Leder

Ingen skal presses til dødshjælp

Karin Dahl Hansen er redaktør for Liv & Sjæl på Kristeligt Dagblad. Foto: Paw Gissel

Farligt at gøre menneskeliv op i nytteværdi

Ældre mennesker, der ikke længere er til gavn for samfundet, skal tilbydes aktiv dødshjælp, mener hver 10. brite, mens hver fjerde er i tvivl, og et flertal tager afstand fra tanken. Men alene det, at hver tredje brite enten synes, det er en god idé, eller ikke tager klart afstand fra det, viser, hvor langt ned ad den etiske glidebane, man er kommet. Selvom Storbritannien ikke er Danmark, er undersøgelsen en advarsel og et vægtigt argument for, hvorfor eutanasi aldrig bør lovliggøres. For det, som umiddelbart fremstilles som et frit valg, kan hurtigt udvikle sig til et socialt pres. På svage ældre, der er en klods om benet på pårørende og en belastning for de kommunale kasser. På handicappede, som ikke bidrager til samfundsøkonomien, på syge og på mennesker, der af den ene eller anden grund ikke er i stand til forsørge sig selv, for slet ikke at tale om kriminelle. Tager man de nytteetiske briller på, er der mange mennesker, der med fordel kunne undværes.

Det er dybt bekymrende, at den voksende krisebevidsthed også udmønter sig i en slags forrået menneskesyn, hvor det i penge hurtigt kan gøres op, hvem der kan undværes. Og selvom ingen lande har indført aktiv dødshjælp med ønsket om at presse eksempelvis ældre eller handicappede i døden, er der ingen tvivl om, at alene muligheden er med til at lægge et uudtalt pres på såvel pårørende som patienter. I Belgien har man sågar indført aktiv dødshjælp til handicappede spædbørn. Her bliver forældre stillet over for et valg, som det havde været bedst at undvære.

Mennesket er glad for livet, og det til det sidste. Det viser sig, at det, som raske definerer som et uværdigt liv, har uhyre stor værdi for syge. Der er adskillige eksempler på og dokumentation for, at dialysepatienter, spastikere og blinde angiver langt større livskvalitet, end deres omgivelser vurderer, at de har. Et gammelt, skrøbeligt menneske har samme værdi som en ung og rask person, og den gamle ønsker ikke døden, men omsorg og tryghed.

Det er sandt, som professor i etik Thomas Søbirk siger i Kristeligt Dagblad i dag, at der bestandigt må prioriteres - selv i et rigt samfund som det danske. Men tilbyder man aktiv dødshjælp, har man for alvor vist, at man er et fattigt land, og det ikke kun økonomisk.

kdh