Hvorfor slår dødsengle deres patienter ihjel?

Medlidenhedsdrab, berigelsesforbrydelser eller udslag af magtsyge. Motiverne bag de såkaldte dødsengel-drab i sygeplejen er mange. Foto: Tor Birk Trads

Når sygeplejersker tager patienters liv i stedet for at bevare det, ryster det sygehusvæsenet og samfundet. Medierne kalder dem dødsengle, og de fylder jævnligt i avisspalterne

I Biblens fortællinger sker det, at Gud sender en dødsengel for at straffe ulydige ved at tage livsånden fra dem.

Da israelitterne malede deres dørstolper med påskelammets blod i fortællingen i 2. Mosebog, var det ifølge traditionen en dødsengel, der dræbte alle egypternes førstefødte.

Men udtrykket bruges også til at betegne en mere ubibelsk praksis.

I sygeplejen er der jævnligt eksempler på, at sygeplejersker anklages eller dømmes for drab på patienter.

Senest er en 29-årig dansk kvinde blevet sigtet og fængslet for drab på et ukendt antal patienter på Nykøbing Falster Sygehus.

Oplysningerne om sagen er sparsomme, da retsmødet i går blev holdt bag lukkede døre. Således vides det ikke, om kvinden overhovedet er ansat på sygehuset.

Fagbladet Sygeplejersken, der selv har samlet en række dødsengel-sager, nævner tre motiver til sygeplejeres drab på patienter.
 
En del af drabene er medlidenhedsdrab, altså ulovligt udført aktiv dødshjælp. Ofte sås der dog i retten tvivl om, hvorvidt der virkeligt er tale om medlidenhedsdrab. 

Andre af drabene begås med berigelse for øje. 

Det tredje motiv er magtsyge. Herunder falder alle tilfælde af patientdrab, hvor sygeplejersken finder en eller anden form for tilfredsstillelse ved ugerningen. 

En af de mest kendte sager i Danmark i nyere tid er den såkaldte Plejebo-sag.

Den begyndte i 1997, da en plejehjemsassistent i København blev sigtet for 22 drab. Sagen skrumpede dog mere og mere i takt med efterforskningen, og tre år efter den første sigtelse endte det med, at plejehjemmets tilsynsførende læge blev frifundet for anklagen om fem tilfælde af uagtsomt manddrab. Den tidligere sigtede plejehjemsassistent modtog en erstatning på 700.000 kroner.

En anden sag endte i sidste uge mere dramatisk, da en 38-årig sygeplejer fra det nordlige Tyskland blev idømt fængsel på livstid for drab på to patienter. Selv mener han, at han kan være ansvarlig for op mod 30 patienters død.

Manden gav med overlæg intensiv-patienter dødelige doser af hjertemedicin. Herefter forsøgte han at genoplive dem, og det gav ham en "euforisk følelse", når det lykkedes ham at holde dem i live trods overdosen. Flere af dem døde dog, og det kostede ham hans frihed.

Verden rundt fylder disse "dødsengel"-sager jævnligt i avisspalterne.

En italiensk sygeplejerske blev i efteråret arresteret for at have dræbt op mod 38 patienter, ifølge myndighederne, fordi hun fandt dem eller deres slægtninge "irriterende". Politiet fandt på den anklagedes mobiltelefon billeder, hvor hun poserer med tomlerne opad foran en nyligt afdød patient.

En finsk sygeplejerske blev i 2009 sigtet for at have dræbt fem ældre patienter og forsøgt at dræbe seks andre - også her ved dødelige overdoser. Hendes strafferegister talte yderligere domme for smykketyveri fra patienter, antændelse af brand i hospitalselevator og overtrædelse af narkotikaloven.

I Uruguay blev to sygeplejere i 2012 anklaget for at have taget livet af op mod 50 patienter. De indrømmede at have dræbt 16 patienter. Ifølge sygeplejerne selv var der tale om medlidenhedsdrab, men efterforskerne påpegede, at ikke alle patienterne var uhelbredeligt syge.

En 32-årig britisk sygeplejerske "brød sig ikke om at have ansvaret for stærkt alderssvækkede patienter". Om det var derfor, han tog livet af fire ældre patienter med overdoser af insulin, vides ikke. Han blev dømt til fængsel på livstid, men der har senere været sået tvivl om hans skyld. Han sidder dog stadig i fængsel.

Plejecentret Plejebo i København, der var omdrejningspunkt i Plejebo-sagen.