Behandl embryoner som mennesker

Alene brugen af navnet "embryon" i stedet for foster er med til at fjerne de menneskelige relationer, mener Kristendemokraterne. Foto: Arkivfoto

Når fostre må lade livet, for at andre kan overleve, kannibaliserer vi os selv som menneskehed, skriver Stig Grenov, der er politisk næstformand for Kristendemokraterne

KRISTENDEMOKRATERNE mener, at samfundet i stadig stigende grad betaler prisen i form af en afstumpethed i forhold til vores medmennesker. Det er ikke muligt at begrænse teknokratiseringen af embryoner til forskningen. Når nogle må lade livet for at andre kan overleve, kannibaliserer vi os selv som menneskehed.

Forskning i behandling af sukkersyge og kræft har høj prioritet hos Kristendemokraterne, men målet helliger ikke midlet. Når den konservative videnskabsminister Charlotte Sahl-Madsen med begejstring annoncerer i avisen den 4. november, at der er afsat 65 millioner kroner til stamcelleforskning i menneskelige fostre, stiger Kris tendemokraterne af, fordi mennesket derved sidestilles med en bunke biokemi.

Afsætningen af midlerne underbygger den holdning, at vi selv bestemmer, hvornår vi må bryde den mest hellige regel af alle – ikke at slå et menneske ihjel for egen vindings skyld. Kristendemokraterne er dybt bekymret over den udvikling, og vi bakkes op af historien.

Der er fundamentalt set ingen forskel på at bruge døde menneskers hud som lampeskærme og at benytte stamceller fra kasserede befrugtede æg til forsøg. Begge betragtes klinisk som et affaldsprodukt, der kan bruges som ressource. Den logiske følge er, at forskerne lige så godt selv kan befrugte de æg, de har behov for.

Charlotte Dyremoses (K) halvlunkne forbehold, der skelner mellem, om embryonet er produceret med henblik på forskning eller som et restprodukt i forbindelse med behandling af barnløse, er derfor intet værd. I den gode sags tjeneste kan mennesket fremover reduceres til en kompliceret protoplasmaklump. Alene brugen af navnet "embryon" i stedet for foster er med til at fjerne de menneskelige relationer. Danskerne må forstå, at dette syn på mennesket har ekstreme konsekvenser på alle niveauer for samfundet.

Forskningen i menneskelige stamceller er begrundet i, at vi som nation ellers ender i uvidenhedens mudderpøl, mens de andre lande løber med de gode forskere og den fagre nye verden. Enhver etisk betænkelighed fejes af bordet med argumentet om, at kræft og sukkersyge kan behandles ad den vej. Hvorfor ikke forske i at vække de slumrende stamceller, som hvert individ indeholder millioner af?

Spørgsmålet er ikke, om der skal forskes, men om det er forskerne og pengene, der skal fortælle os, hvad der er rigtigt? Kristendemokraterne fik i sin tid indføjet i forordet til Det Etiske Råd, at livet starter ved undfangelsen, men grænsen rykkes til stadighed et lille stykke ad gangen.

Hvis en forsker for 40 år siden havde udtalt, at det var o.k., at fostre udåndede på mors mave i flere timer, fordi barnets hjerne ikke kunne føle smerte, var den frie abort næppe gennemført. I dag trækkes der på skuldrene af, at mennesket betragtes som en kemisk formel.

Kristendemokraterne mener, at vi i stadig stigende grad betaler prisen i form af en afstumpethed i forhold til vores medmennesker. Det er ikke muligt at begrænse teknokratiseringen af embryoner til forskningen. Når nogle må lade livet, for at andre kan overleve, kannibaliserer vi os selv som menneskehed. I sidste instans rammer det os selv.

Stig Grenov,

politiske næstformand for Kristendemokraterne,

Erantisvej 2,

Hørsholm