Skal vores unge være til salg?

Antallet af mindreårige i prostitution vil stige. Især gråzoneprostitutionen med sex for gaver vokser. Med internettet er det blevet nemmere for sexkunder at komme i kontakt med de helt unge, og hverken socialarbejdere eller bosteder føler sig klædt på til at håndtere det, mener dagens to kronikører

Kan vi være bekendt, at vores unge bliver solgt til sex? Kan vi være bekendt, at disse unges omsorgspersoner - såsom pædagoger og socialrådgivere på de steder, de unge færdes på - gentagne gange forgæves har efterlyst redskaber til at håndtere problemet?

Er det nok, at der bliver skudt med spredehagl, uden at vi inddrager den viden og erfaring, der findes på området? Og kan det være rigtigt, at der ikke findes landsdækkende, forskningsbaseret viden på området? For det er i bund og grund den situation, vi befinder os i nu i dagens Danmark.

Med internettet er det blevet nemmere for sexkunder at komme i kontakt med helt unge mennesker - også mindreårige. Men hverken socialarbejdere eller bosteder føler sig klædt på til at håndtere det, og der mangler både forskning og en politisk handlingsplan på området.

Gråzoneprostitution blandt unge er, når voksne eller andre unge køber seksuelle ydelser mod betaling via penge, gaver, rejser, beskyttelser, euforiserende stoffer, husly, mad, voksenkontakt eller omsorg.

Når børn og unge sælger seksuelle ydelser, er der tale om en risikoadfærd, som vi som voksne skal turde tage fat i. Som en af de tidligere gråzoneprostituerede forklarer det: ”når en ung pige ikke selv fatter, at hun sælger sig selv - det giver modbydelige livsvarige traumer. Du kommer ikke igennem det. Gråzoneprostitution var ren overlevelse i mit tilfælde. Det var ikke lige for at få et par smarte sko eller en jakke eller telefon eller iPad eller noget, vel? Så min var ren overlevelse. Det er også den der sugar daddy, der kommer, når du sidder på din SU. Det er ham sugar daddy, der kommer og lægger 1000 kroner og betaler halvdelen af din husleje, den er der jo også, og i det øjeblik det ikke er mobiltelefonen eller et par nye sko, i det øjeblik den begynder at hedde mad i køleskabet, vin, husleje, 'jeg betaler din elregning', og 'her er dine lommepenge'.”

I 2014 har vi brugt en halv million kroner, som vi modtog i forbindelse med Tine Bryld-prisen, på at undersøge og udvikle undervisningsmaterialer til at forebygge gråzoneprostitution blandt udsatte unge. Det gjorde vi ved at undervise såvel som ved at gennemføre spørgeskemaundersøgelser blandt 110 socialarbejdere fra en lang række af landets bosteder for udsatte unge og ved at foretage dybdegående interviews med 11 kvinder, der har været i gråzoneprostitution i deres tidlige ungdom.

Målgruppen for gråzoneprostitution spænder aldersmæssigt fra 8 til 23 år. Selvom opholdssteder for unge landet over efterspørger redskaber til at håndtere denne problematik, har emnet aldrig været genstand for stor forskning i nyere tid. Vi anerkender, at vanskelighederne ved at vurdere omfanget af unge, der udsættes for betalt seksuel udnyttelse, er store. Dette skyldes blandt andet, at der er tale om en strafbar handling; at der er forbundet med tabu.

I 2008 berørte en landsdækkende forskning om unges trivsel fra Statens Institut for Folkesundhed emnet om køb og salg af seksuelle ydelser. Der er meget få unge, der besvarede spørgsmålet, om de fik betaling eller belønning mod at give seksuelle ydelser. 5,6 procent af drengene i folkeskolens ældste klasser fortalte, at de fik betaling eller belønning mod at give seksuelle ydelser, blandt pigerne var tallet 4,8 procent. I 4,3 procent af drengenes tilfælde og 3 procent af pigernes var der tale om en voksen køber.

Det er syv år gammel forskning, og siden da er der sket mange teknologiske fremskridt, der har gjort det nemmere for kunder at komme i kontakt med udsatte unge gennem for eksempel de sociale medier. Det er alarmerende, særligt fordi kun en femtedel af de socialarbejdere, vi har talt med, mener, at de har tilstrækkelig viden til at tage hånd om problematikken.

Siden 2011 har vi støttet mere end 400 mennesker med prostitutionsskader. Det har lært os at vejen til prostitution og gråzoneprostitution kan være kortere for dem, der kommer fra et hjem med svigt, misbrug, incest, vold eller anbringelser. Der spiller mange psykosociale faktorer ind, og flere undersøgelser viser, at udsatte voksne er også dem, der har været i udsatte i deres barndom.

Ser man på de mennesker, der søger hjælp på LivaRehab, har omkring tre fjerdele været udsat for seksuelle krænkelser, inden de fyldte 15 år. Og i rigtigt manges tilfælde har det været under prostitutionslignende vilkår. For eksempel at de fik en pakke cigaretter mod et blowjob eller adgang til fest mod et fuldbyrdet samleje.

Sophie er på overfladen en ganske almindelig, dansk teenagepige. Hun er velbegavet, velformuleret på skrift og i tale og bor i en forstad nord for København. Men under overfladen er Sophie en pige på flugt fra sig selv og fra følgerne af det seksuelle misbrug, hun som lille blev udsat for af en venindes far.

Med en mor, der er misbruger, og en far, der i lange perioder ikke har været en del hendes liv, har Sophie kun oplevet svigt fra dem, der står hende nærmest. Som 12-årig fandt Sophie ud af, at hun kunne få stoffer fra fyrene ved at tilbringe tid med dem. Som 13-årig blev hun første gang tilbudt penge for at deltage i et privat arrangement og dér stå til rådighed for dem, der ville bruge hende. Med pengene følger opmærksomhed og en følelse af, at nogen vil hende; hun er eftertragtet og kan samtidigt få de stoffer, hun skal bruge. For stoffer og penge sælger Sophie sig selv til voksne mænd i et magtforhold så ulige, som kun relationen mellem barn og voksen kan være. Hun har brug for voksne, der kan gøre det klart for hende, at det, hun gør, er forkert. Ellers vil hun fortsætte med at gøre det. I dag er hun omkring 30 år. Hun er mærket af sit liv i gråzoneprostitution. Efter mange års behandling er hun påbegyndt sit studium.

Sandra kom på en ungdomsinstitution for unge kriminelle, da hun var 12-13 år. Hun var ikke kriminel, men kommunen vidste ikke, hvor de ellers skulle anbringe hende. Hun var på institutionen som den eneste pige, resten var drenge. Hun beskriver sin oplevelse af situationen som ”jagtsæsonen var gået ind”, og hun oplevede, ”“ at der gik sport i, hvem der først kunne få trusserne af hende”.

Hun fortæller, hvordan hun fik en kæreste på institutionen og brugte sex for at opnå beskyttelse mod de andre drenge. Sandras fortælling viser, at det ikke kun er iPhone, penge eller middage, man får mod at give sex. Det kan også være for at få beskyttelse. Sophie og Sandra er opdigtede navne, men vi kender deres rigtige identiteter.

Vi har talrige fortællinger om en barndom fuld af misbrug og svigt - fra familie og netværk, men også fra det system, der ellers har til opgave at beskytte dem. Og vi efterlyser som en organisation, der arbejder med mennesker med prostitutionsskader, en politisk handlingsplan og kommunernes opvågnen til at kunne forebygge denne form for udsathed.

Det er problematisk, at vi som et land med generelt stor viden om socialt udsattes vilkår ikke har prioriteret at få tilstrækkelig indsigt i denne gruppe. For uden den er det vanskeligt at finde de rigtige værktøjer og strategier for, hvordan vi kommer problemet til livs. Og vi ved, at det kan give skadelige og langt-rækkende konsekvenser for de berørte unge.

Vi tror på, at en politisk handlingsplan er vejen frem, deriblandt uddannelse af socialarbejdere, der arbejder med udsatte børn og unge for herved at kunne beskytte dem fra yderligere udsathed.

Det er derfor på tide, at vi gør prostitution blandt de unge til en politisk prioritet. Det er på tide, at vi som samfund tager et samlet ansvar for at tilbyde vores børn og unge et liv med færre risici. Vi kan ikke se gennem fingre med, at vores børn og unge er til salg.

Flora Ghosh er centerchef for og stifter af LivaRehab, og Yildiz Akdogan er forperson for LIVA - Forening mod skadevirkninger af prostitution. I dag, den 4. februar, inviterer LivaRehab i samarbejde med Liv Holm Andersen (MF, De Radikale) til en høringskonference om emnet. En række politikere og fagpersoner er iniviteret til at medvirke.