han så principielt gerne voldsfilm og -billeder fjernet fra nettet, men mener, at det strider mod de demokratiske principper.
"Rent følelsesmæssigt synes jeg, at episoden med den unge, svenske mand er rigtig grim og helt forfærdelig, men samtidig mener jeg ikke, det er muligt at kontrollere den slags på forsvarlig vis. Vi skal dog stadig stille os kritiske over for internettet og oplyse om fælderne. Afstanden brugerne imellem kan netop udløse en kynisme, der for mig at se er en nedrivning af al menneskelighed," siger han.
Der findes i dag steder i det offentlige, danske rum, hvor man regulerer adgangen til information og billedmateriale på nettet. Eksempelvis besluttede Rudersdal Kommunes biblioteker omkring 2008 at installere filtre på de opstillede borgercomputere, så alt pornografisk materiale er utilgængeligt. Det skete på baggrund af episoder, hvor voksne havde set på pornosider, mens børn var til stede i biblioteket, og episoder, hvor unge ligefrem chikanerede andre unge brugere med pornomateriale. Dengang blev beslutningen diskuteret i kommunens kulturudvalg, og sideløbende med pornofilteret blev etiske retningslinjer for brug af de offentligt tilgængelige computere besluttet. Retningslinjerne, der blandt andet forbyder at bruge computerne til at opsøge pornografisk, racistisk og voldeligt materiale, er tilgængelige på bibliotekernes hjemmeside og på opslag ved computerne.
Filteret på computerne har en enkelt gang været for restriktivt, så en borger blev hindret adgang til saglig, relevant information. Men i sådan et tilfælde kan man kontakte bibliotekets personale, der efter en vurdering kan slå filteret fra, fortæller Marianne Aastrup, bibliotekschef i Rudersdal Kommune. Hun mener, at diskussionen om adgangen til internettet er en diskussion, man med den hurtige udvikling må tage hele tiden.
"Grænserne for, hvad internettet bliver brugt til, rykker sig hele tiden, så man må bestemt tage diskussionen løbende. Vi synes ikke, det er rimeligt, at man i det offentlige rum skal have klasket alt muligt op i ansigtet, men på den anden side er virkeligheden jo barsk. Så det er svært at bestemme, hvor snittet skal ligge," siger hun.
Lektor ved Aalborg Universitet, ph.d. i informationsvidenskab og cand.mag. i filosofi Thomas Ploug forsker i internettets etik. Han er i sin forskning selv stødt på materiale, han helst ville have været foruden at opleve, og ser som Marianne Aastrup dilemmaet mellem at beskytte måske især børn og unge og at begrænse oplysning til borgerne.
"Der er nok ikke nogen som helst tvivl om, at børn og unge ikke har godt af at se den slags. Så der er al mulig grund til at beskytte dem, hvis vi som samfund mener, at der er ting, børn ikke er modne nok til at forstå og ikke har forsvarsmekanismer mod. Samtidig er det problematisk, hvis man som samfund begynder at filtrere og censurere den information, der flyder via internettet. Det er også den anke, vi har mod Kina, der eksempelvis censurerer resultater fra søgemaskinen Google," siger han.
Problematikken går især igen, når det drejer sig om vidensinstitutioner som biblioteker, mener Thomas Ploug, der er forbeholden over for computerfiltre.
"Den bedste måde at løse problemet på er ved at blive opmærksom på, hvad der foregår på nettet, og derfor ikke selv opsøge det. Filteret skal komme indefra, fordi vi forsøger at agere moralsk korrekt. Ikke fra staten," siger han.
Thomas Ploug påpeger, at lovgivning kan sende et signal om, hvad samfundet mener er forkert. Men i forhold til internettet og den menneskelige nysgerrighed har det som regel en ringe effekt.
"Man må heller ikke sænke farten på motorvejen til 50 kilometer i timen, så i en vis forstand er det også ulovligt at lave ?kiggekøer? ved færdselsuheld. Men folk holder ikke op med at kigge af den grund, så man skal have dem til at indse, at det er en nysgerrighed, der ikke er befordrende for nogen. Heller ikke dem selv," siger han.
Professor ved Aalborg Universitet Peter Øhrstrøm, dr.scient., lic.phil. i idéhistorie og medlem af Det Etiske Råd, er dog ikke helt enig. Han mener som flere andre, at man kommer længst med en folkelig holdningsændring. Men samtidig siger han, at man som samfund i højere grad skal være med til at facilitere den forandring. En forandring, der ikke kun skal finde sted hos brugerne af internettet, men også hos udbyderne af hjemmesiderne.
"Det mest betydningsfulde i denne sammenhæng vil være en generel holdningsændring og opmærksomhed på, at vi – det vil sige både udbydere og brugere – i forbindelse med anvendelsen af netmedierne har et ansvar for hinanden. Det er i virkeligheden rigtig løgstrupsk. Også i denne sammenhæng viser det sig, at vi har hinandens liv i vores hænder," siger han.
Peter Øhrstrøm sammenligner den unge, svenske mands selvmord med et tv-program, der for et par år siden blev vist på DR. Her så man en englænder begå assisteret selvmord på en klinik i Schweiz. Dengang udtalte Det Etiske Råd kritik af DR for at vise programmet. Og den slags skal der til.
"Det er i høj grad ønskeligt, at udbyderne holder en selvjustits, men man kunne sagtens forestille sig, at myndighederne bliver en mere aktiv medspiller i den henseende og understøtter en proces, der øger branchens opmærksomhed på de etiske problemer i forbindelse med kommunikation på nettet. Myndighederne bør gå i dialog med udbyderne om at udforme etiske retningslinjer. Måske burde man ligefrem overveje at oprette et it-etisk råd," siger han.