Psykolog advarer: Socialt medie kan give børn traumer

"Direkte ondskab". Sådan beskriver en psykolog de beskeder, børn og unge sender til hinanden på det sociale medie "Formspring", efter at Kristeligt Dagblad har vist ham billeder af mobningen.

Det kan være hårdt, ja ligefrem traumatiserende for danske teenagere at have en profil på det sociale medie "Formspring". Det siger en psykolog efter at Kristeligt Dagblad har forholdt ham billeder af anonyme hadebeskeder på sitet.

I går kunne Kristeligt Dagblad fortælle, at Formspring har stærkt stigende popularitet blandt danske børn og unge. På mediet kan man vælge at skrive anonymt og den mulighed resulterer tilsyneladende i grove krænkelser, som disse:

LÆS OGSÅ: Nyt socialt medie er som skabt til mobning

Billedserien ovenfor viser blandt andet teenagere, der på skrift mobber hinanden med kræftsyge forældre. At modtage sådanne beskeder kan virke traumatiserende, forklarer professor i psykotraumatologi ved Syddansk Universitet, Ask Elklit:

Ofrenes reaktion vil for det meste være ubehag, ærgrelse og frygt ved at møde ondskabsfulde, anonyme trusler og ydmygelser. At møde ondskab direkte rettet mod én selv, er tit en skræmmende oplevelse, som i nogle tilfælde kan være traumatisk, siger han, og fremhæver, at der som minimum bør være en mulighed at vælge anonymitetsbeskeder fra på mediet.

Den mulighed har Formspring faktisk for nylig givet sine brugere. Men som den 14-årige skoleelev Camilla Sundahl fortalte i går, er der også noget spændende for teenagere som hende i at få de anonyme spørgsmål, der også kan være positive, som for eksempel kærestebreve.

På spørgsmålet om, hvorvidt hun fortalte sine forældre om den dødstrussel, hun har modtaget på Formspring, er svaret nej:

Jeg tror, at mange er bange for at snakke med deres forældre om det, for Formspring er en side, hvor der bare er had og mobning ret tit. Nogen er måske bange for, at forældrene vil forbyde dem at have en profil, siger hun.

At børn og unge håndterer dødstrusler selv er absolut ikke hensigtsmæssigt, mener Ask Elklit. Men forholdet til forældrene er i sidste ende det afgørende for, om børnene deler cybermobningen:

Er der god fortrolighed, vil man inddrage sine forældre; har de problemer, vil man vel helst skåne dem. Der kan jo i nogle tilfælde også være oplysninger og billeder, som den unge ikke ønsker forældrene skal se, og endelig ønsker mange unge også at klare sig selv som en del af en selvstændighedsfrigørelse netop i de år, siger han.