LUK

Det ser ud som om at du ikke er logget ind

Log ind for at læse alle artikler

Glemt adgangskode? Klik her.

Lesbiske beholder retten til kunstig befrugtning

Der blev klappet fra tilskuerpladserne i Folketinget i går, da det stod klart, at lesbiske og enlige kvinder stadig har ret til at blive kunstigt befrugtet i offentligt regi. Dermed blev Dansk Folkepartis forslag om, at betalt kunstig befrugtning kun skal gælde kvinder, der lever sammen med en mand, stemt ned.

Folketingsgrupperne i Venstre og Konservative havde ellers besluttet, at partierne var for at fratage lesbiske og enlige retten til betalt kunstig befrugtning, men når det kommer til sådanne etiske spørgsmål, er medlemmerne frit stillet til at stemme efter egen overbevisning. Og det gjorde de. For resultatet var klart: 90 stemte imod forslaget og 71 for.

Afstemningen kommer under et år efter, at Folketinget vedtog loven om, at lesbiske og enlige har adgang til fertilitetshandling på lige fod med heteroseksuelle par. Loven blev vedtaget i juni 2006, men kort tid efter bad Dansk Folkeparti om at få behandlet loven igen, i håb om at disse grupper ville få frataget retten til behandling. Baggrunden var, at flere folketingsmedlemmer, som havde stemt for loven, heriblandt tidligere politisk ordfører for Venstre, Jens Rohde, havde forladt Folketinget. Dermed øjnede Dansk Folkeparti en mulighed for, at en ny afstemning kunne resultere i en ændring af loven.

Netop det meget korte tidsrum mellem vedtagelse af loven til Dansk Folkepartis ønske om en ændring har fra begyndelsen mødt modstand.

Det viste sig i går ved, at folketingsmedlemmer fra både Venstre og de Konservative stemte imod forslaget, selvom de ikke tidligere har været imod. Ikke for de lesbiskes skyld men for folkestyrets. En af dem er de Konservatives sundhedsordfører, Helle Sjelle:

-- Der er ikke kommet nye ting frem eller været et valg. Man må kunne regne med det, vi vedtager herinde, siger hun ifølge Ritzau.

Den pointe bakkes op af Socialdemokraterne:

-- Det havde været en skændsel for trygheden i et demokrati, hvor befolkningen skal kunne stole på, at lovgivningen holder og ikke ændres hvert kvartal, siger partiets ordfører på området, Karen J. Klint.

Tim Knudsen, professor på Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, peger på, at det ikke sker så tit, at perioden mellem, at en lov bliver vedtaget, til den bliver sat på dagsordenen igen, er så kort. Især ikke, når der ikke er sket noget i sagen. Han mener, at for hyppige lovændringer kan få konsekvenser, fordi folketingsmedlemmerne simpelthen ikke har tid og kapacitet til at sætte sig ind i de mange love:

-- Man kan risikere, at lovgivningen kan blive præget af tilfældigheder og lovsjusk, siger han og påpeger, at politikerne kan komme ind i en ond cirkel med flere afstemninger, hvis en lov viser sig at være uigennemtænkt.

I Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske er der udbredt glæde over gårsdagens afstemning.

-- Vi er glade for, at en så stor del af Folketinget placerer sig på den måde i værdidebatten, at man deler vores synspunkter og ikke ønsker, at seksuel orientering skal have indflydelse på alle mulige lovgivningsområder, siger Søren Laursen fra foreningen.

bendix@kristeligt-dagblad.dk