Medier bidrager til parallelsamfund

Sidste uge bød på selvransagelse i pressen

Indenfor murene

Af Rasmus Nielsen

Den danske udlændingedebat svinger som et pendul. Langt ind i 1990'erne var det – i kølvandet på den tragiske tamilsag – tabu at kritisere tilstrømningen. I de seneste uger ramte pendulet højre side af urkassen, da kulturminister Brian Mikkelsen (K) og DF's Louise Frevert tordnede mod middelalderlige muslimer, der skaber parallelsamfund i Danmark.

Nu er pendulet måske på vej tilbage mod midten. I hvert fald bød sidste uge på selvransagelse blandt toneangivende danske medier for at undvige indvandrere som kilder.

I betragtning af hvor meget danske politikere og meningsdannere taler om indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, var det godt tænkt af LO's ugebrev A4 at få undersøgt, hvor meget disse omkring 320.000 personer høres i medierne.

Det nye bureau Politisk Medie Analyse, PMA, kortlagde 8895 artikler og indslag i 12 førende og repræsentative medier i uge 37. Resultatet er bemærkelsesværdigt: I kun 50 (0,6 procent) af artiklerne/indslagene medvirker indvandrerkilder.

Værst ser det ud for Berlingske Tidende (0,1 procent), Børsen (0,2 procent) og Ekstra Bladet (0,3 procent), mens de elektroniske medier i snit har tre gange flere indvandrerkilder end de trykte, eksempelvis TV 2/Nyhederne kl. 19 (2,5 procent) og DR Radioavisen kl. 12 (1,4 procent).

Sociolog og lektor på RUC, Mustafa Hussain, giver i ugebrevet medierne denne opsang:

"Danske journalister er ikke bevidste om, at indvandrere er lige så meget samfundsborgere som alle andre. Så de bliver ikke en del af det, du kan kalde mainstream-billedet af borgere, fordi journalisterne er vant til, at indvandrere er genstand for et problem. De færreste journalister er bevidste om, at den journalistik, de laver, bliver ved med at reproducere indvandrere som et problem for samfundet."

Min redaktion spurgte nogle af landets chefredaktører, om det forsvindende antal indvandrerkilder gør indtryk på dem. Tøger Seidenfaden fra Politiken, der ellers profilerer sig som pro-udlændinge-avisen, ser ikke resultatet som nær godt nok, når kun 0,9 procent af kilderne er indvandrere, "men vi arbejder videre med det."

Hverken B.T.'s Erik Meier Carlsen eller Ekstra Bladets Hans Engell vil lave kvoter, "hvor vi med djævlens vold og magt skal have indvandrere med som kilder. Men det udgør da et problem, at danske journalister har så få kilder i en efterhånden ret stor befolkningsgruppe", siger Hans Engell. Han anfører det meget lille antal indvandrere med ekspertstatus som en af forklaringerne:

"Ikke alene er der få indvandrere, der er eksperter. De fleste, der så har fået ekspert-status, har fået det inden for netop indvandrerområdet. Det begrænser det jo noget. Men derfor kunne vi da godt tage flere indvandrere med, når vi f.eks. laver et rundspørge."

Problemet forstærkes af, at der er så få journalister herhjemme med baggrund i ikke-vestlige lande. Det er ikke lykkedes Ekstra Bladet – trods langvarig søgning – at få ansat en arabisktalende journalist, der kan trænge ind i indvandrernes miljøer.

De få indvandrer-kilder i medierne er blot ét eksempel på, at den danske samfundsmodel, nedarvet i generationer, kun langsomt justerer sig. I Folketinget er Rigsfællesskabets samfund på Færøerne og i Grønland repræsenteret med fire mandater, mens indvandrerne p.t. kun har tre pladser: tyrkiskfødte Hüseyin Arac (S), Naser Khader født i Damaskus (R) og den pakistanskfødte Kamal Qureshi (SF). Hvis indvandrerne bedre forstod dansk demokrati, og hvordan man får andel i midler og magt, ville de kunne tiltage sig en langt større del af meningsdannelsen. F. eks. kunne et "Islamisk Folkeparti" med mindst 200.000 muslimer på dansk jord sagtens klare spærregrænsen på to procent.

Hvad medierne angår, kunne indvandrerne under de kommende medieforhandlinger kræve andel i statssubsidierne; licens, momsfritagelse,portostøtte, så de kunne få egne aviser, radio- og tv-stationer. Det kunne være et radikalt fingeraftryk på medieforliget, med mindre Dansk Folkeparti da nedlægger veto.

Tilbage står, at vi medier bidrager til indvandrernes parallelsamfund i Danmark ved for sjældent at bruge ikke vestlige-kilder. Det bedste ville være, at brugen øgedes umærkeligt, men stabilt over de nærmeste fem-ti år, så vi måske kan undgå, at muslimer opbygger egne partier og medier i Danmark.

Rasmus Nielsen er redaktør af netavisen Altinget.dk