Fælles Forandring - efterskolernes verdensmålsfestival

Her bygger vi vores egen højtaler og spiser larver for klodens skyld

Telt 9 huser workshoppen ”Byg din egen højtaler”, lavet af Toke, Tobias og Albert fra Faxehus. I deres workshop handler det også om genbrug og eleverne er blevet sat til at bygge deres egne minihøjtalere ud af brugte computerdele. Deres workshop har fanget stor interesse fra bl.a. Jonathan fra Kastanievej og lærer Jonas. Foto: Alfred Louis Kirkegaard

Danmark er kendt for deres kreative og innovative hoveder. Det fremkommer tydeligt på verdensmålsfestivalen i telt nummer 9, hvor målet ”Industri, innovation & infrastruktur” bliver sat i fokus. Gammelt elektronik genbruges og larver sættes på menukortet.

Med glade smil kan eleverne konstatere at orme faktisk ikke smager så dårligt endnu. Det bliver faktisk beskrevet som en delikatesse af nogle. Det viser bare at, når vi tænker nyt og innovativt kan vi komme frem til nogle gode løsninger på verdens problemer. Foto: Veronica Drost-nissen
I telt 9 handler det hele om at tænke nyt, smart og innovativt. Derfor bliver der serveret noget som eleverne måske ikke er helt vandt til at se på tallerknen. Nemlig orme, som er et godt alternativ til normalt kød, som vi jo skal spare på. Foto: Veronica Drost-nissen
Alle elever er godt i gang. Også Jonathan fra Baunehøj Efterskole er noget langt i projektet om at skille den store printer ad. Foto: Veronica Drost-nissen
Det er vigtigt at vi ved hvad vi har at gøre med i vores hverdag. Og med lidt hjælp er eleverne kommet godt i gang med at skille ting som tv, printere og en masse andet ad, for at se hvad vi har at gøre med. Foto: Alfred Louis Kirkegaard
Det hele skal tjekkes. Også ting som projektoren fra klasseværelset, og et par ting fra musiklokalerne skal lige have en kigger. Det er vigtigt at vi får tjekket de ting, som vi bruger i vores hverdag. Foto: Veronica Drost-nissen
Tobias, Antonia og Anton fra Faxehus Efterskole er taget på verdensmålsfestival. Her står de klar i workshoppen ”Kend dit grej” i telt 9, tilknyttet verdensmålet ”Industri, innovation & infrastruktur”. De skal lære eleverne noget om alt den elektronik vi bruger i vores hverdag, om det kan være miljøskadeligt eller om vi kan genbruge den til noget nyt og innovativt.  Foto: Alfred Louis Kirkegaard