Åbenhed betyder færre donorer
Færre mænd vil donere sæd, hvis de skal registreres, og en del barnløse ønsker slet ikke, at deres barn skal have mulighed for at finde sit biologiske ophav
450 danske børn bliver hvert år undfanget ved hjælp af sæd fra en anonym donor. Dertil kommer, at godt 20 børn kommer til verden takket være en lige så anonym ægdonor. Men skal dono-rerne registreres, vil det tal gå drastisk ned, forudser flere.
– Det vil være en katastrofe og helt forfærdeligt, hvis man opgiver donoranonymiteten, siger formand for Dansk Fertilitetsselskab, biolog på Rigshospitalet, Søren Ziebe.
Han peger på, at hverken donorer eller forældre ønsker åbenhed, og hvad angår de børn, det handler om, er forskningen sparsom.
– Problemet opstår, når forældrene ikke fortæller barnet, hvordan det er blevet til, og det så finder ud af det ved en tilfældighed. Det er hemmeligholdelsen og ikke anonymiteten, der er problemet. Vi har i hvert fald ikke dokumentation for, at vi har et problem, og forældrene ønsker bestemt ikke et tredje hjul i forholdet, siger han.
Han nævner Sverige som et skræmmeeksempel. Her ophævede man donoranonymiteten allerede i 1985. Det betød færre donorer, og samtidig søgte mange barnløse par til Danmark, fordi de netop ønskede anonym donorsæd. Bliver anonymiteten ophævet i Danmark, vil de barnløse søge til andre lande, forudser han.
Også i Landsforeningen for Ufrivilligt Barnløse, LFUB, er man imod at ophæve anonymiteten, fordi man frygter, at det vil føre til mangel på donorer.
– De her børn er ønskebørn og har været det fra begyndelsen, hvilket ikke gør sig gældende for adoptivbørn. De har været udsat for svigt og kan derfor have et behov for at spore deres ophav. Donorbørnene er elskede fra begyndelsen og har ligget i mors mave. De er vores børn og ingen andres. Jeg har en klippefast tro på, at den tryghed, disse børn oplever i opvæksten, vil ruste dem til at tackle det vilkår, de nu engang har fået i livet, siger formand for LFUB, Tina Ovesen, der understreger, at det er vigtigt, at forældrene fortæller børnene, hvordan de er blevet til.
Det Danske Center for Menneskerettigheder har tidligere anbefalet, at man ophæver anonymiteten af hensyn til børnene, og det samme mente det tidligere Børneråd, mens det nye endnu ikke har drøftet problemet.
I Børns Vilkår ser formand Peter Albæk pragmatisk på spørgsmålet.
– Jeg tror ikke, at børnene lider i den forstand, men det ville da være fint, hvis de kunne finde deres ophav, den dag de måtte have behov for det. På den anden side er det jo også et reelt problem, hvis der så ikke længere er tilstrækkeligt med donorer. Derfor er åbenhed ikke et kardinalpunkt for os, siger han.
I Det Etiske Råd har man flere gange drøftet problemet, og et flertal mener, at barnet bør have mulighed for at kunne spore sit ophav senere.
– Staten bør ikke medvirke til, at den enkeltes identitet skjules. Det er ganske enkelt ikke fair, at staten har besluttet, at barnet aldrig må få oplysninger om sit genetiske ophav, og for nogen kan det have karakter af egentligt overgreb, siger professor Peter Øhrstrøm, der er medlem af rådet.