MEDIEETIK: Hvem holder snor i samfundets vagthund?

Et bredt politisk flertal ønsker skrappere sanktionsmuligheder over for medier, der går over stregen. Ifølge eksperter bunder ønsket dels i, at et højere nyhedstempo skaber flere fejl, dels at medierne har fået mere magt

For knap to år siden blev en 48-årig mand fra Herning hængt ud i medierne i forbindelse med den såkaldte Maria-sag om mordet på en 20-årig kvinde nytårsnat. Ikke mindst Ekstra Bladet vakte opsigt ved at bringe mandens navn og billede på forsiden på et tidspunkt, hvor han kun var sigtet. Siden førte en dna-test til, at sigtelsen blev frafaldet, hvorefter gratisavisen MetroXpress overskrift på forsiden lød: Marias morder uskyldig.

LÆS OGSÅ: Flertal vil straffe aviser hårdere for at bryde etiske regler

Sagen blev brugt som eksempel, da Socialdemokraternes gruppeformand, Mogens Jensen, i går i Morgenavisen Jyllands-Posten stillede forslag om at skærpe kursen over for medier, der bryder de etiske regler. I forbindelse med forhandlingerne om den offentlige mediestøtte vil Jensen blandt andet foreslå, at fejl bragt på forsiden skal rettes på forsiden, og desuden vil han give Pressenævnet mulighed for at give medier bøder for overtrædelse af god presseskik. I øjeblikket kan nævnet kun formulere en kritik, som mediet derefter er forpligtet til at offentliggøre.

På Christiansborg er der bred politisk opbakning til forslaget, men hverken Dansk Journalistforbund, Danske Dagblades Forening eller medieeksperter er begejstrede. Forslagene vil nemlig give politikere redigeringsret over aviser og omdanne Pressenævnet til en domstol, lyder forklaringen.

Vi har i Danmark to systemer til regulering af pressen. Der er pressens etiske selvregulering, som ligger hos Pressenævnet, og så er der samfundets regulering, som formuleres i lovgivningen og håndhæves af domstolene. Man kan diskutere hensigtsmæssigheden af at lade medierne regulere sig selv, men ved at give Pressenævnet ret til at give bøder blander man de to systemer sammen, siger Michael Bruun Andersen, lektor i journalistik ved Roskilde Universitet.

Han mener, at der er god grund til at debattere medieetik, ikke mindst fordi ny teknologi i disse år både fører til en stadig hurtigere nyhedsstrøm og en udviskning af grænserne imellem, hvad der er offentligt og privat. Samtidig udgør medierne en meget betydelig magtfaktor i forhold til at sætte en dagsorden for den offentlige debat.

Selvom idéen om bøder ikke er klog, ligger der i Mogens Jensens kritik en korrekt forståelse af, at medierne ikke er, hvad de har været. De udgør en magtfaktor, og det rejser spørgsmålet: Hvis pressen er den fjerde, kontrollerende statsmagt, hvem skal så kontrollere kontrollen?, spørger Michael Bruun Andersen, som peger på, at der altid vil være et dilemma imellem, om man skal vægte pressens ytringsfrihed eller borgernes sikkerhed for ikke at blive hængt ud.

Oluf Jørgensen, mediejurist og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, er enig i, at bøder er en dårlig idé. Men han peger på, at Pressenævnet kunne tage flere sager op af egen drift, og at dets kendelser kunne kommunikeres i et mere journalistisk end juridisk sprog, så det lettere når ud til befolkningen.

Pressenævnet har selv i løbet af det sidste års tid skærpet linjen omkring sine påbud til medier. Blandt andet forbeholder nævnet sig rent faktisk retten til i særlige tilfælde at kræve et dementi bragt på forsiden, påpeger Oluf Jørgensen.

Ifølge mediejuristen er der ingen undersøgelser, der dokumenterer, at antallet af sager, hvor folk hænges ud som mordere eller lignende, skulle være voksende. Men han er overbevist om, at pressen som helhed offentliggør flere fejl som følge af, at mediernes kapløb om at komme hurtigt ud med nyhederne er taget til.

Danske Dagblades Forenings administrerende direktør, Ebbe Dal, ser politikernes ønske om stramninger som udtryk for, at de ikke har forstået, hvordan pressen i forvejen kontrolleres. For eksempel når det udlægges som et problem, at virksomheder opgiver at rejse sager ved Pressenævnet og i stedet går til domstolene. Dette er ifølge direktøren i overensstemmelse med intentionen om, at Pressenævnet giver almindelige mennesker mulighed for at komme til orde over for pressen i mindre sager, mens domstolene tager sig af de alvorligere sager om injurier eller lignende.

Mogens Jensen efterlyser en årlig rapport om mediernes etik og saglighed, men den rappport findes allerede i form af Pressenævnets årsskrift. Og når man læser den, ser man ikke, at problemet skulle være stigende, siger han.

Ifølge Erik Bjerager, ansvarshavende chefredaktør og administrerende direktør på Kristeligt Dagblad, har dagbladene for nylig indgået en aftale om fast at bringe rettelser på side 2, og dette har man meddelt Pressenævnet. Derfor ser han ingen grund til at overlade redigeringen af avisen til andre ved at lade lovgivere bestemme, hvor rettelserne skal stå.

I al væsentlighed overholder medierne de etiske regler, bortset fra to aviser, som alt for ofte overtræder dem, nemlig formiddagsbladene B.T. og Ekstra Bladet. Jeg synes, det vil være urimeligt at stramme restriktionerne over for alle på grund af to avisers forsyndelser. Men jeg synes, det er positivt, at Mogens Jensen bringer emnet medieetik op, for vi i pressen er generelt for dårlige til at kaste et kritisk blik på vores egen profession, siger han.

Michael Bruun Andersen peger dog på, at set i en international sammenhæng har vi kun små problemer herhjemme. I Storbritannien har der været en voldsom debat i kølvandet på sagerne om avisen News of the Worlds ulovlige telefonaflytninger af tusindvis af borgere. Sagen har ført til en tilsvarende debat om det britiske pressenævn Press Complaints Commission, som er blevet kritiseret for at have været for passivt.

Den nye teknologi og hurtigere nyhedsstrøm er vilkår, der er fælles i hele verden. Men når man ser på de metoder, den britiske tabloidpresse har taget i anvendelse, er det noget ganske særligt, som har med den nationale kultur at gøre. Og set i den sammenhæng er danske og skandinaviske medier de rene dydsmønstre, siger han.

I sagen om den 48-årige mand fra Herning valgte Ekstra Bladet i øvrigt helt frivilligt den metode, Mogens Jensen efterlyser. Efter fejlagtigt at have udpeget ham som morder på forsiden valgte avisen også at sætte dementiet på forsiden.