Den kunstige livmoder er det næste store skridt inden for fertiliteten

"I mørket opstår muligheden for at fortælle historier," siger kunstner Thomas Kluge, der har opkaldt Store Magleby Kirkes nye altertavle efter et citat fra evangelisten Johannes. Foto: Mogens Flindt/

I fremtiden kan kvinder, der ikke ønsker at bære og føde et barn, sandsynligvis vælge at lade fosteret vokse i et kunstigt miljø

Fostre vil i fremtiden vokse op i kunstige livmodere det er i hvert fald en mulighed, som vi derfor bør diskutere. Det mener Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd. Han udsender i morgen en ny bog om provokeret abort, hvor han blandt andet retter fokus mod fremtidens udfordringer:

Vi er mere eller mindre bioteknisk ved at lukke hullet mellem 2. og 22. uge, som er den periode, hvor fosteret i dag kræver en livmoder. Jeg tror, vi på et tidspunkt vil se fostertransplantation, hvor hovedparten af svangerskabet finder sted i et kunstigt miljø. Og om årtier vil jeg også tro, at vi kan se et helt svangerskab i den kunstige livmoder. Allerede nu foregår dele af et svangerskab jo i stadigt mere udviklede kuvøser, siger Jacob Birkler, der er stærkt forbeholden over for teknologien, da en kunstig livmoder erstatter en vigtig tilknytning mellem fosteret og moderen.

LÆS OGSÅ: Debatten om kunstige livmodere skaber nye etiske dilemmaer

Ifølge Niels Uldbjerg, klinisk professor ved gynækologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital, er fertilitetslægerne på de danske sygehuse ikke i nærheden af hverken fostertransplantation eller kunstige livmodere. Alligevel kan han godt forestille sig, at et helt svangerskab vil kunne udvikle sig uden for kvindens livmoder måske om 10-15 år:

Vores fertilitetsafdeling laver i forvejen reagensglasbørn, hvor selve befrugtningen sker i reagensglasset, hvorefter det befrugtede æg sættes op i kvinden typisk efter et par dage. Men det kunne sagtens være, at man kunne få det til at fungere, at en stor del af svangerskabet foregår uden for livmoderen i væsker eller lignende. Og så kunne børnelægerne overtage ved 22. uge, siger han og fortsætter:

Det er meget spekulativt, men tingene sker lige pludseligt, og jeg ved ikke, hvad der foregår i et fjernt hjørne af Kina. Vi har lige set livmodertransplantationer i Sverige. Det havde vi måske heller ikke forestillet os, ligesom vi for år tilbage heller ikke havde troet, at vi kunne lave reagensglasbørn.

Han henviser til, at ni svenske kvinder for nyligt har fået indopereret en livmoder fra en nær slægtning. Netop kvinden uden livmoder kan være et argument for, at svangerskabet foregår i et kunstigt miljø, påpeger Niels Uldbjerg, der også fremhæver den ultimative kvindefrigørelse som argument for metoden:

Der er kvinder, som ikke har tid til at være gravide, og kvinder, der ikke vil have kroppen ødelagt. For dem kunne det sagtens være en mulighed bare at bestille et barn med posten.

Birgit Petersson, lektor og speciallæge ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, tror, at de kunstige livmodere på et tidspunkt vil blive lige så almindelige, som kunstig befrugtning er i dag:

Der er forskere, som fortæller, at de er kommet meget langt i skabelsen af et barn i laboratoriet. Det er ting, der er mange følelser omkring, så jeg tror ikke, vi ser det, før det er muligt at lave et fuldt udviklet barn.

Men Gorm Greisen, næstformand for Det Etiske Råd og professor og overlæge ved Rigshospitalets afdeling for for tidligt fødte, har svært ved at se perspektiverne i den kunstige livmoder:

Det, der foregår i livmoderen, er en indviklet proces, som vi ikke har nok forstand på slet ikke når det kommer til hormon- og næringstilførslen fra mor til moderkage til foster. Det er klart, at emnet kildrer. For det udfordrer moderskabsbegrebet i forhold til, om vi helt kan undvære moderen og lave børnene på en fabrik. Men det er altså ikke bare blikkenslageri, men biologi, som vi ikke forstår, siger Gorm Greisen.

Ifølge ham har kuvøsen udviklet sig fra for 100 år siden blot at være en skotøjsæske med vat til i dag, hvor barnet ikke bare holdes varmt i en kuvøse, men også kan få intravenøs ernæring, ilt, respirator og forskellig medicin.