Soldater kalder på etisk beredskab
Andreas Christensen er sognepræst ved Frihavns Kirke i København og feltpræst i det danske forsvar
Hvad er det største etiske problem i dag?
"At mennesket er en falden skabning. Inden for de seneste 10 år er der sket et skred i menneskesynet. Det afspejler sig blandt andet i det pointsystem, vi netop har fået, hvor man fremover skal familiesammenføre efter, hvad mennesker kan, og ikke efter, hvem de er. Det betyder, at mennesket nu er et middel og ikke et mål i sig selv. Og dette er understøttet af begge sider i Folketinget."
Synes du, etiske spørgsmål fylder nok i den offentlige debat?
"Nej. Jeg synes, at holdninger fylder for meget og etik for lidt. Det offentlige talerum er blevet kort. For eksempel når vi taler om straf, og nogle påpeger, at straf ikke virker. Så er der straks andre, der siger, at de har den holdning, at kriminalitet skal have konsekvens. Der er ikke plads til tvivl – det når jeg i hvert fald ikke at få med som nyhedsbruger."
Hvornår stod du sidst i et etisk dilemma?
"Da jeg var med det sidste hold soldater ved Irak- krigens afslutning, havde jeg brug for mit etiske beredskab. Hver dag kørte unge officerer med soldater ud af lejren og blev skudt på, og hver nat faldt der bomber. Det hørte man ikke om i Danmark, hvor hele den offentlige debat drejede sig om tolkenes situation, og at krigen ikke nyttede. Så står man dernede i Irak med nogle unge drenge på 19 år, og det kræver lang tålmodighed at tale sig frem til, at vi er i Irak for at passe på livet - ikke for at krænke det."
Hvad er den største etiske udfordring, du har mødt?
"Da jeg som teengager besluttede mig for, at jeg ville være præst, var der mange ting, der anfægtede mig. Noget af det, jeg bøvlede med, var, hvordan jeg skulle kunne gå ind i en kirke, hvis budskab handler om fattige, men som stylter sig selv op på rigdommens præmisser.
Jeg synes også, det er en stor etisk udfordring at have samtaler med soldater herhjemme og sige til dem, at jeg kan høre på dem, at det er rigtigt for dem at tage ud. Velvidende, at jeg så senere måske vil skulle ringe på hos deres mor med den værst tænkelige besked."