Mennesker med købemani har svært ved at tænke i konsekvenser

Købemani menes at være mest udbredt blandt kvinder og optræder hyppigst hos 20-40-årige. Foto: Scanpix

Såkaldte shopaholics er ofte mennesker med et lavt selvværd, der jagter den ægte glæde, siger psykolog. Forskning viser dog, at sand og længerevarende glæde opnås i samvær med andre mennesker, siger hjerneforsker

Der mangler en lampe i et af stuens hjørner, og i stedet for en billig model fra Ikea har du forelsket dig i en dyr designerlampe, der koster en halv månedsløn. Egentlig har du ikke råd til den, men den vil passe så fint ind i rummet, og når blot den er købt, vil stuen fremstå helt perfekt. Et lille overtræk på dankortet går nok, for der går jo løn ind i næste måned igen.

Da du bærer vidunderet af en lampe hjem, føles købet godt og rigtigt. Men glæden er kort. Den nye lampe gør nemlig, at man rigtigt kan se, hvor gammelt tæppet, som lampen står på, er. Et nyt tæppe vil gøre underværker. Af sted mod butikken igen næste dag for at købe et lækkert tæppe. Det er okay at købe det, siger du til dig selv, for butikken har sat prisen 500 kroner ned. Hvis du bare ikke bruger nogen penge næste måned, går økonomien nogenlunde op. Men da tæppet kommer i hus, er du alligevel ikke rigtig tilfreds, og følelsen af skuffelse kan kun overvindes af en ny shoppetur.

Eksemplet kunne være taget ud af en såkaldt shopaholics hverdag. Mange har en rem af huden og kender til den glæde, man kan føle, når man køber en lækker, ny frakke eller tillader sig at drikke en dyr rødvin.

Men for mennesker, der lider af købemani, er det ikke bare indimellem, at de nyder et godt køb.

Behovet for at måtte købe nyt er konstant. Det fortæller privatpraktiserende psykolog og ejer af Mind Institute, Mette Holm.

”Når man er afhængig af at købe nyt, så bunder det ofte i, at man ikke føler sig god nok. Afhængigheden kommer derfor til at fungere som den forsvarsmekanisme, der betyder, at man kan holde ud at være til. De afhængige får et fix af at shoppe, hvor de bliver 'høje' på livet. Men ret hurtigt efter købet melder tomheden sig, og man ryger ned i en dal, hvorfra der er meget langt op. Og den eneste måde at komme op derfra er at gå ud og købe igen,” siger hun.

Når man køber en dyr creme, et dyrt musikanlæg eller konstant udskifter garderoben som ”shopaholic”, er det i virkeligheden ikke selve tingen, der gør en glad. Den har i sig selv ingen anden værdi end den, vi tillægger den.

”Vi køber en følelse og drømmer om, hvor fantastisk det vil være, når vi får den her nye ting, som vi så gerne vil have. På den måde bliver tingen en eksponent for den følelse, vi gerne vil have. Og når vi så køber den, bliver vi 'høje',” siger Mette Holm.

Ifølge hende er det dog i udgangspunktet ikke materielle goder, der er afgørende for vores lykke og livskvalitet.

”Alt, der kan tælles, tæller ikke. Det, der dybest set har værdi og betydning, er, hvordan du har det med dig selv,” slår hun fast.

Dermed ikke sagt, at det er forkert at købe dyre og lækre ting. Der er ikke noget i vejen med at forkæle sig selv. Problemet opstår først, det øjeblik man tror, at man bliver lykkelig af det, og hvor det at shoppe bliver afgørende for ens velbefindende.

Shopaholics har generelt svært ved at være realistiske omkring konsekvenserne af deres handlinger. De vil ofte bortforklare og finde på undskyldninger for, at deres næste køb er nødvendigt, og at det ikke går ud over den øvrige økonomi. Også selvom det langt fra er sandheden.

Fordi ”shopaholics” er så gode til at se bort fra konsekvenser, kan det være svært for dem at få bugt med købetrangen. Men hvis ønsket er stort nok, er det muligt at få hjælp igennem terapi.

”Man kan godt komme ud af sin afhængighed, men det kræver, at man skal erkende overhovedet at have et problem. Man skal forstå, at ens handlinger har en konsekvens og helt ind og mærke ubehaget. Der, hvor man forudser, hvad der for eksempel sker, når bankrådgiveren ringer, eller man ikke kan betale sine regninger,” siger Mette Holm.

Ifølge Jon Wegener, der er hjerneforsker og medejer af konsulentvirksomheden Cogency, vil mennesker, der godt kan lide at shoppe, opleve en stigning i dannelsen af dopamin, når de påtænker at købe nyt. Det er et stof, der dannes i hjernen, og som styrer vores følelser af umiddelbar glæde. Desværre er stoffet også meget følsomt over for skuffelser, og der skal meget lidt til, før man straffes med et fald i dopamin.

”Jo mere vi glæder os, jo større er risikoen for, at vi skuffes. Hvis du for eksempel står for at skulle ud at rejse i morgen og glæder dig, er dopaminniveauet højt. Men forestil dig så, at taxaregningen til lufthavnen bliver uventet høj - det skaber en skuffelse og et markant fald i dopaminniveauet, som vil påvirke vores humør væsentligt,” siger Jon Wegener og påpeger, at det er det samme princip, der gælder, når man har shoppet og kommer hjem med kjolen, der alligevel ikke sidder helt så godt som i butikken - også her vil dopaminniveauet styrtdykke.

Mens det altså ofte er meget kortsigtede belønninger, mennesker får ved at købe nyt og for den sags skyld også ved at spille Lotto eller tage stoffer, viser forskningen, at der skal noget helt andet til, hvis man ønsker den længerevarende og mere stabile glæde.

”Alle målinger viser, at det, som er forbundet med langsigtet velvære og lykke, er samvær med andre mennesker, som man antager godt kan lide en selv, og som man selv godt kan lide. Her er det nemlig ikke blot dopamin, som er på spil, men også stoffet serotonin og hormonet oxytocin. Førstnævnte spiller en rolle i forhold til vores glæde på den lange bane, hvilket også er årsagen til, at det er serotoninsystemet, antidepressiv medicin primært påvirker, mens sidstnævnte belønner med følelse af tilknytning, når vi er sammen med andre mennesker,” siger Jon Wegener.