Seerne skal have traumet helt ind i stuen

Når familien samles foran fjernsynet, udsættes de stadig oftere for meget voldsomme billeder fra ulykker og katastrofer. Det bliver ikke anderledes i fremtiden, vurderer eksperter. Foto: colourbox.com

Tv-mediet går stadig tættere på, når et fly forulykker eller en bus fuld af børn skrider ud på en tysk landevej. Tendensen er kommet for at blive, lyder det fra eksperter

Det var ikke bare journalister fra Danmarks tabloidaviser, der tog til Tyskland i timerne efter, at en dobbeltdækkerbus med danske børn og voksne i lørdags skred ud på en motorvej syd for Berlin og forulykkede. Også public service-kanalernes udsendte kunne hurtigt tage opstilling foran de tyske hospitalers porte, hvor flere end 24 hårdt kvæstede danskere var indlagt. Og i de efterfølgende timer opdaterede de udsendte løbende danskerne hjemme i stuen om de kvæstedes status.

Det var ikke sket for bare et lille tiår siden, lyder vurderingen fra flere eksperter, som fastslår, at danske medier – i særdeleshed tv-medier – i dag går langt tættere på ulykker, katastrofer og personlige tragedier end tidligere.

Journalist og medieforsker Kirsten Sparre mener, at udviklingen er udtryk for en tabloidisering af den danske presse, hvor dagblade og ikke mindst tv-medier i stigende grad låner emner og vinkler fra ta-bloidpressen og ugebladene.

– Det begyndte med en afsmitning af de glade nyheder – en mere indgående dækning af royale forelskelser, bryllupper og dåb. Men i de seneste år har tragedierne også fået mere plads på sendefladen. Da Maria Møller Christensen blev fundet myrdet i en kælder i Herning, blev naboerne interviewet om deres frygt og forargelse. Og da et mindeoptog for en lille måned siden gik gennem gaderne i Nivå for at mindes to små indebrændte børn, stod kameraholdene klar for at fange billeder og kommentarer.

I weekenden var det så ulykken i Tyskland, det gjaldt, hvor medierne åbenbart stod så tæt foran det hotel, hvor passagererne fra busulykken var indlogeret, at tysk politi følte, at det var nødvendigt at sætte vagt ved indgangen, siger Kirsten Sparre og fortsætter:

– Det er udelukkende følelserne, der er omdrejningspunktet for den form for dækning. Vi havde før forventet, at vores public service-kanaler ville afklare klassiske journalistiske spørgsmål som: Hvorfor væltede bussen? Og hvor tit sker den slags ulykker? Men det er ikke længere nødvendigt. Nu kan følelserne – sorgen, chokket og traumet – bære historien alene, siger hun.

Medieforsker og medarbejder ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Lars Kabel er enig i, at der er sket en tabloidisering af de såkaldt seriøse medier i takt med, at medierne generelt går tættere på danskernes liv og hverdag, men at medierne alligevel ofte formår at finde balancen.

– Man skal huske på, at medier i dag ikke længere kun skal fungere som den fjerde statsmagt og leverandør af hårde nyheder. I dag skæres nyheder netop oftere på baggrund af deres følelsesmæssige indhold. Man kan sige, at mediernes dækning har nærmet sig menneskelivet, siger han.

Lars Kabel bakkes op af rektor ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Anne-Marie Dohm:

– Vi må se i øjnene, at nyheder når hurtigt frem i dag, og at informationsmængden er voksende. Når vi på den måde under alle omstændigheder får besked om for eksempel en busulykke i Tyskland, er det et helt naturligt behov, at vi vil vide mere om de involverede. De informationer forventer vi, at medierne leverer, siger Anne-Marie Dohm.

Den køber medieforsker Kirsten Sparre imidlertid ikke.

– Jeg heller ikke sikker på, at der overhovedet er klangbund i den danske befolkning over for følelsesnyheder i nyhedstimen. Indslagene er korte, overfladiske og består ofte af snak fra en reporter, der står uden for en dør og ikke har talt med de involverede. Vi kommer ikke tættere på, men står tilbage med ligegyldig og lidt pinlig journalistik. Det er jeg egentlig ikke sikker på, at danskerne efterspørger, siger hun.

bech-jessen@kristeligt-dagblad.dk