Grænser for pressefotografiet

I journalistikkens navn har fotografer med tiden fået lov til at gå tættere på og fotografere massakrer, ofre og ydmygede mennesker. Grænserne flytter sig hele tiden som følge af konkurrencen mellem medierne i dag, mener journalist og kommentator Lasse Jensen. Udviklingen kan ses i en ny fotoudstilling på Trapholt i Kolding og i jubilæumsbogen for dansk pressefoto, der udkommer denne weekend

I Abu Ghraïb-fængslet i Irak fik amerikanske fangevogtere i 2004 den idé at tage billeder af torturerede tilfangetagne irakere. Blandt andet stablede de en flok af de indsatte oven på hinanden. Her lå de nøgne på gulvet med ryggen mod kameraet, mens to smilende vogtere stod i baggrunden.

MEDIETIK: Det handler om at opføre sig ordentligt

Da man fandt billederne, var der først uenighed om, hvorvidt de skulle bringes. Om det var det rigtige at gøre. De var dokumentation for, hvad der var sket, men ville det ikke være bedre at nøjes med at beskrive soldaternes handlinger skriftligt og dermed skåne fangerne for ydmygelsen?

Næsten 30 år tidligere, i 1975, tog den amerikanske modefotograf Gary Gross billeder af den dengang 10-årige Brooke Shields. På billederne står hun nøgen i et badekar, indsmurt i olie, med opsat hår, røde læber og mørk makeup. Senere forsøgte den amerikanske skuespiller at få billederne fjernet fra offentligheden, men uden held, da rettighederne til billederne dengang blev givet fra moderen til fotografen.

Begge billeder hænger nu på museet Trapholt i Kolding som en del af udstillingen Kontroversielt! Fotografi i retslige og etiske dilemmaer. Her viser de sammen med 78 andre fotografier, hvordan grænserne har flyttet sig for, hvor langt fotografiet kan gå i dag, og sætter samtidig spørgsmålstegn ved, hvad man må og ikke må vise.

For grænserne har flyttet sig og gør det ifølge journalist Lasse Jensen stadig. Men om fotograferne har fået kortere eller længere snor, er der er ikke ét svar på. Derimod lader det til, at hvor pressejournalister kan gå længere for det gode billede, er der i dag flere grænser inden for kunsten.

For ifølge Lasse Jensen ville billedet af fangerne i Abu Ghraïb-fængslet ikke været blevet vist for bare 10 år siden. Til gengæld er man i dag, næsten 50 år efter billederne af Brooke Shields blev taget, meget mere kritisk over for portrætter af nøgne børn.

At grænsen for pressefotografiet har rykket sig skyldes ifølge Lasse Jensen vores tids sværere vilkår for medierne:

Der er kommet et større pres på journalisterne i dag. Avisdød og skrappere konkurrence har gjort, at det skal være hurtigt, skarpt og sensationelt. Hvor det før var en flod, har vi nu en flodbølge af nyheder og billeder, hvilket gør, at der nogle gange træffes beslutninger, som er etisk uforsvarlige, siger P1-journalisten, der især er kendt for radioprogrammet Mennesker og Medier, hvor han har arbejdet med medierne og medieudviklingen i flere år.

I sidste uge var Lasse Jensen med til at åbne udstillingen på Trapholt, hvis 80 udstillede fotografier er udvalgt efter mange års samarbejde mellem en en schweizisk kunstkender og en advokat. De to venner gravede sig igennem en stor bunke fotografier, der gennem tiden har været med i etiske eller retslige dilemmaer eller direkte er endt i retssager. Lasse Jensen kendte dog mange af billederne, før han overhovedet så udstillingen:

Billederne er milepæle i historien. De har rykket holdninger og skabt ballade og siger alle noget om tiden, de blev taget i, siger han og tilføjer, at han dog blev overrasket over at se billederne i en sammenhæng:

Det slog mig, da jeg så billederne, hvor nogle går mere end 100 år tilbage i tiden, at der er tale om 80 små monumenter i samfundsudviklingen. De viser magt og en langsom udvikling mod det demokratiske samfund.

Og flere af dem er pressebilleder. Fotografier af KZ-fanger, børn på flugt fra napalm-bombningen i Vietnam, et udhungret barn i Sudan og en afrevet hånd efter angrebet på World Trade Center.

Det er billeder, som ofte får beskueren og endda fotograferne selv til at spørge, om det virkelig skulle tages eller vises til offentligheden.

Især billedet fra 1985 af den 11-årige columbianske pige Omayra Sánchez har vakt opsigt. Efter et vulkanudbrud sad hun fast i mudder, og da redningsfolkene hverken havde tid eller ressourcer til at hjælpe hende, blev hun liggende der i næsten tre dage, før hun til sidst døde af et hjertestop. Den franske fotograf Frank Fournier, der tog billedet af pigen, var senere selv i tvivl om, hvorvidt han traf det rigtige valg. Men han blev på ingen måde straffet for sit valg. Tværtimod modtog han året efter prisen World Press Photo for billedet af Omayra Sánchez.

Årsagen til, at man kan retfærdiggøre at vise et billede som dette, er ifølge Lasse Jensen, at det journalistiske billede sætter tingene på dagsordenen. I sit bidrag til jubilæumsbogen for dansk pressefoto, Vidnerne Historien, der udkommer i denne weekend, skriver han blandt andet, at det kun er få tekster, der i heldigste fald vil huskes i fremtiden, hvorimod billederne ikke bliver glemt.

Fælles for dem alle (konflikter gennem tiden, red.) er, at der blev taget billeder af dem. Og at billederne i sig selv ikke bare dokumenterede historien, men i gyldne øjeblikke blev en aktiv del af historien.

Denne magt har dog skabt en ny problemstilling, nemlig om vi kan stole på det, vi ser.

Man kan sige det sådan, at alle billeder er nøjagtige, men ingen er sande. De er en del af sandheden, men ikke hele sandhenden. Den gode fotograf skal altså være præcis, men aldrig skildre hele sandheden, siger Lasse Jensen, og tilføjer, at der er kommet langt mere billedmanipulation i dag.

På udstillingen vises dette blandt andet med et opstillet billede, der viser de fine forhold for fangerne i en tysk KZ-lejr og billedet af månelandingen, som man stadig diskuterer hvorvidt fandt sted. Samtidig har den tekniske udvikling ifølge Lasse Jensen gjort, at mange ting i dag kan fjernes fra billeder. Det skete blandt andet i 1940erne, hvor man fjernede Nikolai Yezhov, som var leder af Sovjetunionens hemmelige politi, NKVD, fra et billede med Josef Stalin, så han fremstod bedre. Så sent som i 2005 valgte man i Frankrig også at ændre lidt på virkeligheden, da man fjernede den cigaret, som den franske filosof Jean-Paul Sartre havde i hånden på et portræt, fordi fransk lovgivning forbød al form for rygeproganda.

I kunsten er det ifølge Lasse Jensen ikke noget problem at manipulere med virkeligheden, da den ikke behøver skildre sandheden, men blot give en oplevelse. Til gengæld er han imod journalistiske billeder, som man forsøger at gøre kunstnerisk smukke:

Jeg får det virkelig dårligt, når journalister tager virkelige situationer og gør det til kunst. Der går min grænse. Hvad man kan og ikke kan med fotografet er efter min mening ikke interessant, men derimod hvad præmisserne er, siger han og tilføjer, at han samtidig mener, det netop er den mere rå skildring, som gør pressefotografier så populære i dag.

Fotografiet i fokus
I går var det 100 år siden, at Pressefotografforbundet blev stiftet. Det fejres med udgivelsen af jubilæumsbogen "Vidnerne - Historien," som viser billeder fra de 100 års levetid. Samtidig har museet Trapholt i Kolding valgt at sætte fokus på de etiske og retslige dilemmaer ved fotografiet i en ny udstilling med 80 kontroversielle værker fra hele verden. Udstillingen fortsætter frem til den 12. august 2012.