Debatten om kunstige livmodere skaber nye etiske dilemmaer

I princippet kan kunstige livmodere fjerne nogle af de etiske problemer, der i dag er forbundet med abort, fortæller Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd. I morgen udgiver han en ny bog om provokeret abort

I dag er det almindeligt, at selve befrugtningen finder sted i et kunstigt miljø uden for kvindens livmoder. Det næste store skridt bliver at lade hele svangerskabet finde sted i et kunstigt miljø, i en såkaldt kunstig livmoder. Men spørgsmålet er, om den kunstige livmoder endegyldigt kan fjerne de etiske problemer, vi i dag ser ved den provokerede abort? Eller er en kunstig livmoder modsat med til at tydeliggøre, hvor problemerne ligger gemt?

De spørgsmål rejser Jacob Birkler, formand for Det Etiske Råd, i Bogen om Provokeret Abort Perspektiver og Udfordringer, hvor han ikke blot sætter fokus på de kunstige livmodere, men også på abortgrænser, lovgivning, livstegn ved sene aborter, fosterdiagnostik og meget mere.

Jacob Birkler påpeger, at det engang kan blive teknisk muligt at lade et foster vokse i en kunstig livmoder. Og på mere kort sigt vil det være muligt, at hovedparten af svangerskabet foregår i en slags kunstig livmoder. Der er allerede set dyreforsøg med mus, geder og hajer, hvor større dele af svangerskabet foregår i en kunstig livmoder.

Og herhjemme bliver det hul, hvor et foster i dag kræver en rigtig livmoder, mindre og mindre. Bioteknologier har gjort det muligt at lade det befrugtede æg leve op til to uger i et kunstigt miljø, og børn overlever ved tidlig fødsel helt ned til 21. uge gennem de nuværende teknologier.

Som Birkler påpeger, er vi mere eller mindre bioteknisk ved at lukke hullet mellem 2. og 22. uge, som er den periode, hvor der i dag kræves en livmoder. Og derfor kan man allerede i dag tale om kuvøsen som en form for kunstig livmoder.

LÆS OGSÅ: Den kunstige livmoder er det næste store skridt inden for fertiliteten

Fostertransplantation, hvor hovedparten af svangerskabet finder sted i et kunstigt miljø, for eksempel fra 14. til 35. uge, kan være inden for rækkevidde. Vi har i dag gode eksempler på organtransplantation, men også en lang række andre bioteknologier, hvor man ved dyreforsøg har set lovende resultater med iltoptag gennem væske, og så er der udviklingen af den kunstige moderkage, som alt sammen peger på, at det her vil blive en mulighed, siger Jacob Birkler.

Han peger på, at den kunstige livmoder i princippet kan fjerne mange etiske kvaler med provokeret abort. Både aborttilhængere og abortmodstandere burde være tilfredse, hvis barnet overlever, og kvinden opnår svangerskabsafbrydelse. Men så simpelt er det ikke nødvendigvis. For i dag forbinder mange abort med kvindens ret til at skille sig af med fosteret:

Men vi må vi huske på, hvordan den danske lovgivning giver kvinden ret til svangerskabsafbrydelse, men ingen ret til at afslutte fosterets liv. Vi kan eksempelvis forestille os, hvordan kvinden ønsker at afbryde svangerskabet i uge 14, hvor der med fostertransplantation bliver mulighed for at placere fosteret i en kunstig livmoder.

Kvindens ønske imødekommes, og fosteret overlever. Derfor må vi forholde os til, hvorvidt kvinden også har ret til at aflive fosteret efter svangerskabet. Hvis vi tillader dette, vil nogle pege på ligheden med aktiv dødshjælp af fosteret. Det er ikke lovligt i dag. Så den kunstige livmoder kan også være en klar påmindelse om, at vi ikke må slå fostre ihjel. Men vi må afbryde et svangerskab.

Jacob Birkler fremhæver, at mange abortmodstandere i dag vil pege på adoption som alternativ til provokeret abort. Men her kan den kunstige livmoder være en løsning på det problem, at kvinden ikke nødvendigvis har interesse i at bære barnet for derefter at bortadoptere det.

Ifølge Birkler kan den kunstige livmoder bruges som en form for tidlig teknisk adoption, indtil de kommende adoptivforældre står med barnet i armene. Og bliver den kunstige livmoder brugt på denne måde, vil den i princippet kunne være med til at få aborttallet til at dale.

Men spørgsmålet er, om abortmodstanderne vil se positivt på den kunstige livmoder som en måde til at redde barnet? Ifølge Jacob Birkler er det centrale argument imod abort nemlig stort set altid centreret omkring barnets ret til liv. Men man kunne sagtens forestille sig, at argumenterne ville ændre sig og for eksempel handle om, hvorvidt denne livmoder vil være det rigtige sted for fostret at være, mener han.

Jacob Birkler peger da også på, at der knytter sig flere problemer til selve adskillelsen mellem kvinden og fosteret. For der vil være flere psykologiske forhold og en tilknytning mellem mor og barn, som kan være svære eller umulige at erstatte. Samtidig pointerer han, at argumentet om den kunstige livmoders unaturlighed ikke holder. For en respirator og en kuvøse er også unaturlige, og det samme gælder de mange muligheder for kunstig befrugtning, som hjælper tusindvis af ufrivilligt barnløse i Danmark.

Det viser blot, at spørgsmålet om abort ikke er et etisk dilemma, vi kan løse, men vi skal forsøge at håndtere det.

Ifølge Jacob Birkler vil nogle se den kunstige livmoder som den endelige ligestilling mellem kønnene eller den ultimative kvindefrigørelse. Han tror dog, der vil gå årtier, inden vi ser et helt svangerskab i den kunstige livmoder. Derimod mener han, at fostertransplantation til en kunstig livmoder er meget tættere på. Ja, rent faktisk kan man diskutere, om den ikke allerede foregår på hospitalernes afdelinger for for tidligt fødte. Allerede i dag redder man for tidligt fødte børn ved at lægge dem i kuvøse.

Når man taler om den kunstige livmoder, så kan man nærmest få billedet af nogle fritsvævende fostre, der svømmer rundt i kar med vand. Men hvis vi omvendt bruger ordet kuvøse og taler om at redde for tidligt fødte fostre, så vil mange måske skifte optik. Det vækker forskellige billeder og holdninger afhængigt af hvilke ord, vi bruger.

Selvom han mener, at et helt svangerskab i den kunstige livmoder har lange udsigter, så mener han, at det stadig er relevant at diskutere de dilemmaer, der opstår i forbindelse med at skabe et liv uden for livmoderen:

Der er mindst to grunde til, at det er aktuelt at diskutere. For det første begynder det at være interessant, fordi man efterhånden kan rykke grænsen for, hvornår man kan redde for tidligt fødte. Og for det andet kan det være en påmindelse om, hvad vi tillader, og hvad ikke tillader. Den vigtigste påmindelse er, at den fri abort indtil 12. uge ikke betyder, at vi må slå fostre ihjel. Vi må afbryde et svangerskab. På den måde kan den kunstige livmoder være med til at sige noget om vores menneskesyn i dag. For mange tror, at den fri abort er ensbetydende med, at vi har ret til at slå fosteret eller barnet ihjel. Sådan er det ikke.