Barnløse lesbiske strømmer til behandling

Lesbiske og enlige kvinder er blevet en del af klientellet på landets fertilitetsklinikker. Siden nytår har læger måttet hjælpe kvinder uden mænd, og den mulighed benytter mange

Her sidst på året er det første barn ved at komme til verden som konsekvens af den lov, der trådte i kraft ved årsskiftet, og som gav enlige og lesbiske adgang til fertilitetsbehandling på lige fod med alle andre.

Ifølge en rundringning, som Kristeligt Dagblad har lavet til såvel offentlige som private klinikker, er loven en succes. Kvinderne kommer i en jævn strøm, de bliver nemt gravide og er glade for muligheden for at blive behandlet som alle andre kvinder.

De enlige og lesbiske er utroligt glade. De føler, at de har fået det blå stempel, og at det ikke længere er gedulgt eller underligt, at de ønsker at blive forældre, siger leder af fertilitetsklinikken på Hvidovre Hospital Helle Meinertz, hvor fem procent af inseminationerne nu er på kvinder, der kommer uden en mand.

Før lovændringen var fertilitetsbehandling forbeholdt kvinder, der levede i heteroseksuelle parforhold. Lesbiske og enlige var henvist til jordemoderledede klinikker, hvor de kunne blive insemineret, men ikke få lægelig assistance, hvis de havde behov for det. Og så måtte de i øvrigt selv betale.

Nu er der fuld ligestilling, og den benytter ikke alene danske, men også udenlandske kvinder, fortæller chef-læge Karsten Petersen, der er leder af fertilitetsklinikken på privathospitalet Ciconia i Århus.

Vi har tre gange så mange inseminationer som tidligere, og 20 procent af disse er på udenlandske kvinder primært fra Sverige og Norge, siger han.

Jordemoder Nina Stork har siden 1999 fuldt lovligt tilbudt insemination af enlige og lesbiske. Og selv nu, hvor danske kvinder kan få gratis lægebehandling på offentlige klinikker, og udenlandske få hjælp på lægelige privatklinikker, har hun stor søgning.

Jeg havde forventet et massivt fald i år, men faktisk har vi haft en stigning på 13 procent. Jeg tror, det skyldes, at den megen fokus på lovændringen har medført en holdningsændring hos nogle enlige og lesbiske. Nu skal de ikke længere have et barn på trods af omgivelsernes modstand, men som en naturlig del af livet lige som alle andre. Det, at det er fuldt lovligt, gør, at det ikke er så uacceptabelt som tidligere, siger Nina Stork.

Hos hende er to ud af tre kvinder udlændinge, og halvdelen af kvinderne, der bliver behandlede, er enlige heteroseksuelle, mens 40 procent er lesbiske, og de sidste 10 procent er heteroseksuelle par. 1228 børn er indtil videre kommet til verden med hjælp fra hendes Storkklinik.

Så stor er efterspørgslen ikke på de offentlige sygehuse. På Odense Universitetshospital er 46 kvinder henvist, og på Holbæk Sygehus har man haft omkring 15 henvisninger.

De fylder ikke ret meget hos os, men de er der, og for de enlige er dette simpelthen deres chance for at blive gravide. Det er typisk karrierekvinder i slutningen af 30erne, der ikke længere har tid til at vente på prinsen på den hvide hest. Og for såvel enlige som lesbiske gælder det, at de ikke længere føler sig marginaliserede, siger klinikchef Helle Ejdrup Bredkjær.

Der findes intet samlet overblik over, hvor mange lesbiske og enlige, der har benyttet den nye lov, men formand for Dansk Fertilitetsselskab, biolog Søren Ziebe oplyser, at selskabet vil se nærmere på tallene i sin årlige rapport.

Det er kun Storbritannien, Sverige og Holland, der tilbyder at behandle lesbiske og enlige, og i såvel Sverige som Storbritannien mangler der sæddonorer, idet der ikke er mulighed for donor-anonymitet som i Danmark.

dahl-hansen@kristeligt-dagblad.dk