DRs problematiske programetik

Man må ønske, at DR når frem til mere eksplicit at beskrive de etiske hensyn og modhensyn, så dokumentet ikke ender med at indskrænke sig til blot og bart at være et regelsæt, men også kan komme til at virke som en etisk ledestjerne for medarbejdere og ledelse, skriver tidligere formand for Det Etiske Råd

ÉN TING ER JURA noget andet er reguleringen af de mange dilemmaer af etisk karakter, som opstår i det daglige virke. Det, der karakteriserer etiske dilemmaer, er netop, at der ikke kan gives udtømmende regler eller præcise anvisninger på, hvordan de skal løses.

Sådan hedder det i indledningen til DRs dokument Programetik, som har karakter af et såkaldt living document det vil sige en tekst, der løbende er åben for korrektioner og tilføjelser. Som dokumentet foreligger ved indgangen til 2014, har det et omfang på 46 sider.

Efter denne indledning ville man i dokumentet nok vente at finde en redegørelse for de typiske dilemmaer og etiske grundværdier, som DRs medarbejdere og chefer bør lade sig lede og inspirere af, når de i deres daglige arbejde skal tage konkret stilling til så det ene, så det andet men sådan er systematikken i dokumentet ikke.

Vidtgående er der tværtimod tale om tilløb til detaljerede, men til gengæld ikke rigide forskrifter for, hvordan der skal ageres i forskellige situationer.

I forbindelse med omtalen af de aftaler, som typisk forudsættes indgået med en interviewperson forud for en optagelse, hedder det som et eksempel blandt mange andre, at når præmisserne er forstået og accepteret, foreligger der en juridisk bindende aftale. Hvis aftalen er indgået mundtligt, kan den fremsendes til den medvirkende til orientering, for eksempel som e-mail, der bekræfter de væsentligste dele af aftalen.

Der står kan, ikke skal, og det drejer sig kun om de væsentligste dele af aftalen hvilket naturligvis alt sammen åbner for ikke så lidt fortolkning.

Men må det ikke nødvendigvis være sådan? Hvis DR havde erstattet kan med skal og foreskrevet, at ikke kun de væsentligste dele af aftalen, men denne i sin helhed skulle sendes pr. mail (inklusive alle selvindlysende og derfor stiltiende elementer), så ville vi med sikkerhed ende i et unødvendigt bureaukrati, der let kunne komme til at minde om de alenlange, mere eller mindre ansvarsfraskrivende indlægssedler i medicinpakkerne, som de færreste af os formentlig alligevel læser.

Der er altså ingen grund til at kritisere DRs programetiske forskrifter på dette punkt. Tværtimod er der al mulig grund til generelt at være tilfreds med, at DR har sat dette etikprojekt i søen og løbende arbejder med at tilpasse det til nye problemstillinger og nye erkendelser.

Alligevel må man stadig have lov at ønske, at DR når frem til mere eksplicit at beskrive de etiske hensyn og modhensyn, så dokumentet ikke ender med at indskrænke sig til blot og bart at være et regelsæt, men også kan komme til at virke som en etisk ledestjerne for medarbejdere og ledelse samt for den samfundsmæssige dialog mellem DR og befolkningen, som kan genskabe tilliden, hvor denne måtte have fået skrammer.

Etisk set bliver skrevet på skift af tidligere formand for Det Etiske Råd Erling Tiedemann, højskoleforstander og medlem af Det Etiske Råd Jørgen Carlsen, lektor og formand for Det Etiske Råd Jacob Birkler, universitetslektor i etik og teknologi Klavs Birkholm og formand for Hospice Forum Danmark Tove Videbæk