Kriminelle bliver mediestjerner
Mennesker har altid været fascineret af dels kriminalitet, dels berømtheder. Men i løbet af de seneste år er de to tendenser løbet sammen og har skabt kriminelle berømtheder som Stein Bagger
Vi kender ham fra medierne som den charmerende bodybuilder, der blev erhvervslivets frække gulddreng, indtil ballonen revnede, og det viste sig, at det hele var svindel. Vi kender ham som storforbryderen, der stak af fra konen i Dubai og flakkede tværs over USA, inden han meldte sig til politiet. Vi kender ham som en kriminel, der afsoner en dom på syv års fængsel.
Efter et timelangt tv-interview søndag aften i den bedste sendetid på DR 1 kender vi nu også Stein Bagger som den stakkels dreng, der på grund af manglende selvværd gav sig til at bygge et så omfattende sæt løgne op, at han selv havde svært ved at rumme det hele i sit lille hoved. Det var i hvert fald den rolle, han forsøgte at tildele sig selv. Mennesket bag løgneren.
Ifølge eksperter er DR-journalisten Reimer Bo Christensens interview med den tidligere direktør i IT Factory blot det seneste eksempel blandt mange på, at kombinationen af kriminalitet og berømthed dyrkes intenst af medierne. Samme Reimer Bo interviewede for eksempel tidligere i år den såkaldte "jetset-dronning" Rigmor Zobel i anledning af, at hun havde været sigtet i en narkosag.
– Sådanne interview ville vi ikke have set på DR TV for 10 år siden. De dyrker en fascination af kendthed, som ligger i tiden, og en nysgerrighed over for, hvordan det føles at blive blandet ind i kriminalitet, siger medieforsker Kirsten Sparre, som forsker i dansk sladderjournalistik.
Hun vurderer, at de krimi-kendisser, som medierne dyrker intenst i øjeblikket, kan opdeles i to kategorier. På den ene side er der mennesker som Rigmor Zobel, der bliver interessante, fordi de er berømte i forvejen og omgås de kendte og måske ligefrem de kongelige. Berømthedskulturen virker nemlig på den måde, at når først et menneske er berømt, vil alt, hvad personen siger eller gør, blot øge berømmelsen.
Til denne kategori hører også fængselsdømte finansfolk som Klaus Riskær Pedersen og Kurt Thorsen, som begge optræder hyppigt i medierne og er meget bevidste om deres egen iscenesættelse. Sidstnævnte fik tilmed i 2003 sit eget talkshow, "Thorsens" på TvDanmark 2, mens han afsonede sin dom.
– Medierne spinder så at sige videre på en historie om den pågældende, som blot bliver ekstra pikant ved, at der føjes et kriminelt element til historien. Men når man for eksempel ser den måde, ugebladene interviewer Klaus Riskær Pedersen på, er vi meget tæt på, at kriminalitet gøres socialt acceptabelt, vurderer Kirsten Sparre.
Den anden type krimikendisser er de mennesker, som bliver berømte, fordi deres kriminalitet er spektakulær. Et tydeligt eksempel herpå er morderen Peter Lundin, hvis mord på hans egen familie naturligvis ikke regnes for acceptabel, men som alligevel fascinerer mange.
Andre berømtheder inden for denne kategori er Blekingegadebande-medlemmerne Torkil Lausen og Jan Weimann og rockere som Jørn Jønke Nielsen og Brian Sandberg, der via interview og selvbiografier selv forsøger at påvirke offentlighedens opfattelse af dem.
Ifølge Kirsten Sparre hører Stein Bagger mest hjemme i den sidste kategori, selvom han i erhvervskredse var kendt, før hans kriminalitet blev afsløret.
– Det er betegnende, at da historien om Stein Bagger rullede i medierne, var der kun ganske få billeder af ham at illustrere den med. Hans historie er interessant, fordi den er så langt ude. Det er en historie, vi aldrig har hørt før, og derfor vil vi gerne høre den. Også når han fortæller sin egen version på tv, siger hun.
Kim Toft Hansen er medieforsker, studieadjunkt ved Aalborg Universitet og har forsket i krimigenren. Han påpeger, at menneskers grundlæggende fascination ved spektakulære forbrydelser er meget gammel. Han minder om, at da den amerikanske forfatter Edgar Allan Poe i 1844 skabte krimigenren, problematiserede han mediernes tendens til at sensationalisere kriminalitet.
– Kriminalitet har traditionelt fascineret os, fordi det overskrider samfundsmoralen. Hvis der er noget nyt i det, danske medier gør, er det, at fascinationen af kriminalitet bliver blandet sammen med tidens stærke fokus på kendte mennesker, siger Kim Toft Hansen.
Den skræk- og frydblandede optagethed af mordet eller millionsvindelen, vi altid har dyrket, bliver dermed til en interesse for at komme ind under huden på virkelighedens morder eller svindler. Og nogle af dem griber chancen og leverer selv stof til historien om morderen Lundin, der både har et hvidt og et sort ansigt, eller løgneren Bagger, som det også er synd for.
– Lundin og Bagger er personer, som fascinerer os, fordi de byder på et billede af samfundets og menneskets monstrøse sider, vi ellers ikke ser. Og begge vil vise, at bag monsteret er der også et almindeligt menneske, forklarer Kim Toft Hansen.
Men selvom kriminalitet og berømmelse vækker manges fascination – og at den ikke bliver mindre af, at de to begreber forenes – er der alligevel et spørgsmål tilbage: Hvorfor afsætter den stats- og licensbetalte public service tv-station Danmarks Radio tid hertil? Kim Toft Hansen ikke i tvivl:
– Vi ser for tiden en optagethed af seertal, som ofte fører til, at den populære formidling vinder over den kritiske. DR har i en årrække defineret public service som på den ene side dét, mange folk vil have, på den anden side det, som tilgodeser en række nicher. Det første sendes på DR 1, det andet på DR 2. Hos DR er det uden tvivl inspirationen fra og konkurrencen med TV 2, som gør, at interviewene med Rigmor Zobel og Stein Bagger får plads.