Kristeligt Dagblads hjemmeside får designpris

Sådan ser forsiden på temaet om fattigdom ud på Kristeligt Dagblads hjemmeside.

Det lykkedes i går Kristeligt Dagblad at høste endnu en designpris for sin hjemmeside, denne gang for et omfattende tema om fattigdom

Kristeligt Dagblads hjemmeside, k.dk, har gennem de seneste år opnået en del opmærksomhed for sit design, både i Danmark og internationalt.

I går blev det til endnu en pris, denne gang i den nordiske konkurrence "Best of Scandinavian News Design" i kategorien "Temaer". Prisen "Excellence", som svarer til en hædrende omtale, gives for det omfattende tema om fattigdom.

Her kan netbrugeren fordybe sig i en vifte af baggrundshistorier, personfortællinger, oversigtskort og debat om emnet fattigdom.

LÆS OGSÅ:Tema om fattigdom

Netop fordybelse og indsigt er målet for temaerne på k.dk. Her samler, strukturerer og fremhæver netredaktionen de historier, der ellers hurtigt bliver glemt i den daglige nyhedsstrøm. I temaerne er det vigtigste ikke, hvad der er blevet sagt sidst, men hvad der er blevet sagt bedst.

Ved hjælp af en oversigtsskabende indholdsfortegnelse i venstre side øverst i det enkelte tema finder man hurtigt frem til de delområder i temaet, man er interesseret i. Denne måde at organisere indhold på er på ingen måde ukendt på nettet og kendes især fra leksikonsiden Wikipedia. Men det er unikt for en avis på nettet, og nu belønnes denne designmæssige tankegang altså fra officielt hold.

Sidste år modtog Kristeligt Dagblads hjemmeside prisen "Hæder" i Danske Dagblades Forenings designkonkurrence.

Gå på opdagelse i de mere end 300 temaer på

@Webhenv k.dk:k.dk/temaer

Sådan ser forsiden på temasiden om fattigdom ud på Kristeligt Dagblads hjemmeside.