Kritik af manglende støtte til adoptioner

Adoption bliver stadig dyrere, men samtidig giver det offentlige mest i støtte til kunstig befrugtning. Uetisk, at vi ikke hjælper børn, der allerede er født, mener medlem af Det Etiske Råd Thomas Ploug

Der er stor forskel på statens økonomiske støtte til at få de børn, vi ikke kan få ad naturens vej. Par, der får fertilitetshjælp, skal ikke selv hive en krone op af lommen. Her betaler det offentlige hele behandlingen, som i gennemsnit koster 76.000 pr. barn, der bliver født.

Helt anderledes ser det økonomiske regnestykke ud for de par, der ønsker at adoptere et barn. I løbet af de seneste fire år er gennemsnitsprisen for adoption steget fra 100.000 til 200.000 kroner. I samme periode er statens støtte til adoption kun steget fra 44.565 kroner til 51.000 kroner.

Det er en helt urimelig forskelsbehandling, mener blandt andre Thomas Ploug, medlem af Det Etiske Råd.

Det er en problematisk forskelsbehandling. Jeg har svært ved at se, at der skulle være gode etiske grunde til, at staten forskelsbehandler på denne måde. Tværtimod er der gode grunde til, at staten skulle støtte adoption økonomisk. For her har vi at gøre med et barn, der er født, og hvis liv kan blive bedre af at komme til Danmark. Her hjælper vi ikke kun forældrene, men også barnet. Derfor er der også gode grunde til, at man faktisk skulle favorisere adoptivbørn, siger Thomas Ploug, der beskriver forskelsbehandlingen som uetisk og diskriminerende.

LÆS OGSÅ: Fald i adoptioner udfordrer familier

Privatpraktiserende psykolog Lene Kamm har beskæftiget sig med adoption i mange år. Hun er enig i, at adoption og fertilitetsbehandling burde sidestilles, hvad angår statens støtte:

Hvis vi mener, det er samfundets opgave at hjælpe par, der ikke selv kan få børn, så skulle de to muligheder sidestilles. Ved at forskelsbehandle sender vi som samfund indirekte et signal om, at fertilitetsbehandling er at foretrække frem for adoptionsvejen. Som barnløs må det opleves som uretfærdigt.

Knap 10 procent af alle børn født i Danmark er resultat af en fertilitetsbehandling en behandling, som stadig flere par og enlige får. Samtidig er antallet af adoptivbørn halveret på bare tre år, og det hænger blandt andet sammen med, at det er for dyrt at adoptere. Det fortæller Jens Damkjær, formand for Adoption og Samfund:

Gebyrerne er steget voldsomt de seneste år, så det i dag koster op mod det dobbelte at gennemføre en adoption i gennemsnit er prisen steget fra 100.000 til 200.000 det har store konsekvenser for alle, der ønsker at adoptere. For nogle betyder det ligefrem, at de har måttet opgive helt. Vi har kendskab til flere par, der har måttet droppe deres plads på ventelisten. De har været igennem godkendelsesproceduren og er sådan set klar til at modtage et barn, men har ganske enkelt ikke længere råd. Det er en meget ulykkelig situation, siger han og fortsætter:

Det er klart, vi synes, det er træls, at vi ikke er økonomisk sidestillede med alle andre danskere, der får børn. De fleste familier, der adopterer, skal indstille sig på at starte deres nye familieliv med en presset økonomi. Det er selvfølgelig hårdt oven i alt det andet, der følger med et nyt forældreskab. Derfor ønsker vi, at vi ligestilles med forældre, der får hjælp til at få børn gennem kunstig befrugtning.

Annette Lind, socialdemokratisk medlem af Folketingets Sundhedsudvalg, mener dog ikke, at man kan sammenligne adoption med fertilitetsbehandling, også kaldet IVF-behandling:

Jeg synes slet ikke, man kan sammenligne de to tal. Staten betaler for tre IVF-behandlinger til barnløse par. For nogle er det kun nødvendigt at bruge et forsøg, for andre lykkes det slet ikke. Flere af dem vælger adoption og får så også mulighed for at søge om adoptionstilskuddet. Der er således ingen faste priser på det her felt, og jeg synes derfor heller ikke, at det giver mening at sammenligne.