Krænker internettet privatlivets fred?

(FILES): This June 5, 2005 file photo shows the logo of internet search engine company Google at the headquarters in Mountain View in Silicon Valley, south of San Francisco. Iran announced February 10, 2010 it was suspending Google's email services, saying a national email service for Iranian citizens would soon be started. AFP PHOTO / Files / Nicholas KAMM Foto: NICHOLAS KAMM Denmark

Mistænkt, frikendt eller straffen afsonet - det er lige meget. I cyberspace er du måske stadig forbryder

VIRTUELLE SPOR Selvom man er frikendt eller har udstået sin straf, kan sigtede og dømte se frem til et langt liv som mistænkte eller kriminelle i cyberspace. Og det kan få store konsekvenser for personens videre liv

Sagen slutter ikke med straffen. Det erkendte juristen Rigmor Zobel i et tv-interview i sidste uge, da hun forklarede, hvorfor hun opgav at anke en dom for narkotikabesiddelse og trække processen yderligere i langdrag.

– Det fjerner jo ikke alle de links, der allerede er på Google, som hun formulerede det med henvisning til, at hun i fremtiden vil være kendt som "jetsetkvinden", der trods et navneforbud optræder på adskillige internetsider. Ikke bare nu – men også om 10 år. Taster man hendes navn i eksempelvis søgemaskinen Google, kommer der 79.100 hit, hvor ordene "Rigmor Zobel" og "kokain" indgår.

Sagen er den seneste af en række eksempler på, hvordan sigtede og dømte stadig forbindes med en omtalt sag på nettet. I fremtiden vil navnet fortsat dukke op i artikler, på weblogs eller sociale netværkstjenester som for eksempel Facebook. Hvad enten man er skyldig eller ej.

Det oplevede en 48-årig mand, der først på året blev sigtet og siden renset for drabet på en ung kvinde i Herning.
Retten nedlagde ikke navneforbud, og derfor fandtes mandens navn hurtigt på internettet, hvor også mange privatpersoner kommenterede og fordømte hans handlinger.
På trods af at politiet frafaldt sigtelsen i virkelighedens verden, optræder han stadig som potentiel morder mange steder i cyberspace.

Og hvis oplysninger først er på internettet, er det stort set umuligt at slette dem, forklarer cand.jur. og kontorchef i Datatilsynet Lena Andersen.
– Når noget er offentliggjort på nettet, så findes det for eftertiden. Man kan godt forsøge at få det væk ved at henvende sig til medier og søgemaskiner, men det er naivt at tro, at man kan fjerne det fuldstændigt. Derfor har ikke bare medier, men også privatpersoner, der offentliggør noget på internettet, et stort ansvar. Man skal tænke sig godt om, før man lægger noget om sig selv eller andre ud, siger hun.

Hun bakkes op af advokat Nis Peter Dall, der er ekspert i it-jura og ekstern lektor ved IT-Universitetet.
– Der går ikke mange splitsekunder, fra noget er lagt på en hjemmeside, til det er indekseret og registreret på adskillige servere rundt omkring i verden. Hvis det drejer sig om en sag, hvor der er nedlagt navneforbud, kan man kræve at få det fjernet, men det vil være meget møjsommeligt – ja umuligt, hvis det først er spredt. Internettet er decentralt af natur, så det er umuligt at henvende sig et centralt sted og kræve at få det hele væk, siger han.

I sagen om den sigtede mand fra Herning var intet i strid med lovgivningen, understreger Nis Peter Dall.
– Der er ikke noget i vejen for, at den lokale avis skrev, at manden var blevet anholdt af politiet. Det var jo sandt, og der var ikke nedlagt navneforbud. Men det er selvfølgelig problematisk, hvis læseren ikke får næste kapitel i historien med – nemlig at han også er blevet løsladt igen. Det er mediernes svøbe, at tingene ændrer sig, og det er ikke altid notitsen om, at man har taget fejl, når læserne. Heller ikke på internettet. Man kan tale om, at ytringsfriheden spiller os et pus i den situation, siger Nis Peter Dall.

Ifølge ham er der ingen tidsbegrænsning på, hvor lang tid oplysninger kan ligge til offentligt skue, og det kan få konsekvenser for personens videre liv.
– Man har svært ved at kontrollere, hvad de oplysninger bliver brugt til senere, og det kan eksempelvis blive et problem i en jobansøgningssituation, hvor flere og flere chefer tjekker potentielle medarbejdere på internettet, siger Nis Peter Dall.

Men hvad vejer tungest? Offentlighedens adgang til oplysninger, som er samfundsmæssigt interessante, eller det enkelte menneskes ret til privatliv? Spørgsmålet er ikke ligetil, forklarer professor i informationsvidenskab ved Aalborg Universitet Peter Øhrstrøm, som blandt andet beskæftiger sig med it-etik.
– Det er et klassisk dilemma mellem den personlige ret og et alment ønske om åbenhed, og den balance er vanskelig. Ethvert menneske har krav på et privat rum, men i dag er det vanskeligt at gennemføre denne privathed på nettet, siger Peter Øhrstrøm.

Han peger på, at tidens "eksponeringstrend" er med til at gøre det vanskeligt at opretholde den klassiske idé om den enkeltes privathedssfære. Det, der før var privat – fra ferie og festbilleder – lægges nu ud i sociale netværk på internettet.
– Samtidig er det teknologisk vanskeligt at gennemføre idealet om beskyttelse af privatlivet. Men målet må alligevel være, at vi kollektivt forpligter os til at respektere hinandens integritet – også på nettet. Det vil kræve en udbredt, måske endda en global holdningsændring. Der er unægteligt noget utopisk ved dette mål. Men det betyder ikke, at vi skal give op. Dertil er risikoen for det totale overvågningssamfund alt for alvorlig. Vi bør derfor arbejde på en højere grad af ansvarlighed ved almindelig brug af internettet og endnu vigtigere for en meget højere grad af selvjustits hos medieansvarlige og -udbydere, siger Peter Øhrstrøm.

Man kan ikke stoppe udviklingen med dansk lovgivning, da spredningen er international, men Nis Peter Dall mener, at man kunne skærpe sanktionerne i forbindelse med krænkelser af navneforbud for at komme en del af problematikken til livs.
– Førhen stod informationerne i avisen, som man senere pakker fisk ind i. I dag bliver tingene ved med at dukke op. Derfor bør den oprindelige kilde, der krænker et navneforbud på nettet, også få en mærkbar straf for at sprede navnet videre.
Samtidig bliver mange data helt lovligt gemt til eftertiden, forklarer Lena Andersen fra Datatilsynet.
Hun henviser til, at man siden 2005 har "høstet" og gemt hele den danske del af internettet til arkivering ved Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket. En ordning, som Datatilsynet ved lovens tilblivelse udtrykte betænkelighed ved ud fra hensynet til beskyttelse af privatlivet.

Således kan Rigmor Zobel og andre – skyldige og ikke- skyldige – se frem til at optræde ikke bare på søgemaskiner som Google, men også i statens netarkiv for fremtiden.
Til evig digital bevaring.