LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Har en eks-kriminel ret til at få slettet sit navn fra artikler?

MED AFSTEMNING Medierne får jævnligt henvendelser fra folk, som ønsker at få slettet artikler om deres kriminelle fortid. Norsk presse har for nylig udformet fælles etiske retningslinjer på området, og det samme er på vej i Danmark

På Kristeligt Dagblad såvel som resten af landets medier modtager redaktionerne jævnligt mails fra folk, som ønsker at få slettet artikler om deres kriminelle fortid.

Personerne har typisk udstået deres straffe og ønsker at komme videre med livet. Men eftersom deres navne har været omtalt i medierne, er de nemme at finde frem til via internettets søgemaskiner.

LÆS OGSÅ: EU vil have Facebook til at glemme dig

Det er op til medierne selv at vurdere, om de vil imødekomme ønsket og slette artiklen eller ej. Den danske lovgivning på området er nemlig udformet på en måde, som i praksis betyder, at medier som udgangspunkt gerne må skrive om og bringe navne på - dømte personer, så længe der er tale om et stykke journalistisk arbejde.

Og når først artiklen er lovligt bragt, kan den dømte ikke senere kræve den slettet. Det forklarer advokat i medieret, Simon Hutters fra Advokatfirmaet BvHD.

Det vil sige, at så længe en artikel er bragt på et medies hjemmeside i overensstemmelse de almindelige regler for mediernes omtale af dømte personer, kan artiklerne ikke senere kræves slettet. Ingen har altså krav på at få sit navn eller hele artikler slettet, som tingene er nu, siger han.

Lovgivningen er udformet på den måde for at beskytte mediernes ret til ytringsfrihed og til at bringe historier af samfundsmæssig interesse. Også selvom det vil være indgribende i forhold til de personer, som er omtalt i artiklerne.

Og det er mere relevant end nogensinde at diskutere, om det fortsat skal være sådan, mener Simon Hutters. Engang skulle man grave en mikrofilm frem fra et arkiv for at opstøve artikler om tidligere dømte mennesker. I dag kan enhver finde frem til oplysningerne på et splitsekund på internettets søgemaskiner. Dermed kan det være så godt som umuligt for tidligere dømte at viske deres fortid ren.

Af samme grund er der for øjeblikket sat flere initiativer i gang for at udforme nogle klare, fælles etiske retningslinjer på området. For eksempel ligger der netop nu et udkast til en persondataforordning til høring. Den indeholder en temmelig omdiskuteret bestemmelse om the right to be forgotten retten til at blive glemt.

LÆS OGSÅ: Reportere uden Grænsers rapport om afvejningen mellem ytringsfrihed og retten til at blive glemt

Forordningen er kun på tegnebrættet og er derfor ikke færdig endnu. Men som den foreløbigt ser ud, indebærer den en ret til at blive glemt, hvilken som udgangspunkt også vil være gældende overfor medierne. Der ligger et afvejningsprincip i det, hvor man skal se, om hensynet til ytringsfrihed eller den enkelte person vejer tungest, siger Simon Hutters.

Det, synes han personligt, er en fornuftig ide.

Min personlige holdning er, at det er fornuftigt at foretage en hensynsafvejning i de forskellige sager. En knægt, der er endt i et slagsmål på den lokale bar for syv år siden, skal have lov til at kunne søge læreplads eller job, uden at man kan finde frem til på nettet, at han engang har været i slagsmål. Omvendt mener jeg ikke, at hensynet til den dømte i alvorlige sager vedrørende drab, omfattende økonomisk kriminalitet og lignende er tungt nok til, at ældre artikler bør kunne kræves slettet. Så det er jo en proportionalitetsafvejning mellem hensynet til samfundets interesse og hensynet til den enkelte, siger han.

LÆS OGSÅ: De 10 vigtigste ting at vide om medier og etik

De fleste danske medier har selv udformet deres egne retningslinjer for, hvornår de vælger at slette artikler fra deres hjemmesider. I Kristeligt Dagblads etiske retningslinjer fremgår det, at:

Kristeligt Dagblad bringer som hovedregel ikke navne og andre personlige oplysninger på mistænkte, sigtede, tiltalte eller dømte personer. Der kan undtages fra hovedreglen, hvis oplysningerne er af væsentlig offentlig interesse eller den pågældende er idømt en straf på ét års ubetinget fængsel eller mere.

Hvis en person har været idømt en straf på mere end ét års ubetinget fængsel, og avisen har skrevet om sagen, vælger redaktionen altså ikke efterfølgende at slette oplysninger, hvis den dømte skulle ønske det. På andre medier er retningslinjerne anderledes.

For at medierne fremover skal have en fælles snor at rette sig efter har branchen derfor selv taget initiativ til at udforme fælles etiske retningslinjer på området.

LÆS OGSÅ: Stort tema om medieetik

De kommende måneder skal et udvalg bestående af en række mediepersoner undersøge de etiske spørgsmål nærmere, og til foråret forventer udvalget at have et udkast over fælles retningslinjer klart.

Det er også på høje tid at få udformet sådan et regelsæt, for det findes allerede i flere andre lande, fortæller Oluf Jørgensen, mediejurist og forskningschef ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

For eksempel er Norsk Presseforbund foran med at tage hånd om de presseetiske spørgsmål. Det er ikke mange uger siden, at norsk presseforbund udgav en vejledning til medierne om klager om digitalt indhold, siger han.

I Norge slår presseforbundet fast, at redaktøren på det enkelte medie altid træffer den endelige beslutning. Men forbundet henstiller alligevel til redaktørerne, at de bør overveje at skjule, slette eller anonymisere artikler, som indeholder belastende personoplysninger, som i øvrigt ikke har en historisk eller samfundsmæssig værdi.

Sådan nogle fælles retningslinjer bør vi også have i Danmark, for de, der findes i forvejen, er udformet i en tid, hvor problemstillingen om artikler på nettet slet ikke fandtes. Derfor er det meget glædeligt, at presseorganisationerne nu har taget initiativ til at igangsætte et udvalgsarbejde om fremtidens presseetik. Her må spørgsmålet om sletning af digitalt indhold blive et af de vigtigste hvis ikke det allervigtigste punkt i på dagsordenen, siger han.

Se de norske retningslinjer her

Eksempler på danske mediers retningslinjer for at slette digitalt indhold:

I foråret spurgte fagbladet Journalisten en række danske medieledere om deres retningslinjer for at slette digitalt indhold.

Her følger et udpluk af svarerne:

Fyens Stiftstidende
Avisen afindekserer artikler med gamle domsafsigelser, hvis dommen er afsonet for mindst et år siden.

Google skal ikke være en livstids-straffeattest, og vi ønsker ikke at stå i vejen for folks resocialisering.
- Chefredaktør Jan Kristensen til Journalisten.

Midtjyllands Avis
Hvis en ung mand ønsker, at vi fjerner en gammel nyhed om en voldsdom på grund af ballade i nattelivet, plejer jeg at sige: "Det skulle du have tænkt på før."
- Chefredaktør Steffen Lange.

JydskeVestkysten
Det, vi publicerer, står vi ved. Så der skal meget vægtige argumenter på banen. Jeg skal overbevises.
- Chefredaktør Jørn Broch.

Tv2.dk
Vi drøfter fra gang til gang og træffer beslutning efter, om artiklen er unødigt krænkende, og hvilken type kilde der er tale om.
- Redaktør Peter Møller.

DR
DR's programetiske udvalg er i gang med at undersøge muligheden for at lave faste regler for såkaldt afindeksering, så artiklerne bliver usynlige for Google.
- Seernes og lytternes redaktør, Jacob Mollerup til Journalisten.

Kilde: Ovenstående citater er bragt på Journalisten.dk