Kunstig befrugtning

1. Hvad er kunstig befrugtning?

Kunstig befrugtning: Et historisk overblik

I 1978 blev verdens første reagensglasbarn født. I takt med at teknologien stadig udvikler sig, udvikler den etiske debat sig også

2. Ufrivillig barnløshed

Barnløshed har altid været en eksistentiel prøvelse

Bibelens beretninger om barnløse kvinder illustrerer den samme afmagt, som rammer moderne kvinder,der kæmper for at blive gravide. Viljen til liv baner veji magtesløsheden

Sinna og Carl havde aftalt, at de skulle have tre børn. De fik ingen

Efter mange års forsøg på at få børn måtte Sinna og Carl Blicher-Retpen acceptere livet som barnløse. Interessen for kunst erstattede Sinnas ønske om at blive mor, men efter sin mands død mærker hun nu, hvor hun er i begyndelsen af 70'erne, savnet efter tegn på deres samliv

3. Sæddonation

Donorbarn: Jeg skal fortælle mine 68 halvsøskende, at de måske er syge

22-årige Lea Lausen føler sig forpligtet til at fortælle sine op til 68 halvsøskende, at de kan have arvet en dødelig sygdom fra deres fælles donorfar. Sygdommen kan stoppes, hvis de ramte får besked, men Lea Lausen savner at sundhedsmyndighederne påtager sig ansvaret

Er donorsæd en vare, man kan klage over?

En erstatningssag mod en dansk sædbank kan falde ind under loven om produktansvar. Det kan få alvorlige konsekvenser for hele fertilitetsområdet, lyder advarslen

4. Ægdonation

Flere kvinder hjælpes med donoræg

Antallet af kvinder, som får fertilitetsbehandling med et doneret æg, steg med 44 procent, da man øgede beløbet for at donere. Men ny lovgivning om såkaldt dobbeltdonation har øget efterspørgslen, så der er stadig venteliste, lyder det fra flere fertilitetsklinikker

Det kan være tabu at have brug for en ægdonor

For ét år siden blev det lovligt at få fertilitetsbehandling med både donorsæd og donoræg. Behandlingen med såkaldt dobbeltdonation er hurtigt blevet populær, men fungerer samtidig som den ”sidste udvej”, fordi der for mange kvinder er en sorg forbundet med ikke at kunne levere sine egne æg

5. Dobbeltdonation
Dobbeltdonation

41-årige Henriette ønsker dobbeltdonation: ”Jeg mødes af stærke holdninger”

41-årige Henriette Sørensen skal snart i gang med fertilitetsbehandling ved hjælp af dobbeltdonation. Når hun bliver konfronteret med, at hun leger Gud og er grådig eller egoistisk, kommer hele hendes moralske kompas i spil. Men det gør også ondt, når et barn netop er det, hun ønsker sig allermest

6. Designerbabyer
Interview

Skal man kunne designe sit eget barn?

Designerbørn, kunstig befrugtning og nye familietyper er noget af det, der etisk set interesserer de unge i dag mest, mener Det Etiske Råds formand. Rådet vil med en ny kampagne få skoleelever til at diskutere de valg, der træffes, når børn fødes med teknologiens hjælp

7. Rugemødre

10 vigtige ting at vide om rugemødre

Hvad er en rugemor? Hvem bruger rugemødre, og hvad siger loven og Det Etiske Råd? Læs 10 vigtige ting om rugemoderskab

Politikere åbner for at lempe regler for rugemødre

Det skal være lettere for barnløse par og LGBT-personer at få et barn ved hjælp af en frivillig rugemor, foreslår De Radikale i nyt ligestillingsudspil. Både Venstre og Socialdemokratiet er villige til at drøfte en lempelse af loven, hvis der tages de nødvendige hensyn til kvinden, der bærer barnet

Danske myndigheder spørger ikke, når børn af rugemødre hentes til landet

Medarbejderne i borgerservice spørger sjældent nybagte forældre, hvordan de egentlig har fået det barn, de bringer med hjem fra udlandet, og sådan registreres nogle som forældre i Danmark, selvom de ikke er det i retslig forstand. Nu må samfundet handle, siger etik-formand

8. Religion og kunstig befrugtning

Det siger religionerne om donorsæd

Trossamfund forholder sig vidt forskelligt til, om man må gøre brug af donorsæd til kunstig befrugtning

9. Etik

Hvornår er man egnet til at blive forælder?

20-årige Meena Christensen fik flere afslag før hun blev godkendt til at modtage kunstig befrugtning. Men er det fornuftigt, at fertilitetsklinikkerne afgør retten til kunstig befrugtning?

Hvem skal arve en død mands frosne sæd?

I dag kan man få børn ved hjælp af nedfrossen sæd fra en død mand – men bør man? Og hvor gammel må en kvinde være, før hun føder første gang? Stort forskningsprojekt vil kortlægge, hvilke forestillinger der ligger til grund for praksis og lov omkring fertilitetsteknologien og finde nye veje til at tackle den

Hvornår er man for gammel til at få en baby?

En 74-årig indisk kvinde har sat ny rekord som verdens ældste mor og takker Gud for at have hørt sine bønner. Tvillingefødslen får kritikken af ekstrem fertilitetsbehandling til at blusse op igen. Konsekvenserne for børnene kan være store, som tidligere sager viser

Skal enlige mænd kunne benytte sig af rugemødre?

Enlige mænd skal kunne få børn ved hjælp af rugemødre, ligesom enlige kvinder kan få børn med donorsæd, mener 4 ud af 10 danskere. Men ligestilling må vige for den biologiske virkelighed, når det gælder retten til børn, siger fagfolk

10. Seneste

Hvem skal arve en død mands frosne sæd?

I dag kan man få børn ved hjælp af nedfrossen sæd fra en død mand – men bør man? Og hvor gammel må en kvinde være, før hun føder første gang? Stort forskningsprojekt vil kortlægge, hvilke forestillinger der ligger til grund for praksis og lov omkring fertilitetsteknologien og finde nye veje til at tackle den

Et årtis lovændringer har skabt et nyt familiesyn

Den 1. januar var det 10 år siden, at lesbiske og enlige kvinder fik adgang til kunstig befrugtning på offentlige sygehuse. De seneste 10 år har flere andre lovændringer sat præg på, hvordan danske familier ser ud i dag

Debat

Børn er en gave – ikke en rettighed

At ville sidestille enlige kvinder og enlige mænd i den aktuelle debat om enlige mænds krav på at få børn, er for mig at se helt på månen, skriver medlem af Det Etiske Råd Christian Borrisholt Steen

Debat

Psykolog: Hvornår blev det en rettighed at få børn?

Tidligere fik man børn på baggrund af et seksuelt samvær, man fik, som det hed, de børn, som Herren tilskikkede én. Men det er et postmoderne fænomen, at når noget er teknisk muligt, så skal denne mulighed frisættes, skriver psykolog

Vi har altid vidst, hvem af os der skulle være gravid med vores barn

Ægteparret Anna Louise og Sabina Hjorth Andersen har en fælles drøm om, at Anna Louise Hjorth Andersen skal være gravid med deres kommende barn. Men sådan vil naturen det ikke. Hustruens æg kan være vejen til, at den fælles drøm alligevel opfyldes, men det kræver en lovændring

Nye familieformer udfordrer lov om kunstig befrugtning

Den nuværende lov om kunstig befrugtning er diskriminerende over for lesbiske par, mener interesseorganisation. Politikere har bedt Det Etiske Råd om at vurdere nye muligheder for æg- og sæddonation

Se flere