Interview

Bernard Eric Jensen: Ny ABC-udgivelse er udtryk for flerkulturel kompetence

Ifølge Bernard Eric Jensen arbejder ethvert forlag med deres udgivelsespolitik hele tiden og forlagene må tænke over, hvad de tror, de kan sælge, og hvordan det vil blive modtaget. Foto: Chris Schäfer / Panthermedia / Ritzau Scanpix

Gyldendals nye udgivelse af Halfdan Rasmussens ABC vakte stor debat i maj måned. Med udeladelsen af otte digte grundet ord som neger og hottentot blev forlaget anklaget for at udøve censur af bl.a. Berlingske Tidende. Historiker Bernard Eric Jensen mener ikke, at der er tale om censur og at sagen er ude af proportioner. For ham at se, er udgivelsen en naturlig del af den dynamiske proces vores kulturarv er

”Det har ikke noget med censur at gøre,” siger historiker Bernard Eric Jensen, da jeg taler med ham om Gyldendals ny udgivelse af Halfdan Rasmussens alfabetklassiker fra 1967. Da der ikke er nedlagt et forbud mod bogen i sin oprindelige form og ingen forhindrer nogen i at få adgang til, hvad Halfdan Rasmussen skrev og hvordan han tænkte i 1960'erne, mener historikeren, at det er forkert at kalde det censur.

”Censur betyder at forbyde. At noget ikke må trykkes og ikke må udgives. I den her situation er der ikke nogen, der forbyder at trykke eller udgive noget. Derimod drejer det sig om en udgivelsespolitik. At et forlag har valgt at udgive noget, og ikke noget andet,” forklarer han.

Vi tilpasser vores kulturarv hele tiden
Ifølge Bernard Eric Jensen arbejder ethvert forlag med deres udgivelsespolitik hele tiden og forlagene må tænke over, hvad de tror, de kan sælge og hvordan det vil blive modtaget. I de overvejelser kommer forlagene, ifølge historikeren, ikke udenom identitetspolitiske overvejelser i forhold til, om man ønsker at støde nogen an eller komme nogen i møde. I det konkrete eksempel med Halfdan Rasmussens ABC, mener han ikke, at der er sket noget forkert og giver historiske perspektiver.

”Jeg finder ikke Gyldendals udgivelsespolitik i den her forbindelse kritisk. Lad os tage nogle paralleller. Efter Anden Verdenskrig gik man i store dele af Europa i gang med at revidere historiebøgerne, fordi at man opdagede, at der var indbygget fjendebilleder i historiebøgerne, og at disse fjendebilleder især var rettet mod andre nationer. Fjendebillederne stimulerede folk til at tænke i meget nationalistiske baner. Derfor tænkte man, om man gerne ville fastholde dem eller ej, og det ville man ikke. Derfor gik man i gang med at redigere historiebøgerne,” siger han.

Der er dele af vores kulturarv, vi gerne vil videreføre, og der er dele, vi ikke ønsker at videreføre og distancere os fra ifølge historikeren. Eksemplet med det historiske arbejde efter Anden Verdenskrig er et billede på det, mener Bernard Eric Jensen. Det er et eksempel på, at vi har haft en tradition og en kulturarv, der var meget nationalistisk og krigerisk, og at vi ikke ønskede at videreføre den. Derfor blev den skubbet til side.

”Vi tilpasser vores kulturarv til tiden. Man fører hele tiden dele af historien videre og distancerer sig fra andre. Det er en proces, der sker konstant. Når man indtager en position – sit identitetspolitiske ståsted – så er der også noget, man distancerer sig fra. Vi vælger ud, hvad der interessant og uinteressant. Hvad vi finder interessant ved det fortidige, afhænger af, hvor vi står nu. Verden så anderledes ud efter murens fald. Den så sig anderledes ud efter 9/11. Vores optik og udfordringer ændrer sig, og derfor ser vi på fortiden med nye briller. Nye synsvinkler,” siger han.

ABC'en er et udtryk for sin tid
I eksemplet med ny udgivelsen af Halfdan Rasmussens ABC fremhæver Bernard Eric Jensen også den historiske dynamik.

”Med Halfdan Rasmussen kan man sige, at der er en del af vores kulturarv, der går fra 1800-tallet og op til 1970'erne, og den er, at hvide mennesker – eller kaukasiere – opfatter sig selv som kulturelt overlegne i forhold til alle andre folkeslag. Det man kan kalde en kulturel racisme, hvor man rangordner mennesker og folkeslag ved at sige, at nogen er på et højere stadie end andre,” siger han.

Bernard Eric Jensen mener, at Halfdan Rasmussen brugte et sprog, der var gennemsyret af den form for kulturel racisme.

”Det var ikke spor specielt for ham. Det gjorde stort set alle mennesker. Det var standardmåden at tænke på i Vesten, og det var først i kølvandet på afkolonialiseringen, at man begyndte at tage et opgør med den måde at tænke på,” siger han.

Siden Halfdan Rasmussen skrev ABC, er samfundet gået væk fra den kulturracistiske tænkemåde, hvor hvide var civilationernes højdepunkt, til en hvor vi tænker i menneskerettighedsdekreter, hvor alle skal behandles lige, og hvor alle menneskeliv har værdi, påpeger Bernard Eric Jensen.

En afbalanceret hensyntagen
Dette opgør præger også Gyldendals udgivelsespolitik. Bernard Eric Jensen forestiller sig, at Gyldendal har overvejet, om den form for kulturel racisme, der ligger i den sprogbrug, er noget de ønsker at viderebringe eller imødegå. I forordet til Gyldendals nye udgivelse står der:

”Vi har udeladt otte rim, som i dag, mere end 60 år efter de udkom første gang, vil kunne opfattes som racistisk nedsættende, hvilket er meget langt fra Halfdan Rasmussens og Ib Spang Olsens intention. Den sproglige og kulturelle udvikling har ændret vores opfattelse af udtryk som „neger” og „hottentot”, så de i dag kan anses for at være nedsættende, men sådan forstod hverken læsere eller forfattere udtrykkene, dengang de blev skrevet. En sådan misforståelse af forfatterskabet vil vi gerne undgå, når vi nu præsenterer værket for et nyt og yngre publikum.”

Med den tilgang, mener Bernard Eric Jensen, at værket kan udbredes yderligere og komme til at gavne flere. ”Gyldendal gør måske Halfdan Rasmussens ABC interessant for befolkningsgrupper som ellers ville tage anstød af den. Det vil sige, at de kan få gavn af mange af de fine ting, der er i bogen, uden at føle sig stødt eller afvist af den. Det er hensyntagen,” siger han.

Udgivelsespolitik er en del af en større kulturkamp
I vores tid lever vi side om side med andre folkeslag og kulturer. Men da Halfdan Rasmussen skrev ABC i 1960'erne var Danmark et monokulturelt land. I dag opstår debatter, der resonerer de kulturforskelle, der er at finde i samfundet. Bernard Eric Jensen mener, det er i den nye virkelighed, at Gyldendal har taget deres udgivelsespolitiske ståsted.

”Gyldendal vedgår, hvad der er vores tradition, men de vil bare ikke videreføre den i alle dens udgaver. Det er et pluralistisk tiltag, som jeg ser det. Det er et symptom på de kulturkampe, som foregår i vores samfund,” siger han.

”Det, der udgør den politiske konflikt er, om det kun er flygtninge og indvandrere, der kommer til landet, der skal bearbejde deres identitet, imens alle de etniske danskere beholder deres - eller om vi alle sammen skal bearbejde vores identitet for at kunne leve sammen i et flerkulturelt samfund?”

Ved at udgive en redigeret udgave af Halfdan Rasmussens ABC, mener Bernard Eric Jensen, at Gyldendal søger en balance. Den gamle udgave forefindes stadig, og det vil den blive ved med – samtidigt udgives den nye, så den er i overensstemmelse med vores tid.

”Det handler om hvis øjne det bliver set igennem. Gyldendal har set, at der er nogen, der tager anstød af det her. Det racistiske har været integreret ned i dansk sprogbrug, og Gyldendal vil ikke fremme den sprogbrug over for meget små børn. Der er nogen, for hvem ytringsfriheden står så højt, at de vil tænke, at den krænkes her. Men ytringsfrihed betyder jo ikke, at man ikke skal tage hensyn. Når jeg kører rundt i byen, vil jeg da gerne være en hensynsfuld bilist. Jeg synes, at Gyldendal prøver at være en hensynsfuld udgiver, der ikke ønsker at træde herboende minoriteter over tæerne.”