Der bør stilles krav til politiske reklamer

Der bør stilles etiske krav til politiske reklamer, mener Jonas Hall-Nørregaard, der er cand. mag. med speciale i politiske tv-reklamer. (Stillbillede fra Venstre-reklame)

Den seneste sag om Venstres reklamekampagne viser ikke nødvendigvis en skærpet tone, men udstiller i højere grad, at der er behov for at stramme reguleringen op over for reklamer med politisk indhold, der er forbudt på tv, men lovlig på nettet.

I disse dage er skræmmekampagne på alles læber. Da Venstre forleden udsendte en politisk smædekampagne med den hensigt at så tvivl om oppositionens økonomiske politik, ville rækken af forargede kommentatorer, politikere og bekymrede borgere ingen ende tage.

Hvor er vi på vej hen? Et kapløb mod bunden, lød det fra det enstemmige voxpopkor. Der er imidlertid talrige eksempler på denne type negative budskaber, der fokuserer på modstanderen frem for afsenderens politik.

Vi har også set eksempler, hvor tonen har været hårdere og mere personfikseret end Venstres facade-reklame. Men det er første gang, vi præsenteres for denne type negativ reklame i et audiovisuelt format, og det indrammer diskussionen for den egentlige debat: det ineffektive forbud over for politiske reklamer på tv.

Når audiovisuelle reklamer med politisk indhold kan vises på nettet, hvorfor skal man så overhovedet forbyde audiovisuelle reklamer med politisk indhold? Netreklamerne vises endog som citater i nyhedsprogrammer efterfølgende.

Samtidig finder en manglende regulering sted i forhold til, hvad man som politisk parti kan tillade sig at udsige om modparten. Forestil dig dette scenarie: En burgerkæde stjæler et billede af konkurrentens burger, der i reklamen viser sig at være en facade, der vælter og afslører en fluebefængt fæces. Usandsynligt tænker de fleste. Det ville aldrig forekomme. Det skyldes, at man ifølge markedsføringslovens paragraf 5 skal fremstille konkurrenterne i et objektivt lys og på en ikke vildledende facon. Men politiske holdninger er ikke underlagt markedsføringsloven og har dermed stort spillerum for manipulerende budskaber.

TEMA: Medieetik

I den politiske tv-reklames hjemland, USA, har der i årevis været en debat om, hvorvidt de politiske tv-reklamer har nået et absolut lavmål og er blevet til en omgang manipulerende propaganda, der ingen steder hører hjemme i den politiske debat.

Når man i USA tidligere har valgt at anerkende politiske reklamer som en del af den offentlige debat, så er det ud fra devisen om, at man også informerer mennesker gennem reklamerne lige så vel som man informerer gennem en debat, uanset hvor vildledende debatten måtte være.

I et land, hvor stemmeprocenten ligger på omkring de 50, kan man måske også forstå ræsonnementet i at engagere folk, hvor man kan nå dem hjemme foran tv-skærmen i pausen i deres yndlingsprogram. Diskussionen i USA har ført til, at man i forbindelse med præsidentvalgkampen 2008 indførte et krav om, at kandidaterne skulle indtale en klausul om, at de havde set og godkendt reklamens indhold. Tanken bag dette var at gøre kandidaterne mere personligt ansvarlige for sandhedsværdien af de informationer, der optrådte. I praksis har denne ændring imidlertid intet gjort for at opkvalificere tonen.

TEMA: Folketingsvalg 2011

Løsningen er at sætte den politiske reklame op mod standarder, som al anden reklame af kommerciel art skal leve op til.

Jonas Hall-Nørregaard er cand.mag. med speciale i politiske tv-reklamer