Google har fat i den ene ende af Muhammed-film

Sidste uge skred Google til handling og blokerede adgangen til klippet fra den omstridte Muhammed-film for brugere i Libyen og Egypten. Foto: Mohammad Abu Ghosh Denmark

Kontrovers over islamkritisk film kaster lys på internetfirmaers magt til at sætte betingelserne for ytringsfrihed

Google er kendt som en standhaftig beskytter af retten til fri tale og til at udtrykke upopulære synspunkter. Men da USAs regering i sidste uge advarede internetgiganten om, at en islamfjendtlig video på dens videoportal YouTube havde opildnet til voldelige, antivestlige optøjer i Mellemøsten, skred Google til handling og blokerede adgangen til klippet for brugere i Libyen og Egypten.

LÆS OGSÅ: Film-krise skifter adresse

Siden er brugere i Afghanistan, Indien, Indoniesien og Malaysia også blevet forment adgang, efter at myndigheder i disse lande underrettede Google om, at klippet overtræder lokale love. Google nægter dog at fjerne det 14 minutter lange videoklip fuldstændigt med henvisning til, at det tydeligt holder sig inden for vores retningslinjer. Mens disse retningslinjer forbyder hate speech (hadefuld tale) mod bestemte befolkningsgrupper, hævder Google, at filmklippet, der præsenteres som en forfilm til en stærkt tendentiøs film om muslimernes profet, Muhammed, er rettet imod islam som sådan og ikke imod det muslimske folk.

Kontroversen belyser internettets betydning for rammerne for ytringsfriheden, påpeger eksperter. Mens det engang var domstole, love og traktater, der satte betingelserne for borgernes ret til fri tale, er det i dag i stigende grad internetvirksomheder, som afvejer komplekse etiske spørgsmål om ytringsfriheden.

LÆS OGSÅ: Religiøs leder undslipper belejret moské

Bemærk, at Google har mere magt over dette end den egyptiske regering eller den amerikanske regering. Størsteparten af ytringsfriheden i dag har intet at gøre med regeringer og alt at gøre med virksomheder, siger Tim Wu, der er juraprofessor ved Columbia University i New York, til avisen Washington Post.

I retningslinjerne for brug af YouTube opfører Google otte grunde til, at en video kan blive fjernet. Blandt disse er, hvis den indeholder pornografi, tydelig vold, bestialitet og klamme gengivelser af eksempelvis ulykker og lig.

Opildning til optøjer er ikke iblandt disse otte forbud, men ved at blokere for visse brugeres adgang til videoklippet aktiverer Google indirekte tydelig og akut fare-begrebet, som er en nøgleundtagelse fra den amerikanske forfatnings princip om ytringsfrihed. Denne undtagelse betyder eksempelvis, at ingen har ret til at råbe brand i en proppet teatersal, fordi en sådan ytring ville udgøre en tydelig og akut fare for den offentlige sikkerhed.

LÆS OGSÅ: En dræbt i nye Muhammed-protester

Google har ikke kapacitet til at gennemse alle de videoer, der hvert minut strømmer ind på YouTube fra brugere i hele verden. Virksomheden gransker kun videoer, når andre brugere markerer dem som stødende, eller hvis en regering anmoder om at få dem fjernet, fordi de overtræder lokal lovgivning.

Google afviser jævnligt disse anmodninger. Eksempelvis blev et canadisk regeringskontors ønske om at fjerne en video, hvor en mand urinerer på sit canadiske pas, ignoreret, ligesom Google også afslog en anmodning fra Pakistan om at fjerne en video, der gør nar ad pakistanske embedsmænd. Til gengæld har Google igennem de seneste år fjernet tusindvis af videoer, der opfordrer til terrorhandlinger.