Er det uetisk at lave tv-underholdning om psykisk syge?

Efter at auktionshuset Lauritz.com afviste at sælge en akvarel, udført af Muhammed-tegner Kurt Westergaard, har et andet auktionshus, Bruun-Rasmussen, nu tilbudt at sælge værket.

MED AFSTEMNING I en tv-udsendelse skal eksperter gætte, hvem der har en psykiatrisk diagnose. Det kan afstigmatisere, men deltagerne kan komme til at udstille sig selv

Det er så stort, at jeg ikke blev valgt!.

Den unge sorthårede kvinde med kort punkfrisure og piercinger er glad. Hun er en af 10 deltagere i tv-programmerne Gal eller normal, der netop er blevet vist på DR1. Fem af deltagerne lever med en alvorlig psykiatrisk diagnose som maniodepressiv sygdom, paranoid-skizofreni, OCD (tvangstilstand), social fobi og spiseforstyrrelse. Og et ekspertpanel bestående af en psykiater, en psykolog og en sygeplejerske skal udfra filmede indslag med deltagerne deriblandt et orienteringsløb, sceneoptræden og samtaler med programmets vært, tv-lægen Peter Qvortrup Geisling gætte, hvem af dem der lider af en psykisk sygdom.

Men ekspertpanelet er kommet på en svær opgave og gætter kun rigtigt i to ud af fem tilfælde. Derfor den unge kvindes glæde, for de havde ikke regnet ud, at hun for nogle år siden blev diagnosticeret paranoid-skizofren. Til gengæld må nogle af de andre deltagere opleve, at eksperterne tror, at de har en alvorlig psykisk sygdom.

Spørgsmålet er, om det på trods af programmets erklærede formål at afstigmatisere psykisk sygdom, som hver anden danske familie er berørt af, enten som syg eller pårørende er uetisk at lave tv-underholdning om psykisk syge?

Psykolog Lisbeth Sten Jensen, der er formand for Dansk Psykologforenings Etiknævn, kalder det for et rigtig stort dilemma.

Det kan helt sikkert være til gavn for samfundet, at man i programmet forsøger at afstigmatisere og afmystificere psykiske sygdomme, som er omgærdet af mange fantasier og fordomme. Men samtidig skal man jo sørge for at passe på, at de enkelte deltagere i programmet ikke kommer til at udstille sig selv på en måde, de senere kommer til at fortryde, siger Lisbeth Sten Jensen.

Entydigt positiv er til gengæld Thorstein Theilgaard, der er generalsekretær i Bedre Psykiatri landsforeningen for pårørende.

Programmerne har helt levet op til de forventninger, vi har i Bedre Psykiatri til den type udsendelser. De viser på en fin og menneskelig måde, at selvom man har en psykiatrisk diagnose, har man også andre kompetencer. De viser meget præcist, at man som psykisk syg er andet og meget mere end sin psykiske sygdom, siger Thorstein Theilgaard.

Psykiater Henrik Day Poulsen er ikke uenig i, at medieomtale kan være med til at afstigmatisere psykisk sygdom, som han skriver i et debatindlæg, der blev bragt forleden i Berlingske. Men han er kritisk over for eksperternes rolle i Gal eller normal.

For det første er hverken psykologer eller sygeplejersker uddannet i at stille psykiatriske diagnoser. Af de tre eksperter er der således kun en, der faktisk må stille lægelige diagnoser. For det andet viser programmet slet ikke, hvordan en psykiatrisk diagnose rent faktisk stilles. Man kan på ingen måde stille en så alvorlig diagnose som skizofreni eller maniodepressiv sygdom ved at give folk opgaver, der minder om udfordringer, som deltagerne i et realityshow udsættes for, skriver Henrik Day Poulsen.

|I går svarede Vibe Klarup Voetmann, der er direktør i PsykiatriFonden, som har samarbejdet med DR om Gal eller normal-programmerne, igen i Berlingske.

Selvfølgelig har Henrik Day Poulsen ret i, at programmet er gøgl og på mange måder minder om et realityshow. Men en helt afgørende pointe står tilbage, nu hvor gætterierne er slut: at mennesker, som på et tidspunkt i livet får en psykisk sygdom, ikke er til at pege ud i mængden, skriver Vibe Klarup Voetmann i sit debatindlæg, som hun slutter af med følgende konstatering:

Gal eller normal giver os håbet og nuancerne tilbage. Programmerne udfordrer og tydeliggør vores fordomme, og det tilbyder et nyt syn på psykisk sundhed og sygdom.

Psykolog og formand for Dansk Psykologforenings Etiknævn Lisbeth Sten Jensen er med på, at der kan være en positiv effekt ved tv-udsendelser som Gal eller normal, fordi de viser, at en psykiatrisk diagnose ikke er hele billedet af et menneske. Men hun mener også, at der er etiske dilemmaer forbundet med den slags udsendelser, hvad enten det handler om psykiatriske diagnoser eller andre ting, som de medvirkende udstiller sig selv med.

Et af dilemmaerne i Gal eller normal er, at mange tusinde seere overværer, hvordan en af deltagerne af ekspertpanelet får diagnosen skizofreni, selvom vedkommende ikke har den sygdom. Det gør noget ved en person at blive diagnosticeret af en psykiater, psykolog og sygeplejerske. Og selvom personen ikke får diagnosen med sig, må det have betydning, at det er professionelle, der gætter.

Jeg synes, at det er problematisk. Det kan være, at DR har talt tingene rigtig godt igennem med deltagerne, og at de følger op på dem efterfølgende. Det håber jeg, at de gør, og at der kan tilbydes støtte, for det er helt klart en forpligtelse, hvis der efterfølgende opstår vanskeligheder for deltagerne, siger Lisbeth Sten Jensen og tilføjer:

Det grundlag, som eksperterne fik forevist, og som de skulle gætte diagnoser ud fra, var rigtig tyndt. Til gengæld var det dejligt at se, hvor langt man kan komme som de deltagere, der havde kæmpet med psykisk sygdom, hvis man får den rette hjælp.

At ekspertpanelet i Gal eller normal gætter forkert i tre ud af fem tilfælde og derfor kommer til at udstyre de normale med psykiatriske diagnoser, er en pointe ved udsendelserne, mener Thorstein Theilgaard.

Det er med til at understrege, at man ikke kan se på folk på gaden, hvem der er gal, og hvem der er normal, og at mennesker med en psykiatrisk diagnose har en hel masse andet at byde på. Det viser også, at det at vurdere psykisk sygdom er ret komplekst og kompliceret, siger Thorstein Theilgaard.

Han har tilllid til, at DR har styr på etikken i forhold til de medvirkende og eventuelle konsekvenser af at blive eksponeret på landsdækkende tv.

Mit håb er, at udsendelsen kan være med til at rokke ved tabuerne omkring psykisk sygdom. For der er bestemt plads til forbedring og til at normalisere området, selvom der er andre lande, hvor det er værre. Og at der bliver sat ansigter på, der viser, at det er mennesker, kan gøre meget mere end store undersøgelser, siger Thorstein Theilgaard.

Han synes, det er flot, at der i Gal eller normal er 10 mennesker, der har sat sig selv på spil.

Det gør de på meget fornem vis. Jeg tror, at det kan være med til at skabe et helt andet og mere åbent forhold til psykisk syge og psykisk sygdom. Og forhåbentlig kan det give andre mennesker mod på at tale åbent på arbejdspladsen og andre steder om det her. Så vil det være som ringe, der breder sig i vandet.