Flere klager til Pressenævnet over behandling i medier

I alt modtag mediernes egen vagthund 174 klager sidste år - et antal, der kun er overgået to gange i nævnets historie.

Pressenævnet har udgivet sin årsberetning, der viser, at der i 2010 er kommet flere klager over pressen end normalt. Godt, at folk forsvarer sig, mener medieeksperter

Flere danskere følte sig sidste år så dårligt behandlet af medierne, at de valgte at klage til Pressenævnet. I alt modtag mediernes egen vagthund 174 klager – et antal, der kun er overgået to gange i nævnets historie. Det fremgår af nævnets årsberetning, der netop er udkommet. Og den udvikling er god, lyder det fra både medieeksperter og Dansk Journalistforbund.

Det voksende antal klager kommer hovedsagelig fra privatpersoner og skyldes, at flere er blevet opmærksomme på Pressenævnets eksistens, og hvor let det er at klage, mener Oluf Jørgensen, forskningschef og mediejurist ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

LÆS OGSÅ:Politikere klager over pressen

"De alvorligste krænkelser sker i forhold til privatpersoner. De er ekstra sårbare, fordi virksomheder og organisationer har hele afdelinger ansat til at begrænse dårlig omtale. En privatperson har jo ingen spindoktor," siger han og peger på, at det understreger, hvor vigtigt Pressenævnet er for den almindelige dansker.

DOKUMENTATION:Læs Pressenævnets årsberetning

Pressenævnet skal ikke kun opfattes som en vagthund, der beskytter borgeren mod medierne. Det beskytter også medierne selv, fordi pressens frihed er afhængig af, at befolkningen har tiltro til, at nyhedsdækningen er fair.

"Pressefriheden er overordentlig vigtig, men der er stor risiko for, at medierne laver overtramp på folk og deres privatliv. Når en sag så bliver prøvet i Pressenævnet, bliver det bedømt, om medierne anvendte ytringsfriheden forsvarligt," siger han.

Men selvom flere har klaget til Pressenævnet, har der ikke været en tilsvarende stigning i antallet at sager, hvor Pressenævnet har givet medhold til klageren. Derfor tyder det ikke på, at de flere klager er ensbetydende med, at pressen er blevet mere grov. Og det glæder formanden for Dansk Journalistforbund, Mogens Blicher Bjerregård.

"Det er altid vigtigt, at man henvender sig til Pressenævnet, hvis man føler sig krænket. Ved hver sag, hvor klager får medhold, bør medierne stoppe op, være selvkritiske og evaluere deres arbejde. Og respekten for Pressenævnets afgørelser er jo afhængig af, at det bliver brugt af danskerne," siger han.

Eftersom de flere klager til Pressenævnet tilsyneladende ikke bunder i værre behandling fra mediernes side, må der findes andre forklaringer på klagernes grundlag.

Kirsten Mogensen, lektor ved Institut for Kommunikation, Virksomhed og Informationsteknologier på Roskilde Universitet, har et bud. Hun beskæftiger sig med etik i journalistik og mener, at mange mennesker over hele verden er blevet overraskede over, hvordan medierne anvender ny teknologi og internettet til at opstøve information. Særligt Facebook er blevet en slagmark mellem det private og offentlige rum.

"Der foregår i øjeblikket en kamp om, hvor grænsen går for, hvad medierne må bringe. Rigtig mange lægger billeder på Facebook, og når de først ligger der, ligger de der for evigt. Pludselig kan sådan et billede dukke op i en avis, og det vil mange nok føle går over deres grænse," siger hun.

julie.hansen@k.dk