flugten til Europa

Det er en etisk pligt at begrænse indvandringen

Antallet af økonomiske flygtninge til Europa vil vokse voldsomt inden for de næste årtier på grund af befolkningseksplosionen i Afrika. Men det er som regel ikke de fattigste, som når frem til Europa, men de relativt ressourcestærke, og derfor vil det være uetisk og skadeligt over for lande i Afrika at føre en alt for lempelig udlændingepolitik i Europa, lyder det fra forfatter og historiker Michael Böss

”Vi har ikke et uendeligt ansvar for alle fattige på kloden. En etisk indvandringspolitik betyder, at vi ikke tager mod flere flygtninge, end vi kan integrere,” siger forfatteren og historikeren Michael Böss

Michael Böss – du har gjort dig talsmand for begrebet etisk indvandring. Hvad betyder det?

Det fremhæves ofte i debatten, at åbne grænser for flygtninge er en mere etisk måde at indrette verden på, fordi det ikke anses for retfærdigt, at nogle mennesker tilfældigt er født til fattigdom. Det er en forenklet måde at anskue tingene på. Hvis vi skal formulere nogle etiske principper for håndteringen af nutidens massive strømme af migranter og flygtninge, kan vi ikke tillade os blot at tage hensyn til individer. Så kommer man ikke uden om at overveje konsekvenserne af åbne grænser. Målet må være en etisk befolkningspolitik, som satser på at opnå bæredygtighed i både den rige og den fattige verden.

Hvad ville der ske, hvis vi lukkede mange flere flygtninge ind i Europa? 

En fuldstændig åben dørs politik ville betyde sammenbrud for de europæiske velfærdssamfund. Det kan der ganske enkelt ikke stilles spørgsmålstegn ved. Og set fra en etisk synsvinkel har vi ikke et uendeligt ansvar over for alle andre mennesker på kloden. Vi har først og fremmest et ansvar for de nødlidende i vores eget samfund.

Hvad skal vi så stille op med alle de krigsflygtninge, der krydser Middelhavet og kommer til Danmark som asylsøgere?

Det er vigtigt at skelne mellem flygtninge fra krig og forfølgelse og de såkaldte fattigdomsflygtninge. De første bør vi hjælpe dels gennem at yde asyl, dels gennem økonomisk hjælp til flygtninge i nærområder med henblik på, at de senere kan vende hjem og genopbygge deres land. 

Hvad skal Europa stille op med de såkaldte fattigdomsflygtninge fra Afrika?

Antallet af økonomiske flygtninge vil vokse voldsomt inden for de næste årtier på grund af befolkningseksplosionen i Afrika. Men vi skal passe på ikke at lade følelserne løbe af med os i dette spørgsmål. For ret beset er det ikke de fattigste, som når frem til Europa, men de relativt bemidlede og ressourcestærke. Og det ville være direkte uetisk og skadeligt over for lande i for eksempel Afrika, hvis vi lader dem slippe ind. På den måde håndplukker vi faktisk de bedste unge, der egentlig burde være med til at opbygge deres egne samfund.

Hvor mange flygtninge kan vi tage imod?

Hensynet til vores eget land betyder, at vi kun kan forsvare at tage imod asylsøgere og deres familier i det omfang, vi kan integrere dem. Den samfundsmodel, vi lever i, er årsagen til, at vores samfund både er velfungerende og forholdsvis velstående. Det er ikke noget, der er dumpet ned fra himlen, eller skyldes, at vi har rige naturressourcer. Den arv har vi etisk ret til at forsvare og bevare. Men så har vi til gengæld et etisk ansvar for gennem vores bistandspolitik at hjælpe til fattige lande med at udvikle deres egne bæredygtige samfundsmodeller. For det er, fordi disse lande er plaget af håbløs og udemokratisk ledelse, massiv korruption, enorme uligheder og dyb mistillid, at mange søger et bedre liv i Vesten.