Teknologi kan ikke besejre Taleban

Selvom de danske tropper i Afghanistan -- her i Feyzabad i 2006 -- er Taleban teknologisk overlegne, viste teknologien sine begrænsninger, da Taleban flygtede op i bjergene for derfra at føre guerillakrig mod koalitionsstyrkerne. Foto: Kristian Brasen.

Krigen i Afghanistan har ændret det moderne billede af krig og tvunget koalitionsstyrkerne til at tage den hidtidige strategi om teknologisk overlegenhed op til revision, siger militæreksperter

Efter blot én måned i Afghanistan kunne koalitionsstyrkerne med USA i spidsen erklære Taleban for uddrevet som statsmagt. Den historisk effektive sejr i 2001 var et tydeligt vidnesbyrd om, hvordan teknologisk overlegenhed manifesterer sig i moderne krigsførelse. Men krigen antog en anden form, da Taleban flygtede op i bjergene for derfra at føre guerillakrig mod koalitionsstyrkerne. Der er i dag tale om såkaldt asymmetrisk krigsførelse, og her viser teknologien sig at have sine begrænsninger.

"Her ser vi, at amerikanerne og for den sags skyld Danmark på trods af teknologisk overlegenhed ikke er i stand til at bare besejre Taleban. Der skal mere til. Når man bekæmper oprørere, skal man have befolkningens tilslutning. For at få den skal man have et legitimt styre, og man skal udvise en rimelighed i sin fremgang. Teknologi kan bidrage til gode efterretninger og præcisionsbomber, men teknologi kan ikke vinde krigen for os her," siger Lars Bangert Struwe, ph.d. ved Center for Militære Studier, som fra den 14. marts fremlægger sin analyse af krigsudvikling gennem historien i en foredragsrække på Københavns Universitet.

Koalitionsstyrkerne har særligt inden for de seneste to-tre år lagt vægt på at begrænse civile tab og at udvise proportionalitet i magtanvendelsen.

"Man har måttet tage krigsførelsen op til revision. Man har haft en forestilling om, at man kunne lave nogle hurtige kirurgiske aktioner, hvor man på egen side ikke ville have store tab, og hvor man kunne trække sig hurtigt ud af landet igen. Og det kan man ikke," siger han.

Bestræbelserne for at udvise rimelighed kommer ikke mindst til udtryk i de juridiske restriktioner, koalitionsstyrkerne er underlagt. Krigen i Afghanistan er omfattet af strammere restriktioner end nogen anden krig tidligere, og strammere end de internationale retningslinjer i Genève-konventionen foreskriver. Det skyldes ifølge Anders Henriksen, adjunkt ved Juridisk Fakultet på Københavns Universitet og specialist i krigsjura, at de krigsførende regeringer er mere sårbare over for beretninger om civile tab end i tidligere krige.

"Når vi kæmper 'de gode krige' for at skabe frihed og demokrati, som det i hvert fald politisk set handler om i Afghanistan og Irak, er det svært at forsvare, når børn dør i luftbombardement. Alene på den baggrund har man pålagt sig selv flere begrænsninger, end hvad krigens regler omfatter," siger Anders Henriksen.

På den baggrund vurderer også han, at der er sket en ændring i moderne krigsførelse:

"Den krig, vi fører nu, er anderledes, end den traditionelle krig hidtil har været. Det handler ikke længere om at dræbe modstanderen. Det handler om at skabe sikkerhed i området og en forbindelse til civilbefolkningen. For at gøre det er det nødvendigt, at man ikke går ud og skyder på alt, hvad der bevæger sig," siger Anders Henriksen.

Koalitionsstyrkens regeringer er samtidig afhængige af en hjemlig offentlighed, der ikke synes godt om civile tab, og af støtte fra regeringen i Kabul, som heller ikke kan forsvare civile tab over for den afghanske befolkning, siger Gorm Harste, lektor i statskundskab og krigsforsker ved Aarhus Universitet.

"I dag er det ikke så let at undgå, at offentligheden opdager misbrug af regler. Efter at have oplevet misbrug af reglerne i Irak gik man ind i Afghanistan og sagde, at de former for misbrug ikke må optræde her," siger Gorm Harste.

Han mener, at krigen i Afghanistan vil danne præcedens for krigsførelse fremover:

"Det har skabt en masse problemer i Irak og Afghanistan, at man er gået frem med for svage regler. Så man må gå ud fra, at reglerne i krige fremover vil stå stærkere."

Gorm Harste fremhæver samtidig en anden væsentlig årsag til at være opmærksom på, hvor koalitionsstyrkerne i Afghanistan sætter den etiske barre for eftertiden.

"Hvis vi kan gå til værks på en hårdhændet måde, kan russerne også gøre det i Tjetjenien eller i Georgien. Kina vil kunne gøre det i Tibet. Så det er enormt vigtigt at have øjnene rettet mod præcedens. Vi er nødt til at være opmærksomme på, at de normer og den etik, vi opererer efter, også vil træde i kraft i andre situationer i andre lande," siger Gorm Haste og peger på fortilfælde som koalitionsstyrkernes overlevering af krigsfanger til irakiske styrker, som viste sig at udsætte fangerne for tortur, og på de internerede fanger i Guantanamo, der ikke er kommet for en domstol.

"Bush-regeringen opererede med nogle retslige undtagelser, der gjorde, at man kunne dømme de internerede på forhånd. Det gør det umuligt overhovedet at tale om, at man kan vinde den krig. Tværtimod får man flere modstandere og flere kritikere af Afghanistan-krigen, hvis ikke man går ind på en retsstatslig måde. Det er en af grundene til, at man forsøger at lave så mange regler, som overhovedet muligt," siger Gorm Harste.

mcghie@k.dk