Efter selvmord: Reality-tv kritiseres for at udnytte psykisk sårbare

Fem ud af 31 deltagere i et amerikansk reality-program har begået selvmord efter deres medvirken. Eksperter frygter, det samme kan ske i et program på tegnebrættet i Danmark

Er det etisk forsvarligt at lade psykisk ustabile mennesker udstille deres svagheder og personlige kampe for åben skærm?

Det spørgsmål fylder netop nu meget i de amerikanske medier, efter det femte dødsfald blandt de medvirkende i et reality-program, der følger kendte mennesker på afvænning.

LÆS OGSÅ: Narcissisme er blevet en folkesygdom

Programmet hedder Celebrity Rehab with Dr. Drew (Berømtheder på Afvænning hos Dr. Drew), og ud af de 31 medvirkende er fem døde som følge af enten en overdosis eller selvmord. Sidste skud på stammen var den 37-årige amerikanske country-sangerinde Cindy McCready, der blev fundet død i sit hjem den 17. februar 2013 efter at have skudt sig selv.

LÆS OGSÅ: Reality-program gør social ulighed til underholdning

Hvert dødsfald har antændt en ophedet debat omkring det etisk forsvarlige i at lade mentalt ustabile og sårbare personer deltage i reality-shows. Det spørgsmål er nu også relevant i Danmark, hvor TV 2 efterspørger kvinder på antidepressiv medicin, der har et ønske om at blive medicinen kvit i et program med jægersoldaten B. S. Christiansen.

Landsformand for Depressionsforeningen Karen Margrete Nielsen mener, at det er uansvarligt og meget farligt at lade depressive mennesker deltage i et sådan program.

Folk kommer jo i en stresssituation, og det kan man ikke tåle som depressiv. I værste fald kan de risikere, at der er nogen der begår selvmord, siger hun.

TV 2-redaktør Jes Schrøder har tidligere forsvaret programmet ved at understrege, at hele forløbet vil ske i tæt samarbejde med eksperter på området. Opgaven med at udfase kvindernes medicin vil blive overladt til fagfolk, og B. S. Christiansen skal især fungere som motivator. De vil også sætte lige så lang tid af til forløbet, som der er brug for.

LÆS OGSÅ: Stop korstoget mod antidepressiv medicin

Men uanset hvor langt forløbet er, og hvor mange psykiatere og psykologer de får stillet til rådighed, påpeger flere eksperter, at det at medvirke i et realityprogram i sig selv er en kritisk faktor for depressive. En af dem er Helene Jansen, psykolog og forfatter til bogen Se, jeg er på, som er en bog om reality-tv.

For dem, der haft dårlige oplevelser med reality-tv, har det ikke handlet så meget om, hvad der skete, mens de var der, men mere om, hvordan de efterfølgende blev fremstillet i tv. Det vil sige den måde, de blev klippet sammen på, og den måde showet blev vist på. At medvirke i et reality-show er jo ikke en belastning, der kun foregår, når man er på vildmarkstur. Det er også en belastning, der foregår i lang tid efter, siger hun.

Når man deltager i et reality-show, er det nemlig ikke blot ens evner men også ens personlighed, der evalueres. Det placerer især depressive folk i en ekstra sårbar situation.

Hvis du igen er inde i en depressiv periode, når programmet bliver vist, kan det være meget kritisk at lytte til reaktioner på noget, der skete i et program for et halvt år siden. Det kan i værste fald føre til nogle af de eksempler vi har mødt i USA, siger hun.

LÆS OGSÅ: Nobel-vindere protesterer mod krigsleg på tv

Professor i Klinisk Psykiatri, Poul Videbech, er enig i, at medieeksponeringen i sig selv er kritisk.

Hvis du går i et afvænningsprogram, og du falder i og begynder at drikke igen, eller hvis du ikke har succes med at trappe ned på din medicin, vil det normalt være en sag mellem dig og din behandler. Hvis du deltager i et reality-program så er der måske 100.000 eller en halv million mennesker, der også er opmærksomme på det. Det ekstra pres vil forværre de deprimeredes sygdom, siger han.

Men er det ikke muligt at screene deltagerne på forhånd og dermed afgøre, hvem der kan holde til dette ekstra pres? Det mener Poul Videbech ikke.

Problemet er, at det er meget svært at screene folk, der er på antidepressiv medicin. Mange af disse mennesker har det godt, netop fordi de er i en relevant behandling. Men hvis man tager dem ud af den behandling, er der risiko for, at de får det dårligt eller måske endog vil begå selvmord, siger han.

Det praktisk umulige i at foretage brugbare screenings af folk på antidepressiv medicin understøttes af psykolog Anton Eg Andersen.

LÆS OGSÅ: Et realityshow ses som spejl, springbræt og skriftestol

Man kan gøre meget ved at foretage en psykologisk screening på forhånd og i høj grad også ved psykologisk støtte undervejs og ikke mindst bagefter. Men i virkeligheden er det kun meget velfungerende unge, der klarer sig godt i livet i forvejen, som egner sig til deltagelse i sådanne programmer. For dem, der kæmper for at finde deres identitet og plads i livet, kan det næsten kun gå galt, siger han.

Søren Hedman, pressechef for TV 3, der som den første Tv-kanal blændede op for reality-programmet Robinson-ekspeditionen, har stor erfaring med at screene folk. Ved de helt store anlagte shows, afholder de desuden psykologsamtaler.

Vi vil gerne sikre, at de mennesker, vi har med i vores programmer, er både fysisk og psykisk stabile folk, som vi ved kan tåle at være med i et program, der er højt profileret og har stor opmærksomhed, siger han.

Han tvivler derfor på, at reality-programmer, der netop omhandler psykisk ustabile mennesker, kan have en interesse for kanalen. Men han vil ikke udelukke, at tendensen kan komme til Danmark.

I USA advarede flere eksperter allerede for flere år tilbage om de tilknyttede farer ved deltagelse i reality-shows. Tilbage i 2009 kunne det amerikanske magasin The Wrap påpege, at 11 reality-deltagere havde begået selvmord, ligesom et langt større antal havde forsøgt selvmord.

LÆS OGSÅ: Grønt lys for korsfæstelser i underholdnings-tv

I den forbindelse udtalte psykolog Dr. Jamie Huysman fra Miami, at reality-medvirken kunne sammenlignes med enhver anden form for afhængighed. Han har selv behandlet 800 ofre for reality shows, siden han stiftede klinikken AfterTVCare i 1992.

Trangen til at være på TV er en afhængighed ligesom stoffer og alkohol. Det er et symptom på et dybereliggende problem. I første omgang giver det folk, som bakser med forskellige problemer en illusion om, at de er betydningsfulde og elskede. Problemet er, at ligesom et skud heroin, så fikser fixet ingenting. Når det røde lys på kameraet slukkes, er du ladt alene tilbage med dine problemer, sagde Huysman til The Wrap.

Chefpsykolog Nadine Kaslow fra Emory University School of Medicine i Atlanta bakkede op om denne analyse. Hun understregede hvordan følelser som skam og ydmygelse er dominerende, hvis man fejler i et show.

LÆS OGSÅ: Knap så charmerende reality-tv i Kina. Interview før døden

Dit liv er som en åben bog, og det gør dig meget sårbar. Når folk føler, at de er blevet offentligt udstillet og ydmyget, er der en risikofaktor for selvmord, sagde hun dengang til ABC News.

De mange advarsler stoppede ikke producenterne af Reality Rehab with Dr. Drew, men med det seneste selvmord er diskussionen blusset op på ny.

Det centrale spørgsmål i USA går på, om personernes medvirken i reality-showet har været en medvirkende faktor til deres selvmord, eller om dette var en uundgåelig konsekvens af deres tilstand. Men til det siger psykiater Poul Videbech:

Du kan jo ikke vide, hvad der er foregået i den afdødes hoved. Men bare det, at man kan rejse mistanken, om ikke presset har skubbet i den forkerte retning, gør det uetisk i mine øjne. Du kan ikke forsvare at spille hasard med et andet menneskes liv bare for at underholde seerne."