Er det i orden, at en 65-årig får firlinger ved kunstig befrugtning?

Annegret Raunigk med alle sine børn i et TV-program i 2005. Siden da er tre børnebørn kommet til verden, og til august skal hun selv være mor igen - til firlinger.

En 65-årig kvinde er ved hjælp af kunstig befrugtning blevet gravid med firlinger, og det har skabt stor debat i Tyskland. Herhjemme kan Det Etiske Råd både se argumenter for og imod

For nybagte forældre kan det virke som en stor udfordring at passe på et lille nyfødt barn, som hver dag skal mades og skiftes adskillige gange.

At skulle passe fire nyfødte kan derfor for de fleste virke som noget af en mundfuld.

Det er imidlertid den virkelighed, 65-årige Annegret Raunigk fra Berlin går i møde, når hun til august skal være mor til fire.

Hun er også i træning, for den snart pensionerede tysker har i sit liv skiftet bleer og smurt madpakker til sine 13 børn.

Ved et besøg på en ukrainsk fertilitetsklinik blev hun insemineret med fire befrugtede æg, der alle satte sig fast. Derfor venter hun nu firlinger, og det har skabt stor forargelse i Tyskland.

Ugemagasinet Der Spiegel spurgte på Facebook sine læsere, hvad de mente om den snart pensionerede, vordende mor, og her svarede 84 %, at det under ingen omstændigheder er forsvarligt at få børn gennem kunstig befrugtning i den alder. 

Næstkommanderende for socialdemokraterne SPD's forbundsgruppe Karl Lauterbach sagde, at det ikke er et forbillede for nogen, og at både de etiske og lægelige grænser var overtrådt. 

”Vi må diskutere den her sag. Den viser, at aldersgrænsen for, hvornår man kan blive forælder, hele tiden stiger. Det medfører øget risiko, og jeg ser på udviklingen med stor bekymring. Vi bør ikke gøre alt, hvad der er medicinsk muligt,” sagde han til Der Spiegel.

Kunstig befrugtning - eller assisteret reproduktion - har længe været en meget debatteret etisk tematik. I Danmark er det ikke muligt for kvinder over 45 at få tilbudt kunstig befrugtning.

Jacob Birkler er formand for Det Etiske Råd, hvor man også har beskæftiget sig med dette etiske spørgsmål. Ifølge ham er eksemplet med Annegret Raunigk et særegent et af slagsen.

"Her er det jo ikke kun alderen, der er i fokus. Det er også de forhold, at hun har mange børn i forvejen, at graviditeten er blevet til ved hjælp af donoræg og donorsæd, og at det er firlinger. Derfor er denne situation noget særligt," siger han.

Generelt er der adskillige argumenter både for og imod, at hjælp til at få børn kan være for kvinder i alle aldre.

Han påpeger, at man i debatten om assisteret reproduktion for ældre kvinder nøje bør overveje, hvornår og hvorfor det er en god idé at forbyde brug af de nye biotekniske muligheder.

"Derudover skal man også have blik for den 'behandlingsturisme', hvor borgere rejser til lande, der tilbyder hjælp til at få børn, til mennesker, som er ældre end det tilladte i Danmark," siger han.

Han påpeger også, at der ikke er nogen undersøgelser, der viser, at ældre forældre giver børnene en dårligere barndom end yngre.

"Det, der er vigtigt for et barn er omsorg, tryghed og en sikker tilknytning, og ikke en bestemt familiestruktur, seksuel observans eller alder," siger Jacob Birkler.

Der er dog flere forhold, der gør, at det ikke er alle steder, at assisteret reproduktion er en mulighed for kvinder i alle aldre.

Han peger blandt andet på, at det kan blive en tendens, at kvinder venter med at få børn, hvis man fjerner aldersgrænsen.

"Det er vigtigt at bemærke, at det alt andet lige bliver vanskeligere at få børn, jo ældre man bliver - også selvom man får hjælp til det. Biologisk set er det bedre at få børn tidligere," siger han. 

Og netop biologien leverer et af de stærkeste argumenter for, at man i Danmark har en øvre grænse på 45 år for, hvor gammel man kan være for at modtage hjælp til at få børn.

Han siger, at jo længere man kommer hen i kvindens liv, desto flere behandlingsforsøg vil det som regel kræve - samtidig med at der er flere risici for komplikationer under graviditet og fødsel. 

Tilbage i Tyskland er Annegret Raunigk ligeglad. Det er ikke op til andre at blande sig i, hvad hun må og ikke må. Det er et personligt valg, siger hun til tv-stationen RTL.

”Enhver har ret til at leve, som man vil,” som hun siger.