LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at dele artiklen

Glemt adgangskode? Klik her.

Kommentar: Journalisters hang til forenkling begynder allerede ved optagelsesprøven

Præcision er at kunne se forskel på det, der kan udtrykkes enkelt, og det, der ikke kan. Det glemmer de ansvarlige bag journalistuddannelsen i Aarhus fuldstændig i deres fejlbehæftede optagelsesprøve. Foto: Sergey Galushko.

PRØV TESTEN SELV Præcision er at kunne se forskel på det, der kan udtrykkes enkelt, og det, der ikke kan. Det glemmer de ansvarlige bag journalistuddannelsen i Aarhus fuldstændig i deres fejlbehæftede optagelsesprøve

En del af optagelsesprøven til Journalisthøjskolen i Aarhus er en prøve i paratviden, hvor der stilles 50 spørgsmål og gives valget mellem fire mulige svar til hvert spørgsmål. Prøven er ret afslørende, ikke mindst for dem, der har stillet opgaven. De savner nemlig evnen til at stille kvalificerede spørgsmål.

EKSTERNT LINK: Paratvidenstest ved journalistuddannelsens optagelsesprøve 2012

Nogle af spørgsmålene er ganske enkelt lidt vrøvlagtige. Spørgsmål 24 lyder for eksempel: Udover at være navnet på en nu nedlagt militærbase i Grønland er Thulebasen navnet på? Svaret er et rockband, men det er vel i grunden vigtigere for en journalist at vide, at Thulebasen ikke er nedlagt endnu, selvom de militære aktiviteter er nedtrappet.

Spørgsmål 34 er tænkt som en prøve i hovedregning, men er lige så meget en prøve på dårlig sætningsbygning. Det lyder: Prisen på en argentinsk vingård er sat ned fra 15.017.225 kroner. Men den blev solgt for 9.877.810. Hvor mange procents nedslag er det ca?

Fordelen ved en multiple-choice-test er, at det går hurtigt med at bedømme besvarelserne. Det forudsætter dog, at der er tale om spørgsmål, der har entydige svar. Det kræver ikke mindst klarhed i begrebsanvendelsen. Spørgsmål 10 vil have svar på, hvor meget barselsorlov faderen har ret til ifølge loven. Man skal imidlertid svare på, hvor meget forældreorlov faderen har ret til, for at det regnes som et korrekt svar.

Spørgsmål 3 lyder: Hvilket af disse begreber karakteriserer ikke fascismen?. Svarmulighederne er: 1. Nationalisme, 2. Autoritetstro, 3. Fri kapitalisme, 4. Ingen. De er alle tre karakteristiske.

Svar nummer tre giver point, og det er da heller ikke helt forkert. På den anden side hører nationalisme heller ikke til den klassiske definition af fascisme, som stammer fra den tyske historiker Ernst Nolte. Denne definition er imidlertid også meget omdiskuteret, så det er vanskeligt at give et kortfattet svar på, hvad fascisme er.

LÆS OGSÅ: Er du klogere end en journalist? (optagelsesprøven 2011)

En tilsvarende manglende fortrolighed med emnet afsløres af spørgsmål 15: Hvor længe har Danmark haft en demokratisk forfatning?. Det er ikke overraskende noget, der diskuteres så meget blandt historikere, at det er vanskeligt at svare entydigt på. Både junigrundloven af 1849 og revisionerne i 1915 og 1953 kan betragtes som afgørende demokratiske gennembrud. Der kan også argumenteres for, at vores nuværende forfatning er udemokratisk.

Spørgsmål 23 lyder: Et velfærdssamfund er et samfund, der skaffer sine borgere?. Svarmulighederne er 1. Tilfredshed og lykke, 2. Økonomisk rigdom, 3. Økonomisk lighed, 4. Social tryghed. Svarmulighed 4 accepteres som rigtig, men hverken svarmulighed 1 eller 3 kan udelukkes som forkerte.

En af hemmelighederne bag klarhed er at kende forskel på, hvad der kan siges med entydighed og hvad ikke. Der findes et enkelt svar på, hvad den argentinske møntfod hedder, men ikke hvad fremtidsudsigterne for det argentinske ejendomsmarked er. Journalister opdrages til at skaffe forenklede svar, og problemet begynder tilsyneladende allerede med optagelsesprøven til uddannelsen.

Tag testen med de 50 spørgsmål her.

Jes Fabricius Møller er cand.mag. i historie og filosofi